Kategorier
Læserbreve

Udligningsreformen

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet

Udligningsreform – Radikale i Randers er pænt tilfredse

Læserbrev, bragt i Amtsavisen 6. maj 2020, af Morten Kjær Sørensen og Mogens Nyholm

Radikale Venstre i Randers Kommune er tilfredse med den udligningsreform SF, Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Venstre og Alternativet netop har indgået aftale om.

Vi skal have velfærd i hele Danmark. I dag er der for stor forskel på den velfærd kommunerne kan give deres borgere.

Derfor er det indlysende, at meget rige kommuner som f.eks. Gentofte og Rudersdal, må bidrage mere til, at de mindre rige og socialudfordrede kommuner får flere velfærdskroner, at gøre godt med.

Jeg bemærkede, at radikales politiske leder Morten Østergaard, som den første af pressemødets deltagere, fremførte, at hvis den nye udligningsreform skal give mening mht. bedre velfærd i det kommunale Danmark, ja så må servicerammen øges. Godt brølet, og nogle af de øvrige bifaldt dette fine indspil.

Randers kommune er (desværre) værdigt trængende, og reformen giver vores kommune ca. 82 millioner kr. til bedre velfærd og service.

I de kommende budgetforhandlinger er det klart, at lokale radikale (som altid) retter et fokus på, at en pæn del af pengene skal komme vores børns opvækst og skolegang til gode, ligesom der for kommunens sårbare borgere er et efterslæb, der må rettes op. Klima og miljø er også velfærd.

Ros herfra til de fem partier for den indgåede aftale. Et pænt skridt frem for Randers Kommune, er jo bedre end et halvt tilbage.

Kategorier
Læserbreve

Plejecentre midt i efterårsstormen

Læserbrev af Poul Rubach, Bestyrelsesmedlem af Radikale Venstre. Bækkevej 28, Harridslev.

I kommunens boligplan 2020-2025 indgår “Det fremtidige behov for pleje- og ældreboliger”.

Den store udfordring er dilemmaet mellem økonomi og demografi mht. plejeboliger. Hvor mange plejeboliger og “ældreboliger med kald” er der fremtidig brug for?

Tja, det afhænger helt af hvor højt barren sættes, altså hvor svag og hjælpeløs man skal være for at blive visiteret til en plejebolig.

Jeg har førstehåndsindtryk om livet på et plejecenter, da min mor døde denne sommer efter 5 år med kærlig og dedikeret pleje på Tirsdalens plejecenter.

Et halvårs tid før hun flyttede ind, var hun visiteret til en plejehjemsplads, men det var ingen at få. I stedet blev hendes lille rækkehus omdannet til en slags “ældrebolig med NØDKALD” til Tirsdalen, der så sendte hjemmeplejen, når behovet opstod.

Alligevel gik det ikke godt, – hun faldt indenfor og udenfor huset, uden mulighed for at rejse sig. Så en tur med Falck til sygehuset og hjem igen. Det skete flere gange.

Da hun endelig fik plejehjemsplads, fik hun en gevaldig opblomstring bl.a. pga. kvalitetsmad til tiden, mere styr på medicinindtagelse, og en kvalitativ vurdering af min mors totale sygdomssituation og velbefindende samt handlen derefter. Hun kom igen til at læse bøger, og fik igen kvalitet i tilværelsen.

Hun havde faktisk forestillet sig – uden at det dog var realistisk -, at gå ind til Randers, men det blev til gåture til Kristrup centrum med ærinde til Sparekasse, Fakta mm.

I hendes periode på centret blev hun tiltagende svagere, men med personalets observationer og efterfølgende hjælp, fik hun mange gode perioder igen.

Det er min klare overbevisning, at der ikke kan spares på dette område. Tværtimod bør det være lempeligere at blive visiteret til en plejehjemsplads. At nedlægge et plejehjem, er naturligvis en umiddelbar besparelse, men øgede udgifter til hjemmeplejen, sygehus og ringere livskvalitet for de svage ældre er følgevirkningerne.

