Kategori: Politik

I dag gives ordet til vores valgforbundspartner Kristendemokraterne (KD) i Randers kommune.
Kristendemokraterne har haft flere følere fra partier til højere for midten om indgåelse af valgforbund.Det endte med at KD valgte at indgå et midterparti-valgforbund.
Nedenstående ses ord, hvor KD i Randers kommune begrunder nogle af årsagerne til de valgte midterparti-valgforbundet, samt hvorfor de vurderer, at er muligheder i en midterparti-borgmesterkandidat.

Derfor peger KD på RVs Mogens Nyholm som ny borgmester i Rander kommune

 Randers Kommune står overfor nogle meget store udfordringer i de kommende år bl.a. med ubalancer i kommunens budgetter, som skal løses Projekt Fremtidens Randers, bekræfter også dette. 

Kommunens økonomi er mildt sagt ikke noget at skrive hjem om hvilket det seneste budget med besparelser på kr. 125 mio. i Budget 2025 – 2028 (årligt i de fire år), bekræfter med al ønskelig tydelighed. De økonomiske udsigter for de næste 4 år står også i besparelsernes tegn. Skatteskruen er vist skruet helt i bund og det er ikke en vej at gå, og selv hvis politikerne kunne få lyst til at hæve skatten skal en stor del af provenuet sendes videre til indenrigsministeriet. 

 I Randers kommune står omkring 1000 unge uden et arbejde og uden uddannelse, det er simpelthen en SKAL opgave for det nye byråd at tage hånd om. 

Randers Kommune mangler private arbejdspladser. Derfor skal der øget fokus på de vilkår som kommunen giver erhvervslivet. Ifølge Dansk Industris seneste måling over de 98 kommuners erhvervsvenlighed indtog Randers en kedelig placering som nr. 70 – hvor nr. 1 er den bedste placering. Ikast Brande blev for 13. år i træk kåret som den kommune hvor erhvervsvenligheden er i top. Det er derfor afgørende vigtigt at Randers kommune nytænker hele kommunens erhvervsstrategi og kommer op i superligaen.

 For KD er det vigtigt at det nye byråd bør foreholde sig til at nytænke hele området omkring forebyggelse, derfor er KD og Radikale enige om at sætte fokus på at få forebyggelsestanken ind under huden i alle forvaltningerne. Det kunne starte med at nedsætte et såkaldt §17 stk. 4 udvalg jfr., den kommunale styrelseslov. 

Når KD peger på Mogens Nyholm som borgmesterkandidat er det bl.a. fordi det er afgørende vigtigt for os, at det er en som dels har mange års erfaring med byrådsarbejdet og dels besidder økonomisk kompetencer/indsigt, samt har et indgående kendskab til hvordan en kommunes økonomi hænger sammen både på driftssiden og anlægssiden. Det har han. Desuden er det vigtigt for os i KD, at når kommunen skal have et budget så tager Radikale medansvar for budgetterne.

Endelig tror vi at Mogens Nyholm få partierne i byrådet til at samarbejde på tværs og gerne så bredt som muligt.

Vi tror at Mogens Nyholm vil være i stand til at sætte en ny retning for Randers Kommune i samarbejde med andre partier, og vi ser gerne at en kreds af “villige” partier giver hinanden håndslag på at ville sætte en ny retning for kommunen mange år frem.

Vi vil være tryg ved at Mogens Nyholm indtager borgmesterposten – bl.a. derfor indgår KD valgforbund med de radikale. Vi havde det krav til Radikale Venstre om at valgforbundet har egen borgmesterkandidat, da vi gerne ser et borgmesterskifte… og en centrumkandidat, ser vi som midterparti muligheder i.

Kristendemokraterne i Randers                                                                
Formand Max Munch, Højvangen 1b, 8960 Randers SØ

KD Randers kommune

I dag præsenteres de seks politikere der benævnes borgmesterkandidater i den forestående kommunale valgkamp her i Randers kommune. Kandidaterne præsenteres efter deres bogstavsbetegnelse… og i alfabetisk rækkefølge.

Listebetegnelse A. Socialdemokratiet.
Torben Hansen er borgmester i Randers kommune lige nu. Har siddet i Randers Byråd i de seneste 8 år. Inden da var Torben Hansen medlem af Folketinget fra år 2001 til 2015. Inden sin tid i Folketinget sad han i Randers byråd fra 1994 – 2001; hvor han i en periode var viceborgmester. Med sine 16 år i Randers byråd er Torben Hansen den borgmesterkandidat der har siddet næstlængst i Randers Byråd. Torben Hansen har haft et virke som underviser, og er uddannet folkeskolelærer.

