Kategori: Politik

Randers kommune kommer til at mangle næsten 500 SOSU`er i 2034, forudsiger FOA, hvis nuværende serviceniveau på ældreområdet skal opretholdes.

Forklaringen på den bekymrende udvikling er, at vores ældre medborgere bliver ældre, medarbejdere siger farvel til at arbejde indenfor ældreplejen, samt der er for få der uddannes som SOSU. Det er en bombe under ældreplejen, udmelder FOA i en pressemeddelse fra deres Social og sundhedssektor.

Beskrevne udvikling og prognose er et landsdækkende problem. Randers er hårdt ramt, men f.eks. Horsens og Skanderborg kommuner er mere udfordret, end her hos os i Randers kommune.

Ingen tvivl om FOAs skitserede udvikling er noget politikere på alle niveauer i Danmark må handle på. Flere skal uddannes til SOSU, og kommunerne må blive bedre til at fastholde nuværende medarbejdere. Desuden er en del af løsningen anvendelse af teknologi der giver mening. Teknologi-delen er Randers kommune i gang med at udvikle og indtænke i ældreplejen.

Summa summarum. I årerne der kommer må Randers kommune og andre kommuner spille på alle fornuftige og anvendelige tangenter, så ældreplejens udfordringer håndteres velovervejet og proaktivt – så ældreplejen kan efterkomme behovene hos de ældre om 10 år. De ældre, som glædeligvis har et længere ældreliv, end for år tilbage.

Hvidbogen Fremtidens Randers har fået meget interesse i offentligheden. Har du ikke fået læst den, så gives du chancen her.

Hvidbogen er værd at læse. Her gives virkelig indsigt i Randers kommunens udfordringer, men også styrker og potentialer.

Tjek nedenstående.

TRYK HER

Ved sidste byrådsmøde før den politiske sommerferie behandlede politikerne en sag om forsøgsordning for skolemad. Et næsten enstemmigt byråd sagde ja. Kun de to tidligere konservative løsgængere, DF og Lars Axel Nielsen der jo nu er LA` stemte imod.

Forsøgsordningen gennemføre på Vestervangsskolen, Rismølleskolen og Østervangsskolen. I forsøget eksperimenteres der med delvis forældrebetaling, og ikke forældrebetaling. Har i Randers er Vestervangsskolen udtrukket til delvis forældrebetaling.

Radikale bifalder forsøget, og på byrådsmødet gjorde vi det med ordene, at hvis skolemadordningen bliver gennemført på landets folkeskoler efter forsøgsordningen, mener vi, at landsniveauet skal finansiere skolemaden på alle landets skoler. Ikke kommunale skattekroner…

Læs sag: TRYK HER

“Erhvervslivet som løftestang for Randers kommune” er overskriften på et læserbrev nyudklækkede byrådsmedlem Anne Bisgaard Christensen og vores nyudklækkede borgmesterkandidat Mogens Nyholm havde i bl.a. Randers Amtsavis fredag.

Læserbrevet berører erhvervslivets vilkår og nogle af Hvidbogen Fremtidens Randers’ konklusioner. Uddannelses forhold i Randers kommune ses der også ord om.

Læserbrevet er i øvrigt det første med Anne i B-trøjen. Anne, der får placering som nummer 2 ved kommunevalget til november, og bliver højest placerede kvinde.

Læs læserbrev TRYK HER

Nb. Indtil videre er der annonceret tre radikale byrådskandidater, flere følger…

Nogle af Randers byråds politiske grupperinger deltager aldrig i budgetforlig? Hvorfor er det en interessant oplysning? tænker du måske. Ja det handler om at turde tage ansvar, og især om at deltagelse i budgetter giver stor politisk indflydelse… de partier og lister der ikke er med i budgetforlig har stærkt begrænset indflydelse i byrådets arbejde og beslutninger.

Hvilke politiske partier og lister der aldrig er med i budgetforlig og dermed står uden for indflydelse, ja det får du viden om når denne artikel er læst.

