Som lovet kommer der mere stof om N.F.S Grundtvig. Politikeren, digteren og præsten, der er en central del af vort partis fortælling, at der må ekstra lup på Grundtvig. Dette ses også i anvendte kilde til vores radikale historiefortælling, da hele 19 sider omhandler Grundtvig.
I dag ses indledningen af de nævnte 19 sider, og i næste del 6 gives de sidste ord om Grundtvig.
I sidste uge udgav Dansk Industri deres årlige undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed 2026. Det er dårlig nyt for Randers kommune.
Randers kommune har fået den tvivlsomme ære, at vi er dumpet helt ned til plads nummer 85: af i alt 89 kommuner. Selv Lolland kommune er højere placeret end vores kommune. Udviklingen siden sidste måling kan næsten beskrives som disruption.
Af DI-dataene ses, at virksomhederne i Randers kommune især ønsker kommunen har fokus på infrastruktur/transport, arbejdskraft og uddannelse. Overraskende er det, at ikke særlig mange virksomheder vægter “Brug af private leverandører” særligt højt, og det digitale ligeså.
En dimension i DI analysen er interessant. Nemlig Hvordan samarbejder virksomhederne med skolerne i kommunen”. Interessant, fordi denne dimension har betydning omkring Hvidbogens udfordringer og anbefalinger om, at vi skal have øget vores beskæftigelsesfrekvens, og blive bedre til at gøre tiltag for de mest udfordrede unge med i arbejdsstyrken – bl.a. tallet 1000 unge nævnes i Hvidbogen.
Hvidbogen – vejen til en bedre kommune for alle.
I undersøgelsen ses, at en del af kommunens virksomheder rosværdigt samarbejder med vores folkeskoler, ved bl.a. erhvervspraktik og virksomhedsbesøg. Vi må antage, at samarbejdet med erhvervsuddannelserne er højere endnu. Godt. De tal må gerne højnes, da en sådan udvikling “passer som fod i hose” med Hvidbogens ord og anbefalinger omkring at få nævnte udfordrede unge med… Ja, det er faktisk også i virksomhedernes egeninteresse, da alle ved, at i de kommende år forlader flere danskere arbejdsmarkedet, end der kommer nye til. Sagt uden omsvøb, virksomhederne får brug for alle unge hænder i de kommende årtier.
DERFOR har kommune og virksomhederne et fælles ansvar og en fællesinteresse i, at vi får alle unge med i arbejdsfællesskabet. Jo før de unge oplever erhvervs livet i praksis, desto bedre… folkeskolen er et af flere tiltag, der med fordel kan styrkes for at opnå målopfyldelse.
Kommunalsagsbehandlings rating ligger lavt. Kommunikation mellem kommune og virksomheder er helt sikkert et vigtigt område at tage fat på her – det læses altid i borgetrådgiverens årlige beretninger om forvaltningens virke. Bedre kommunikation forpligter kommune, men egentlig også virksomhederne, da kommunikation jo er to-vejs. Bedring af denne behøver ikke at koste mange kommunale kroner. Det er vel bl.a. interpersonelle tiltag, som skal i spil, så to-vejskommunikationen mellem kommune og virksomheder løftes; bedres.
I år er DI-chef Peter Bogh Lindgaard overraskende mild i sin vurdering af den klart ringeste DI-måling i storkommunens tid; kommentarer set i dagbladet Randers Amtsavis. DI-chefen peger bl.a. på, at Randers kommune har ansat en erhvervsdirektør og oprettet et advisory board, som han vurderer, giver gode effekter på kort sigt; og som målingen nok ikke har nået at måle, så at sige.
DI formanden PeterBogh Lindgaard – meget mildere end normalt.
Det er rigtigt, at budgetflertallet sidste år indførte nogle tiltag – fandt penge til – at forbedre erhvervsservicen i Randers kommune. Udover vi radikale, deltog Socialdemokratiet og SF i budget 2026 – 2029. Det er rigtigt set af DI -chefen lige at tygge skråen, i sine vurderinger. Desuden ligger der tiltag i Udmøntnings planer for fremtidens Randers kommune, hvor der er erhvervspolitiske tiltag (del af Hvidbogs-processen). MEN ligger Randers lige så lavt til næste år, så skal både Randers byråd, kommune og DI tænke dybt… vi må afvente og se målingen i 2027. Det gør Radikale Venstre også.
Cirka halvdelen af de virksomheder, der kunne deltage i undersøgelsen, valgte at gøre dette.
I de seneste måneder, har der været en storytelling om Det Radikale Venstres historie. I den historiske serie fremgår der selvfølgelig, at Radikale Venstre og Venstre i tidernes morgen var et parti. Det fik ende i 1905, da otte folketingsmedlemmer sagde farvel og tak til Venstre (andet navn den gang). De centrale personer for opsplitningen var Peter Munch og og Ove Rode, der begge er radikale personligheder.
Indtil i mandags har Radikale Venstre aldrig været større end Venstre i Folketinget; ej heller i landspolitiske meningsmålinger.
I disse dage er der en historisk meningsmåling vedrørende Venstre og Radikale Venstre. Målingen er foretaget af meningsmålings-instituttet Voxmeter. For første gang, siden vores partis dannelse i 1905 , er Radikale Venstre større end Venstre.