I indeværende valgperiode har kandidatens parti været med i alle budgetforlig

Listebetegnelse B. Radikale Venstre
Mogens Nyholm har siddet i Randers Byråd i hele storkommunens levetid. Blev valgt første gang ved kommunevalget i 2005. Med sine 20 år i Randers byråd, er de radikales borgmesterkandidat den af de seks kandidater der har siddet længst tid i kommunalbestyrelsen. Mogens Nyholm har været viceborgmester i to valgperioder. Han har været formand for Miljø og Teknik udvalget (2007 – 2009), Kultur og Fritidsudvalget (2013 – 2017) og er i dag udvalgsformand for Børne og familieudvalget.
Mogens Nyholm er uddannet cand. oecoen, og har et dagligt virke som underviser.

I indeværende valgperiode har kandidatens parti været med i alle budgetforlig.

I øvrigt kan det tilføjes at radikale Mogens Nyholm også er borgmesterkandidat for det andet midterparti Kristendemokraterne, som vi radikale er i valgforbund med. Kristendemokraterne har selvfølgelig en spidskandidat, og det Nils-Erik Mulvad.

Listebetegnelse C. Det konservative Folkeparti
Niels-Jørgen Thomsen sidder ikke i Randers Byråd. Politisk erfaring med byrådsarbejde er 0 år, og er nu borgmesterkandidat for de konservative ved sit første kommunevalg overhovedet. Han er medlem af de konservatives lokale bestyrelse. Civilt er han landmand.

I indeværende valgperiode har kandidatens parti været med ved alle budgetforlig. Partiet er i den prekære situation, at partiet ikke kommer med i næste budgetforlig til oktober, da de konservative ikke længere er repræsenteret i Randers byråd.

Billede haves ikke

Listebetegnelse F. Socialistisk Folkeparti

Rosa Yde Lykke har siddet i Randers byråd i seks år. I alle seks år har Rosa Yde Lykke bestridt udvalgsformandsposten for Socialområdet.

I sit civile arbejde er Rosa Yde Lykke Kirke og kulturmedarbejder.

I indeværende valgperiode har kandidatens parti ikke været med i nogle af budgetforligene.

Listebetegnelse Q. Østbroen
Erik Bo Andersen er den eneste officielle borgmesterkandidat fra et af byrådets lister. Erik Bo Andersen har siddet i Randers byråd i knap otte år. Fra 2006-2009 var han valgt for partiet Venstre, og i de sidste snart fire år for borgerlisten Østbroen.
Civilt er Erik Bo Andersen selvstændig erhvervsdrivende indenfor ejendommme og boligområdet.

I indeværende valgperiode har kandidatens liste har ikke deltaget i nogle af budgetforligene.

Listebetegnelse V. Venstre
Claus Berggren har siddet i Randers byråd i indeværende valgperiode, altså i knap fire år. Claus Berggren er viceborgmester og Udvalgsformand for Erhverv og Plan.
Claus Berggren har en videregående uddannelse inden for økonomi og ledelse. Civilt er han ansat i job med ledelsesfunktion.

I indeværende valgperiode har kandidatens parti været med i alle budgetforligene.

Hvem bliver borgmester fra den 1. januar 2026? Tja, det er nærmest umuligt at forudsige.

Seks partier og lister spiller ind med en spidskandidat, som de selv kalder Borgmesterkandidat. Foruden vi Radikale Venstre drejer det sig om Østbroen, Venstre, Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet og SF-Randers.

I storkommunens tid er det kun Socialdemokratiet og Venstre der har siddet på borgmesterposten. Socialdemokratiet i fire valgperioder, og Venstre en enkelt.

De borgmestre Socialdemokratiet har præsteret er Henning Jensen Nyhuus i to valgperioder, og det samme har Randerś nuværende S-borgmester Torben Hansen haft. Venstres enlige borgmester er Claus Omann Jensen.

Spørgsmålet er nu, om Randers storkommunes borgere for første gang får en borgmester fra et tredje parti.

Radikale Venstres kandidat er et tilbud om en centrum-borgmester. En borgmester lige i midten af byrådets politiske spektre. SFs bud er de mest venstreorienteredes bedste bud, og Socialdemokratiet er også et tilbud om en borgmester til venstre i byrådets politiske spektre. Endelig er Venstre og Det konservative Folkeparti højrefløjens indspil til posten.

Østbroen har også udnævnt deres spidskandidat som kandidat til borgmesterposten. Umuligt at sætte Østbroen ind i den normale politiske skala. I disse Tour de France tider kan man vel benævne listen som byrådets gruppetto. I den liste er opsamlet diverse løsgængere, både fra venstrefløjen og højrefløjen. Den ene løsgænger der er samlet op hos Østbroen kalder sig socialist, og deres borgmesterkandidat har i tidernes morgen siddet i Randers Byråd for Venstre. Østbroen er den eneste liste med en officielle borgmesterkandidat.