At man på sigt vil medlægge “Ældreboliger med kald”, betyder unægtelig større utryghed for de ældre og tidligere overførsel til plejehjemspladser, som jo er meget dyrere.

I pressen er der for tiden fokus på “ensomme ældre”, og netop “ældreboliger med kald” vil jo dæmme op på dette problem. Dronningborg og Havndal klarer med succes denne problemstilling.

Det var Venstres Jørgen Winter, der i 90’erne lancerede “Længst mulig i eget hjem”, og her er jeg meget enig, hvis det er den ældres ønske. Det bør ikke være en spareøvelse, hvilket ikke var Jørgen Winters intentioner.

Kommunens fattes penge, så der bør i stedet spares på ikke-nødvendige tiltag, evt. en mindre skattestigning.

Kategorier
Læserbreve

Man gjorde en pædagog og et barn fortræd

Læserbrev af byrådsmedlemmerne, Henning Jensen Nyhuus – Socialdemokratiet, Mogens Nyholm – Radikale Venstre, Bjarne Overmark – Beboerlisten.

Statsadvokaten opgiver sigtelserne mod med den medarbejder, der var sigtet for seksuelle overgreb mod et barn i Børnehuset Stjernehuset her i Randers Kommune.

Vi har læst sagens akter og kan kun få samme konklusion, nemlig at sigtelserne er, og har altid været, åbenlyst grundløse. Statsadvokatens vurdering er kun rosværdig.

Vi må også konkludere, at forvaltningens ageren i den her sag er dybt bekymrende og langt fra gældende regler, og det i sig selv bør få personalemæssige konsekvenser i den implicerede forvaltning.

Mht. medarbejderen skal pågældende selvfølgelig have lov til at fortsætte jobbet på sin nuværende arbejdsplads, hvis det er det pågældende ønsker. Det er jo en uskyldig person vi har med at gøre, og så skal personen også behandles som sådan.

Vi må også konstatere, at forvaltningens ageren i denne sag hverken gavner medarbejderen(es) eller barnets tarv, og det er uacceptabelt.

Kategorier
Læserbreve

Læserbrev: Velfærd: Forskellen på dem og os

1. Mogens Nyholm
Mogens Nyholm

Velfærd: Forskellen mellem os og dem

Den 21. november er der kommunevalg. Ordet er nu vælgernes.

For mange vælgere er de ældre og børnene vigtige valgtemaer.

Radikale Venstre har lavet en sammenligning mellem vores budgetudspil, forligskredsens samt socialdemokraternes på to velfærds kerneområder: Børnene og De ældre.

Ved budgetbehandlingen for Budget 2018-2021 fremlagde Radikale Venstre nemlig vores eget budget, ligesom socialdemokraterne gjorde det. Venstre og Dansk Folkeparti havde et fælles budgetudspil, og det er det budget, der gælder for Randers Kommune til næste år.

Hos de ældre (omsorgsdelen) afsætter socialdemokratiet mest over hele perioden. I år 2018 afsætter Hansen og co. 5-6 mio. mere end Radikale og Venstre. I årerne 2019-2021 afsætter socialdemokraterne 6,5 mio. mere end de Radikale og hele 12. mio. mere end Venstres og DFs forligsbudget gør.

Hos børnene er fokusset størst hos de radikale (0-5 årige børn, skolebørn og de sårbare). I 2018 ville Radikale bruge ca. 20 mio. kr. mere end Venstre/DF og 6 mio. mere end socialdemokraterne. Nogenlunde samme forhold ses i år 2019. I år 2020 og 2021 ville Radikale Venstres budget – hvis det var blevet vedtaget – have givet 28 mio. kr. mere end socialdemokraterne budgetudspil, og ca. 32 mio. kroner mere end det budget Venstre og Dansk Folkeparti vedtog sammen. 32 mio. kr. ville altså give mulighed for megen omsorg og opmærksomhed til børnene, samt give reelt råderum til tidlig indsat.