I den seneste Voxmeter meningsmåling for, “sådan vil det gå hvis der var folketingsvalg i morgen”, er Radikale Venstre større end Venstre. Radikale Venstre måles til 7,5%, mens Venstre har 0,4 procent lavere, og måles til 7.1%.Dog ville både Radikale Venstre og Venstre begge få 13 mandater, hvis procenttallene omregnes til mandater. Det kan nævnes, at det ville Enhedslisten også lande på i følge målingen.
Tjek selv målingen i detaljer på Voxmeter. TRYK HER
Lokalformand Søren Mikkelsen har bemærket den historiske meningsmåling, men tilføjer, at de kommende budgetforhandlinger mellem byrådets partier i næste uge er der, hvor hans fokus ligger i disse dage.
Lokalformand Søren Mikkelsen har bemærket den historiske meningsmåling.
Nu på torsdag er der byrådsmøde. Normalt ligger byrådsmøder på mandage, men der er tradition for, at 1. og 2. behandlingerne af budgetter ligger på torsdage.
behandlingen er som regel korte møder. Her vil borgmesteren og de politiske gruppers ordfører kort komme ind på “rigets tilstand”, set fra deres taburetter. Indlæggene må maksimalt vare i fem minutter.
Efter ordførertalerne vil medlemmer kunne komme til ord. Normalt er det kun få eller ingen der tager ordet. Den tradition skyldes, at ingen af de politiske grupper har interesse i at tale sig væk fra hinanden før de vanskelige forhandlinger. Det er en ganske fornuftig praksis – det overordnede politiske mål er jo at få et forlig på plads.
Denne uges RV-avis har næsten kun handlet om de forestående budgetforhandlinger. Dels for at give borgere mulighed for at få indblik i budgetforhandlingers virke, og de udfordringer der er i budgetprocesser. Radikale meddelelser og vurderinger er også givet i de fire dage.
Mandag den 31. august: Motorbåde eller natur – de blå sejler videre i Gudenåsagen. Tirsdag den 1. september: Budget 2027 – 2030 – tema resten af ugen. Onsdag den 2. september: Budget 2027 – 2030 – idrættens ønsker og drømme. Torsdag den 3. september: Budget 2027 – 2030 – socialområdet kommunens akilleshæl; stadigvæk. Fredag den 4. september: Drop Klimabroen og få råd til mere velfærd??? Lørdag den 5. september: Budgetføljeton – nu finaledagen.
RV-avisen for Randers kommune – nyheder på en radikal anderledes måde.
Tirsdag, onsdag, torsdag og fredag har været i budget 2027 – 2030` s tegn. Nu er vi nået til varslede finaledag.
I denne uge er der sat lup på budgetforlig med forskellige vinkler. Tirsdag og onsdag var fokus på, at budgetforhandlinger er en vanskelig størrelse her i vores kommune. Budgetønsket er der i hobetal (500.000.000 kroner), men den barske kendsgerning er, at der reelt ikke er “nye penge” at gøre godt med. Det er klart, at mange borgere og foreninger helt forudsigeligt bliver skuffede. Den problematik med skuffelse vendes her på RV-avisen en anden dag.
FAKTA: I de seneste syv år har Radikale Venstre været en del af forligskredsen.
Torsdag var blikket rettet på socialområdet, som i mange år har været Randers kommunens økonomiske akilleshæl, rent økonomisk. Der er området stadigvæk. Pengene fosser stadigvæk ud af kommunekassen grundet udfordringerne på socialområdet – det skal anføres at den tendens ses i en pæn stor del af Danmarks kommuner. Men vi i Randers kommune straffes ekstra meget på grund af, at vi kendetegnes ved at at være en af de kommuner på kommunekortet, der har forholdsvis flest borgere på indkomstoverførsler… og statens (og dermed Folketingets) økonomistyring for kommunerne er skruet således sammen, at staten straffer de kommuner økonomisk, som har forholdsvis mange borgere på overførselsindkomst, hårdere.
Situationen på socialområdet er uholdbar, læses i Hvidbogen. Radikale Venstres her i Randers kommune tanker og ideer herom fremgår af artiklen her i avisen torsdag. Der må gøres noget, er konklusionen.
Sorte økonomiske skyer over Randers – fremgår af Hvidbogen.
I går var der fokus på de partier og lister, der fører sig frem med at ville droppe Klimabroen og Byen til Vandet, og i stedet for bruge pengene til mere velfærd. Droppes eksempelvis de vel to største udviklingsprojekter i Randers kommune, kan det frigive cirka 300 millioner kroner til kernevelfærd, kultur mm. Men at gøre dette, er “som at tisse i bukserne”. Det varmer til at begynde med… det hjælper på velfærden på kort sigt, men forværrer tingene på langt sigt – giver mindre velfærd til kommunens borgere på den lange bane. Læs hele historien i går fredag.
Så er der kun en del tilbage i dette skriv. Hvordan er prognosen for Radikale Venstre kommer med i forligskredsen i år? Det ærlige svar er, at det har vi overhovedet ikke nogen fornemmelse af. Hvordan forligskredsen samlet set blive er lige så uklart, vurderer jeg/vi. Men vi må trods alt formode, at borgmesterpartiet SF bliver en del af den endelige forligskreds… helt 100 procent sikker kan man ikke være, idet Randers Byråd rent faktisk har et blåt flertal… selv om borgmesteren har rød kasket på.
Det var alt for nu. Næste artikel om budgetforhandlingerne her i RV-avisen for Randers kommune kommer først i uge 38. – den uge budgetforhandlingerne foregår.