Radikale Venstre | Randers

RV-avisen for Randers kommune

Radikale Venstre har fået tildelt flere bestyrelsesposter i indeværende valgperiode. I kommende måneder vil vi få status fra de medlemmer der besidder posterne. I dag ligger vi ud med Jytte Juul Wehlmann. Af Jyttes status mærkes, at Jytte er særdeles engageret i sit repræsentantskabs arbejde på TV 2 Østjylland… hun har meget på hjerte. Spændende ord ses i Jyttes indspil.

JYTTE HAR ORDET:

Fra i år er jeg blevet udpeget som medlem af repræsentantskabet for TV2OJ de næste 4 år.

Repræsentantskabet har op til 75 medlemmer med en alsidig repræsentation af det regionale kultur og samfundsliv. De 75 medlemmer udpeges af over 30 folkelige, kulturelle og sociale organisationer i TV2 Østjyllands område. 

Indtil videre har der kun været et enkelt møde – så det er begrænset, hvad jeg kan fortælle om arbejdet… Der er ca. 2 møder om året + et VIP-arrangement. 

På det første møde fik vi bl.a. en gennemgang af, hvordan TV2OJ’s seere fordeler sig på de forskellige platforme. Jeg var overrasket over, hvor forholdsvis mange unge mennesker (under 30 år), der benytter kanalen. Primært over Instagram og reels, dog. De fleste, der ser TV2OJ som flow-TV, er en hel del ældre. 

Direktør for AOF John Meinert Jacobsen holdt oplæg for repræsentantskabet, hvor han fortalte om projektet “Demokrativærnet”, som AOF er initiativtager på. Meinert fortalte om, hvordan demokratiet er udfordret. Den demokratiske deltagelse er ujævnt fordelt og mange oplever lav indflydelse og større afstand i beslutninger. Civilsamfund, institutioner og kommuner meget, men ofte hver for sig og dertil mangler der en fælles ramme for viden og koordinering af demokratifremmende indsatser. Meiner fortalte om Demokrativærnet, som er er en uafhængig national platform, der: Samler civilsamfund, offentlige myndigheder, vidensmiljøer, fonde og andre organisationer Udvikler og tester konkrete modeller for demokratisk deltagelse og indflydelse Opbygger viden om, hvad der virker Bidrager til, at Danmark fortsat kan være verdens mest demokratiske samfund. Demokrativærnet er en samlet ramme med fire spor, der binder indsatsen sammen: 

1. Demokratisk deltagelse og medansvar  

2. Demokratisk infrastruktur 

3. Kritisk tænkning 

4. Viden og politisk gennemsigtighed 

Projektet er i sin etableringsfase, men fra 2. halvår 2026-2027 går det i konsolidering og udbredelse inden man i 2028 skal have kigget på en mere langsigtet organisering. Hjemmeside: https://demokrativaernet.dk

Derefter var der et tema om ”Den demokratiske samtale” ved Stine Thorsgaard Kjær, Innovations- og udviklingschef på TV2 ØJ

Den demokratiske samtale er under pres. Til trods for at sociale medier har givet os muligheden for at deltage i demokratiske samtaler på tværs af geografi og interesser, oplever vi at flere trækker sig fra at ytre sig. Tonen kan være for hård. Særinteresserne for dominerende. Der er aktører med slette hensigter, der afsporer debat og samtale. AI har udfordret det yderligere – nu kan ingen nogensinde stole på, at de billeder de ser, er ægte. Det udfordrer tillid og troværdighed, og dertil kommer at unge og kommende generationer ikke på samme måde er trænet eller opdraget til at skelne mellem redaktørstyrede medier og det indhold en myriade af nye typer indholdsproducenter sender ud i strømmen. TV2 Østjylland har vedvarende arbejdet med at bidrage til at inkludere flere i den demokratiske samtale. At træne os alle sammen i at være uenige på en respektfuld måde. Det gør vi gennem vores journalistik, hvor vi hele tiden har som ambition at skildre nuanceret og lukke nye stemmer ind i debatten. Det gør vi med vores projekt, Xor, hvor vi fokuserer på en målgruppe af unge med etnisk minoritetsbaggrund, som traditionelle medier har en særlig udfordring med at tiltrække. Det gør vi, når vi med public outreach initiativer tager ud til unge og faciliterer fysiske samtaler på uddannelsesinstitutioner som en nyfortolkning af ’Højlunds Forsamlingshus’. Stine fortalte om hvorfor TV2 ØJ laver public outreach og hvilke erfaringer man har fra Norddjurs, hvor man lavede et public-outreach-event i forbindelse med Folketingsvalget. På TV2 ØJ oplever man, at der er en generation, som har lyst til at deltage i en demokratisk samtale, hvor de selv spiller en aktiv rolle, så vi snakker med dem og ikke til dem. 