Journalist Karin Hede fra Randers Amtsavis har i sin kommunevalganalyse givet følgende kommentar om borgmestervalget citat: “Mindre end et halvt år inden byrådsvalget står det helt åbent, hvem der skal lede Randers efter årsskiftet. Det er naturligvis vælgerne, der sætter holdet på valgdagen 18. november. Men der er udsigt til et valg, som kan ende fuldstændig uforudsigeligt. Indtil nu har Randers haft enten en socialdemokrat eller en Venstremand i front. Det kan ændre sig i år” citat slut.

Det bliver utroligt spændende konstituerings-forhandlinger.

I morgen gives der her på siden en kort præsentation af de seks borgmester-kandidater.

Den 18. november i år er der kommunevalg. Årets kommunevalg er det sjette af slagsen i storkommunens tid. Første kommunevalg afholdtes november 2005.

Randers storkommune er en sammenlægning af tre hele og tre halve kommuner. De hele kommunerne er Nørhald, Randers og Purhus. De tre halve kommuner er en part af daværende Langå , Sønderhald og Mariager kommuner.

Mariager deltes mellem Randers og Mariager Fjord. Sønderhald øst gik med i Norddjurs kommune, mens Langå kommunes vestlige del kom med i Favrskov.

Indtil videre har følgende fem partier og en listeværet med i Randers byråd i alle valgperioder: Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Venstre, De konservative og Beboerlisten. Ja konservative er faktisk ikke i Randers byråd længere, grundet interne ballade i partiet. Så i og for sig er det kun fem politiske grupperinger, der har været med i storkommunens første år.

Som nævnt, så venter det sjette kommunevalg forude for Randers storkommunes borgere. Ved det første kommunevalg var valgdeltagelsen 68,7%, og ved det seneste kommunevalg var den på 64,6%. Mon ikke valgdeltagelsen øges i forhold til valget i år 2021 ved valget til november – hvor antallet af opstillede partier og lister må forventes øget i forhold til valget i år 2021.

En liste, venstrefløjslisten Beboerlisten, har besluttet at lukke ned efter mere end 30 års virke. Ligeledes har flere byrådsmedlemmer meddelt at de stopper. Så forandringer vil der komme, og på gade og stræder er der mange borgere der mener, at kommunevalgets resultat denne gang er totalt uforudsigeligt. Mange mener, at end ikke eventuelle meningsmålinger vil kunne forudsige noget som helst.

Journalist Karin Hede Randers Amtsavis skriver følgende i en analyse citat: “De næste fire år bliver afgørende for Randers. Dels skal forarbejdet til Flodbyen og Klimabroen et stort skridt nærmere realisering. Dels skal generationsprojektet Fremtidens Randers sættes i gang. Randers skal løftes ud af rollen som kommunen, der slås med elendig økonomi og dårligt omdømme” citat slut.

Der er noget om det, Karin Hede skriver. Den person der indtager borgmesterposten den 1. januar 2026 får noget af en udfordring. Borgmestervalget kommenteres der på i morgen.

Mogens Nyholm havde i forgangne uge et læserbrev i Randers Amtsavis.

Læs læserbrevet: TRYK HER

Randers kommune kommer til at mangle næsten 500 SOSU`er i 2034, forudsiger FOA, hvis nuværende serviceniveau på ældreområdet skal opretholdes.

Forklaringen på den bekymrende udvikling er, at vores ældre medborgere bliver ældre, medarbejdere siger farvel til at arbejde indenfor ældreplejen, samt der er for få der uddannes som SOSU. Det er en bombe under ældreplejen, udmelder FOA i en pressemeddelse fra deres Social og sundhedssektor.

Beskrevne udvikling og prognose er et landsdækkende problem. Randers er hårdt ramt, men f.eks. Horsens og Skanderborg kommuner er mere udfordret, end her hos os i Randers kommune.

Ingen tvivl om FOAs skitserede udvikling er noget politikere på alle niveauer i Danmark må handle på. Flere skal uddannes til SOSU, og kommunerne må blive bedre til at fastholde nuværende medarbejdere. Desuden er en del af løsningen anvendelse af teknologi der giver mening. Teknologi-delen er Randers kommune i gang med at udvikle og indtænke i ældreplejen.

Summa summarum. I årerne der kommer må Randers kommune og andre kommuner spille på alle fornuftige og anvendelige tangenter, så ældreplejens udfordringer håndteres velovervejet og proaktivt – så ældreplejen kan efterkomme behovene hos de ældre om 10 år. De ældre, som glædeligvis har et længere ældreliv, end for år tilbage.