Valget er klart på kernevelfærden. Socialdemokraterne prioriterer de ældre mest, og hos børnene er Radikale Venstre klart mest ambitiøse. Venstre og DF prioriterer fastholdelse af skatter højere end mere velfærd, hvor Radikale og socialdemokraterne begge taler for lidt højere skatter, for at få råd til mere velfærd; og det er faktisk tiltrængt… Venstre og DF har faktisk fejet en del velfærdsudfordringer ”ned under gulvtæppet” til efter kommunevalget. Alt i alt. Så enkelt er valget for vælgerne med hensyn til kernevelfærden i de næste fire år.

Sammenligningen kan ses på vores hjemmeside under menupunktet Budget 2018

Mogens Nyholm
Nr. 1 på liste B

 

Kategorier
Læserbreve Politik

Læserbrev: Mere tillid til medarbejdernes faglighed, tak

3. Karin Blach
Karin Blach

Mere tillid til medarbejdernes faglighed, tak!

Hos Radikale Venstre i Randers Kommune værdsætter vi de mange medarbejdere, der hver dag betjener kommunens borgere. Vi værdsætter deres indsats og faglighed.

Til gengæld værdsætter Radikale Venstre ikke al den detailstyring, evaluerings og dokumentationskrav, der dagligt båndlægger medarbejdernes indsats, og som ofte kan virke dræbende for deres virkelyst.

Radikale Venstre siger nok er nok. Vi mener, at vores plejecentre, vuggestuer, børnehaver, skoler m.fl. skal frigøres for nogle af disse snærende bånd.

Der skal stadigvæk være rammer og nogen dokumentation må der til, men vi ønsker, at institutionerne i højere grad får lov til at udfylde rammerne; altså selv bestemme de dokumentations og evalueringsformer de vil anvende. Altså, de skal have frihed til selv at tilrettelægge disse efter egne behov.

Det vigtigste er jo at alle ved hvorfor metoderne anvendes og hvordan de bidrager til fagligheden forbedres og den enkelte intuition udvikles; samt budskaberne og resultaterne kan kommunikeres ud til brugerne, bestyrelserne medarbejderne og andre interessenter.

Lad os frisætte vores medarbejdere. I Radikale Venstre tror vi på, at medarbejdernes engagement følgelig får et pift samt det vil give et bedre arbejdsmiljø – simpelthen fordi der derved bliver mere tid til kerneopgaverne… og det er jo kerneopgaverne kommunes medarbejdere brænder for.

Mere tid til kerneopgaverne givet bedre service til medarbejderne. Alt i alt er det en win-win situation.

Karin Blach
Nr. 3 på liste B

 

 

Kategorier
Læserbreve Politik

Læserbrev: Randers skal videre

1. Mogens Nyholm
Mogens Nyholm

Randers skal videre…

For mange meningsdannere handler udvikling især om kommune- og lokalplaner samt erhvervsplaner. I Radikale Venstre ser vi faktisk en anden og bedre vej at gå for at Randers Kommune kommer videre.

Hvis mennesker synes en kommune – en by – er værd at leve i, så følger virksomheder og udvikling naturligt med. Altså kultur en vigtig drivkraft, både i by og på land. Vi tror på kulturen skaber kvalitet i hverdagen, der gør borgere ser Randers som en attraktiv kommune. Derfor skal vi kræse endnu mere for kulturen, og gerne få nye aktiviteter til.

Det forholder sig faktisk sådan at for stadig flere borgere er kultur en vigtig parameter når bopæl vælges eller vurderes, Radikale Venstre vision på kulturområdet kan kort sammenfattes til: Oplevelser til alle. Kultur i hele kommunen.

Mogens Nyholm
Nr. 1 på liste B