I de 6 budgetter der er vedtaget i Randers Byråd siden år 2019 har flertallet skiftet over tid. Nogle partier er med hver gang, og der er politiske grupperinger der aldrig har været med, og så er der dem der er med i ny og næ.

Tre af byrådets partier har været med i alle seks budgetter, og det er: De konservative, Radikale Venstre og Socialdemokratiet.

Venstre og Dansk Folkeparti har været med i fire budgetforlig. Socialistisk Folkeparti har deltaget i tre forlig i perioden, og Nye Borgerlige har været med to gange.

I indeværende valgperiode – siden år 2022 – er det kun de fire gamle partier Socialdemokratiet, Radikale Venstre, de konservative og Venstre, der har været med i alle indgåede forlig. Socialistisk Folkeparti har ikke været med i et eneste budgetforlig siden kommunevalget i år 2021.
De konservative har som nævnt været med i alle seks forlig. Nåede lige at være med i budget 2025 – 2028 inden byrådsgruppen blev endelig atomiseret… i dag har partiet ikke længere byrådsmedlemmer i Randers Byråd. Dansk Folkepart har været med i alle forlig i nuværende valgperiode, undtagen det seneste budgetforlig. I forrige valgperiode var der to budgetforlig Venstre ikke deltog i.

Velfærdslisten, Enhedslisten og Beboerlisten har slet ikke deltaget i nogle budgetter overhovedet i de seneste seks år. Østbroen, der har siddet i byrådet siden år 2022, har heller ikke været med i nogle af de tre budgetforlig listen har haft mulighed for at deltage i.

I nedenstående figur ses partiers og listers budgetdeltagelse i perioden 2019 – 2024… i de seneste seks budgetforlig.

A: Socialdemokratiet
B: Radikale Venstre
C: De konservative
V: Venstre
DF: Dansk Folkeparti
SF: Socialistisk Folkeparti
NB: Nye Borgerlige
Øvrige: Østbroen, Velfærdslisten, Enhedslisten, Beboerlisten.

Ad figur. Summa summarum. Østbroen, Velfærdslisten, Enhedslisten og Beboerlisten er dem der aldrig deltager i budgetforlig. Deres politiske indflydelse er stærkt begrænset.

Det er ikke regelen, at der på denne hjemmeside skrives om andre byrådsmedlemmers læserbreve, men i dag gøres en undtagelse.

For nogen tid siden havde formand og byrådskandidat Søren Mikkelsen et læserbrev, hvor der sættes lup på Østbroens økonomiske politik. Overskriften på Sørens læserbrev var: Østbroen og fantasimillionerne – en farlig økonomisk cocktail.

I dagens Randers Amtsavis giver Østbroens Erik Bo Andersen et interessant svar på formandens læserbrev. En interessant indrømmelse.

Erik Bo Andersen skriver, at Østbroen aldrig har haft ansvaret for økonomien i Randers kommune. Det er helt rigtigt.
Østbroen har aldrig haft ansvaret for budgettet, som er det vigtigste ansvar at tage af alle årlige politiske beslutninger. Listen har aldrig taget budget-ansvaret til sig. Står på sidelinjen og råber ukvemsord, og det er jo også det nemmeste, og så er det ansvarsfrit.
I øvrigt er listens økonomiske budget inputs alt for urealistiske… langt fra de muligheder, der er i virkelighedens økonomiske verden. Dertil bekæmper listen med næb og kløer kommunens positive udvikling på samme måde som f.eks. Velfærdslisten og Beboerlisten gør: større kommunale udviklingsprojekter er no go…

Selvfølgelig vil Erik Bo Andersen ikke indrømme listens brug af fantasimillioner i deres økonomiske politik – MEN brug af penge der ikke findes ses altså tydeligt i listens budget 2025 – 2028…

Listens brug af fantasipenge kan læses her på siden under menupunktet FANTASIMILLIONER. Her ses, at Østbroens velfærd betales med fiktive penge. Vi kan også sige, at listens velfærd betales med matador-penge…den går ikke i virkelighedens verden… bare spørg din købmand næste gang du skal handle ind hos ham eller hende.