Kategorier
Indlæg Podcast

Folkeskolen er under pres, men hvordan geares folkeskolen til fremtidens arbejdsmarked?

Ny inklusionsundersøgelse fra Randers Lærerforening sætter gang i debatten om folkeskolens velbefindende, eller mangel på samme.

Rapporten blev baggrundstæppe for en debat på byrådsmødet mandag d. 14. maj. Pkt. 264 og 265.

Det fik mig til at reflekterer over, hvordan vi kan give de ansatte på folkeskolerne bedre vilkår, til at kunne støtte børn med faglige, sociale el. adfærdsmæssige vanskeligheder. Om værdien af dannelse og relationsskabelse vs. karakterer og uddannelsesparathed.

Alt det ovenstående, krydret med en virkelighed der hastigt ændres med nye teknologier. I podcasten nævner jeg bl.a. SPOT Mini og den løbende robot fra Boston Dynamics. Robotter der kan hjælpe menneskeheden på en række områder, og som nogle spår ikke kommer til at overtage alle jobs, men derimod skabe endnu flere. Men hvad betyder det for vores folkeskole? Lyt med her.

 

Kategorier
Læserbreve

Inklusion i Folkeskolen

Læserbrev i www.byen.nu den 31. oktober2013 af byrådskandidat Lone Kjær kristensen

Byrådskandidat Lone Kjær  Kristensen ønsker bedre inklusion

Byrådskandidat Lone Kjær Kristensen ønsker bedre inklusion

I  den forgangne uge har man kunne læse i en undersøgelse lavet af Randers Lærerforening, at hele 73% af lærerne og børnehaveklasselederne i Randers Kommune, ikke føler sig uddannelsesmæssigt rustet til at undervise de elever med særlige behov der i dag bliver inkluderet i den almindelige folkeskole.

Dette er et skræmmende højt tal som desværre bekræfter den bekymring som vi tidligere har gjort opmærksom på.

Derfor er det da også positivt, at man nu er startet med efteruddannelse af lærerne i netop inklusion, men hvorfor ikke have modet til at gå et skridt videre?

At inkludere børn med særlige behov er så stor og kompleks en opgave, at det kræver noget ekstra, hvis det skal lykkes. Lærerne skal selvfølgelig have en grundlæggende viden omkring inklusion, men deres primære opgave skal og må være den faglige undervisning.

Ser man i stedet inklusion som en opgave, der kan løses tværfagligt, kan man hente megen viden, hjælp og sparring blandt pædagoger og børneterapeuter som allerede har en grundlæggende viden om børn med særlige behov.

Dette praktiseres allerede i enkelte kommuner med stor succes. F.eks. har man i Rebild kommune ansat ergoterapeuter med en særlig viden omkring børn som såkaldte trivselskonsulenter. De kan i kraft af deres faglige viden afdække barnets særlige behov og efterfølgende vejlede både forældre og lærer i, hvordan man ved en fælles indsats kan styrke barnets personlige, sociale og faglige udvikling.

I Radikale Venstre tror vi på, at en særlig tidlig indsats betaler sig.