Efter de to oplæg var der dialog ved bordene, hvor repræsentantskabets medlemmer drøftede ud fra nedenstående spørgsmål: Hvor oplever I, at den demokratiske samtale fungerer bedst? Hvad gør I selv i jeres foreninger for at få flere stemmer frem i de demokratiske samtaler? Hvilke stemmer hører I sjældent deltage? Hvad kan man gøre, for at få dem med? Hvad tænker I om at TV2 ØJ også bruger midler på at understøtte samtaler ude i virkeligheden, selvom det ikke omsættes til konkret journalistik, der udgives Hvis ikke svaret er journalistik, hvordan kan man så i civilsamfundet sikre den demokratiske samtale? Hvilke stemmer hører vi ikke? Hvilke samtaler kan vi være en større del af? Hvilke samtaler har I hos jeres foreninger? Hvad gør I i jeres foreninger for at få flere stemmer frem i den demokratiske samtale? Vi skrev noter ned, som TV2 ØJ samler op på og tager med sig i arbejdet med den demokratisk samtale fremadrettet.

Jeg tror, det bliver nogle spændende år, vi går i møde – fremtidens nyhedsbillede er helt sikkert under forandring. Men det helt store billede har jeg ikke endnu. 

Jytte Juul Wehlmann.

RV-avisen for Randers kommune

Martin Lidegaard har reageret kort og præcist på den dugfriske PISA undersøgelse på FB.

Her er Martins ord:

Dagens PISA-resultater kalder på handling.

Vi skylder åbenlyst vores børn en bedre skole.

Vores lærere skal have mere tid til børnene.

Mere frihed og mindre bureaukrati.

Vores børn skal have færre skærme og flere bøger.

Og stærkere fællesskaber – også i SFO’er og klubber.

For trivsel og læring følges ad.

Der findes ikke ét hurtigt greb, der løser problemerne i vores skole. Det kræver, at vi sætter ind hele vejen rundt – og gør det sammen med lærere, pædagoger og forældre.

For to år siden afgav Radikale Venstre et børneløfte. Det glemmer jeg ikke. Heller ikke, at vi gik til valg for den næste generation

På torsdag indkalder regeringen til pressemøde om, hvordan vi tager de næste skridt for et bedre skole-, børne- og ungeliv.

Det er alvor, men jeg tror stadig på, at vi i samarbejde med lærere, pædagoger og forældre kan gøre den danske skole til det samlingspunkt og den løftestang, som vores børn fremtidige generationer fortjener

RV-avisen for Randers kommune

Som lovet kommer der mere stof om N.F.S Grundtvig. Politikeren, digteren og præsten, der er en central del af vort partis fortælling, at der må ekstra lup på Grundtvig. Dette ses også i anvendte kilde til vores radikale historiefortælling, da hele 19 sider omhandler Grundtvig.

I dag ses indledningen af de nævnte 19 sider, og i næste del 6 gives de sidste ord om Grundtvig.

RV-avisen for Randers kommune

I sidste uge udgav Dansk Industri deres årlige undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed 2026. Det er dårlig nyt for Randers kommune.

Randers kommune har fået den tvivlsomme ære, at vi er dumpet helt ned til plads nummer 85: af i alt 89 kommuner. Selv Lolland kommune er højere placeret end vores kommune. Udviklingen siden sidste måling kan næsten beskrives som disruption.

Af DI-dataene ses, at virksomhederne i Randers kommune især ønsker kommunen har fokus på infrastruktur/transport, arbejdskraft og uddannelse. Overraskende er det, at ikke særlig mange virksomheder vægter “Brug af private leverandører” særligt højt, og det digitale ligeså.

En dimension i DI analysen er interessant. Nemlig Hvordan samarbejder virksomhederne med skolerne i kommunen”. Interessant, fordi denne dimension har betydning omkring Hvidbogens udfordringer og anbefalinger om, at vi skal have øget vores beskæftigelsesfrekvens, og blive bedre til at gøre tiltag for de mest udfordrede unge med i arbejdsstyrken – bl.a. tallet 1000 unge nævnes i Hvidbogen.

I undersøgelsen ses, at en del af kommunens virksomheder rosværdigt samarbejder med vores folkeskoler, ved bl.a. erhvervspraktik og virksomhedsbesøg. Vi må antage, at samarbejdet med erhvervsuddannelserne er højere endnu. Godt. De tal må gerne højnes, da en sådan udvikling “passer som fod i hose” med Hvidbogens ord og anbefalinger omkring at få nævnte udfordrede unge med… Ja, det er faktisk også i virksomhedernes egeninteresse, da alle ved, at i de kommende år forlader flere danskere arbejdsmarkedet, end der kommer nye til. Sagt uden omsvøb, virksomhederne får brug for alle unge hænder i de kommende årtier.

