Kategori: Læserbreve

Læserbrev af Poul Rubach, Bestyrelsesmedlem af Radikale Venstre. Bækkevej 28, Harridslev.

I kommunens boligplan 2020-2025 indgår “Det fremtidige behov for pleje- og ældreboliger”.

Den store udfordring er dilemmaet mellem økonomi og demografi mht. plejeboliger. Hvor mange plejeboliger og “ældreboliger med kald” er der fremtidig brug for?

Tja, det afhænger helt af hvor højt barren sættes, altså hvor svag og hjælpeløs man skal være for at blive visiteret til en plejebolig.

Jeg har førstehåndsindtryk om livet på et plejecenter, da min mor døde denne sommer efter 5 år med kærlig og dedikeret pleje på Tirsdalens plejecenter.

Et halvårs tid før hun flyttede ind, var hun visiteret til en plejehjemsplads, men det var ingen at få. I stedet blev hendes lille rækkehus omdannet til en slags “ældrebolig med NØDKALD” til Tirsdalen, der så sendte hjemmeplejen, når behovet opstod.

Alligevel gik det ikke godt, – hun faldt indenfor og udenfor huset, uden mulighed for at rejse sig. Så en tur med Falck til sygehuset og hjem igen. Det skete flere gange.

Da hun endelig fik plejehjemsplads, fik hun en gevaldig opblomstring bl.a. pga. kvalitetsmad til tiden, mere styr på medicinindtagelse, og en kvalitativ vurdering af min mors totale sygdomssituation og velbefindende samt handlen derefter. Hun kom igen til at læse bøger, og fik igen kvalitet i tilværelsen.

Hun havde faktisk forestillet sig – uden at det dog var realistisk -, at gå ind til Randers, men det blev til gåture til Kristrup centrum med ærinde til Sparekasse, Fakta mm.

I hendes periode på centret blev hun tiltagende svagere, men med personalets observationer og efterfølgende hjælp, fik hun mange gode perioder igen.

Det er min klare overbevisning, at der ikke kan spares på dette område. Tværtimod bør det være lempeligere at blive visiteret til en plejehjemsplads. At nedlægge et plejehjem, er naturligvis en umiddelbar besparelse, men øgede udgifter til hjemmeplejen, sygehus og ringere livskvalitet for de svage ældre er følgevirkningerne.

At man på sigt vil medlægge “Ældreboliger med kald”, betyder unægtelig større utryghed for de ældre og tidligere overførsel til plejehjemspladser, som jo er meget dyrere.

I pressen er der for tiden fokus på “ensomme ældre”, og netop “ældreboliger med kald” vil jo dæmme op på dette problem. Dronningborg og Havndal klarer med succes denne problemstilling.

Det var Venstres Jørgen Winter, der i 90’erne lancerede “Længst mulig i eget hjem”, og her er jeg meget enig, hvis det er den ældres ønske. Det bør ikke være en spareøvelse, hvilket ikke var Jørgen Winters intentioner.

Kommunens fattes penge, så der bør i stedet spares på ikke-nødvendige tiltag, evt. en mindre skattestigning.

Læserbrev af byrådsmedlemmerne, Henning Jensen Nyhuus – Socialdemokratiet, Mogens Nyholm – Radikale Venstre, Bjarne Overmark – Beboerlisten.

Statsadvokaten opgiver sigtelserne mod med den medarbejder, der var sigtet for seksuelle overgreb mod et barn i Børnehuset Stjernehuset her i Randers Kommune.

Vi har læst sagens akter og kan kun få samme konklusion, nemlig at sigtelserne er, og har altid været, åbenlyst grundløse. Statsadvokatens vurdering er kun rosværdig.

Vi må også konkludere, at forvaltningens ageren i den her sag er dybt bekymrende og langt fra gældende regler, og det i sig selv bør få personalemæssige konsekvenser i den implicerede forvaltning.

Mht. medarbejderen skal pågældende selvfølgelig have lov til at fortsætte jobbet på sin nuværende arbejdsplads, hvis det er det pågældende ønsker. Det er jo en uskyldig person vi har med at gøre, og så skal personen også behandles som sådan.

Vi må også konstatere, at forvaltningens ageren i denne sag hverken gavner medarbejderen(es) eller barnets tarv, og det er uacceptabelt.

Velfærd: Forskellen mellem os og dem

Den 21. november er der kommunevalg. Ordet er nu vælgernes.

For mange vælgere er de ældre og børnene vigtige valgtemaer.

Radikale Venstre har lavet en sammenligning mellem vores budgetudspil, forligskredsens samt socialdemokraternes på to velfærds kerneområder: Børnene og De ældre.

Ved budgetbehandlingen for Budget 2018-2021 fremlagde Radikale Venstre nemlig vores eget budget, ligesom socialdemokraterne gjorde det. Venstre og Dansk Folkeparti havde et fælles budgetudspil, og det er det budget, der gælder for Randers Kommune til næste år.

Hos de ældre (omsorgsdelen) afsætter socialdemokratiet mest over hele perioden. I år 2018 afsætter Hansen og co. 5-6 mio. mere end Radikale og Venstre. I årerne 2019-2021 afsætter socialdemokraterne 6,5 mio. mere end de Radikale og hele 12. mio. mere end Venstres og DFs forligsbudget gør.

Hos børnene er fokusset størst hos de radikale (0-5 årige børn, skolebørn og de sårbare). I 2018 ville Radikale bruge ca. 20 mio. kr. mere end Venstre/DF og 6 mio. mere end socialdemokraterne. Nogenlunde samme forhold ses i år 2019. I år 2020 og 2021 ville Radikale Venstres budget – hvis det var blevet vedtaget – have givet 28 mio. kr. mere end socialdemokraterne budgetudspil, og ca. 32 mio. kroner mere end det budget Venstre og Dansk Folkeparti vedtog sammen. 32 mio. kr. ville altså give mulighed for megen omsorg og opmærksomhed til børnene, samt give reelt råderum til tidlig indsat.

Valget er klart på kernevelfærden. Socialdemokraterne prioriterer de ældre mest, og hos børnene er Radikale Venstre klart mest ambitiøse. Venstre og DF prioriterer fastholdelse af skatter højere end mere velfærd, hvor Radikale og socialdemokraterne begge taler for lidt højere skatter, for at få råd til mere velfærd; og det er faktisk tiltrængt… Venstre og DF har faktisk fejet en del velfærdsudfordringer ”ned under gulvtæppet” til efter kommunevalget. Alt i alt. Så enkelt er valget for vælgerne med hensyn til kernevelfærden i de næste fire år.

Sammenligningen kan ses på vores hjemmeside under menupunktet Budget 2018

Mogens Nyholm
Nr. 1 på liste B