DERFOR har kommune og virksomhederne et fælles ansvar og en fællesinteresse i, at vi får alle unge med i arbejdsfællesskabet. Jo før de unge oplever erhvervs livet i praksis, desto bedre… folkeskolen er et af flere tiltag, der med fordel kan styrkes for at opnå målopfyldelse.

Kommunalsagsbehandlings rating ligger lavt. Kommunikation mellem kommune og virksomheder er helt sikkert et vigtigt område at tage fat på her – det læses altid i borgetrådgiverens årlige beretninger om forvaltningens virke. Bedre kommunikation forpligter kommune, men egentlig også virksomhederne, da kommunikation jo er to-vejs. Bedring af denne behøver ikke at koste mange kommunale kroner. Det er vel bl.a. interpersonelle tiltag, som skal i spil, så to-vejskommunikationen mellem kommune og virksomheder løftes; bedres.

I år er DI-chef Peter Bogh Lindgaard overraskende mild i sin vurdering af den klart ringeste DI-måling i storkommunens tid; kommentarer set i dagbladet Randers Amtsavis. DI-chefen peger bl.a. på, at Randers kommune har ansat en erhvervsdirektør og oprettet et advisory board, som han vurderer, giver gode effekter på kort sigt; og som målingen nok ikke har nået at måle, så at sige.

Det er rigtigt, at budgetflertallet sidste år indførte nogle tiltag – fandt penge til – at forbedre erhvervsservicen i Randers kommune. Udover vi radikale, deltog Socialdemokratiet og SF i budget 2026 – 2029.
Det er rigtigt set af DI -chefen lige at tygge skråen, i sine vurderinger. Desuden ligger der tiltag i Udmøntnings planer for fremtidens Randers kommune, hvor der er erhvervspolitiske tiltag (del af Hvidbogs-processen). MEN ligger Randers lige så lavt til næste år, så skal både Randers byråd, kommune og DI tænke dybt… vi må afvente og se målingen i 2027. Det gør Radikale Venstre også.

Cirka halvdelen af de virksomheder, der kunne deltage i undersøgelsen, valgte at gøre dette.

Læs DI undersøgelsen 2026 – TRYK HER

RV-avisen for Randers kommune

I de seneste måneder, har der været en storytelling om Det Radikale Venstres historie. I den historiske serie fremgår der selvfølgelig, at Radikale Venstre og Venstre i tidernes morgen var et parti. Det fik ende i 1905, da otte folketingsmedlemmer sagde farvel og tak til Venstre (andet navn den gang). De centrale personer for opsplitningen var Peter Munch og og Ove Rode, der begge er radikale personligheder.

Indtil i mandags har Radikale Venstre aldrig været større end Venstre i Folketinget; ej heller i landspolitiske meningsmålinger.

I disse dage er der en historisk meningsmåling vedrørende Venstre og Radikale Venstre. Målingen er foretaget af meningsmålings-instituttet Voxmeter. For første gang, siden vores partis dannelse i 1905 , er Radikale Venstre større end Venstre.

I den seneste Voxmeter meningsmåling for, “sådan vil det gå hvis der var folketingsvalg i morgen”, er Radikale Venstre større end Venstre. Radikale Venstre måles til 7,5%, mens Venstre har 0,4 procent lavere, og måles til 7.1%.Dog ville både Radikale Venstre og Venstre begge få 13 mandater, hvis procenttallene omregnes til mandater. Det kan nævnes, at det ville Enhedslisten også lande på i følge målingen.

Tjek selv målingen i detaljer på Voxmeter. TRYK HER

Lokalformand Søren Mikkelsen har bemærket den historiske meningsmåling, men tilføjer, at de kommende budgetforhandlinger mellem byrådets partier i næste uge er der, hvor hans fokus ligger i disse dage.

RV-avisen for Randers kommune

Nu på torsdag er der byrådsmøde. Normalt ligger byrådsmøder på mandage, men der er tradition for, at 1. og 2. behandlingerne af budgetter ligger på torsdage.

1. behandlingen er som regel korte møder. Her vil borgmesteren og de politiske gruppers ordfører kort komme ind på “rigets tilstand”, set fra deres taburetter. Indlæggene må maksimalt vare i fem minutter.

Efter ordførertalerne vil medlemmer kunne komme til ord. Normalt er det kun få eller ingen der tager ordet. Den tradition skyldes, at ingen af de politiske grupper har interesse i at tale sig væk fra hinanden før de vanskelige forhandlinger. Det er en ganske fornuftig praksis – det overordnede politiske mål er jo at få et forlig på plads.

Læs dagsorden TRYK HER

Se 1. behandling af budget 2027 – 2030 live: TRYK HER