Radikale Venstres politiske leder Martin Lidegaard frifindes for injurierer mod Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt. Lidegaard vandt stort på point, kan man forstå på dagens dom afsagt af Frederiksberg Byret.
Morten Messerschmidt har svaret på spørgsmål fra medierne live. Han læser og fortolker dommen meget forskelligt, i forhold til det der står skrevet i dommen. Sagen er kompliceret for Morten, så han har i dagens anledning hidkaldt sin advokat som bisidder – til at støtte ham på live TV.
Når man lytter til Morten på Mortens dag, virker det tydeligvis til at han forvansker dommen… for at få den til at passe til hans egen virkelighedsopfattelse.
Morten skal betale for sagens omkostninger 93.750 kroner, og Morten udtaler live, at det beløb betaler Dansk Folkepartis partikasse. Spørgsmålet man kunne stille er, om det er under reklameomkostninger, det bogføres? Jævn før mit indlæg her i RV-avisen for Randers kommune i morges.
Morten har i dag fået mediernes store opmærksomhed, får spredt politiske budskaber i alle landets medier – så er 93.750 jo en billig reklamepris. Kontaktprisen pr potentiel vælger er lav, kan man vel godt argumentere for… måske Morten tænker sådan i sit indre🤔
Tillykke til Martin Lidegaard med sejren. Juridisk set blev Morten klædt fuldstændigt af, må vurderingen være. Jeg var i Arena Randers på dagen, og kan sige, at jeg på dagen kun havde hovedrysten for Mortens opførsel, og tænkte i mit indre, at det er trist 2.000 førstegangsvælgere i deres måske første vælgermøde, skulle udsættes for en sådan rendyrket populisme… fra en leder af et landspolitisk politisk parti…
I øvrigt talte jeg med Martin Lidegaard, efter det i dag i pressen meget omtalte vælgermøde, og han tog det stille og roligt. Dagens dom viser også, at det havde Martin gode grunde til at gøre.
Tillykke med den retfærdige sejr Martin Lidegaard. Ytringsfriheden længe leve. Tillykke til Danmark og danskerne.
I dag er det Mortens dag. Og det er ikke Mortens aften – den aften, hvor vi spiser gås eller and – der tænkes på her i indlægget. Ethvert kært barn ved jo godt, at Mortens aften hvor fjerkræ spises, ligger i november måned.
Nej, med Mortens dag hentyder jeg til, at i dag kommer resultatet af retssagen mellem DFs Morten Messerschmidt og Radikale Venstres politiske leder Martin Lidegaard.
I dag fælder Byretten på Frederiksberg dom, om Martin Lidegaard krænkede Morten Messerschmidts ære ved et debatmøde her i Randers – i Arena Randers i november måned under den kommunale valgkamp. Undertegnede var selv til stede under debatten.
I dagens Politiken er der en juraprofesser, der udtaler sig om dommen, der offentliggøres i dag over middag: Sagen er vigtig på den måde, at den drejer sig om grænserne for den politiske ytringsfrihed, lyder det Sten Schaumburg-Müller, juraprofessor ved SDU. I artiklen giver professoren følgende vurdering: Min vurdering er, at Messerschmidts sag er noget op ad bakke. Professoren formulerer det sådan, at ytringsfrihed er en grundpille i demokrati. Det skal være plads til politiske uenigheder, påpeger juraprofessoren.
Dommen afsiges lige om lidt. Mon ikke Morten på sin store mediedag tænker, at han er vinder, uanset domsafsigelsens resultat… og hvorfor nu det?
Ja Morten og hans Dansk Folkeparti fik masser opmærksomhed i pressen i den kommunale valgkamp. Morten har fået masser af opmærksomhed grundet dette usædvanlige tiltag mod en politisk modstander; lige fem til og med i dag. I dag vil fotografernes blitz, kamerafolk og journalister igen stå og slås om at få en kommentar fra Morten, på Mortens store mediedag.
Uanset dagens domstolsafgørelse kan det konkluderes – Morten Messerschmidt er og bliver en super populist. Populismes definition er: “Populisme er en politisk måde at optræde på, hvor man fremstiller sig selv som talsmand for det jævne folk i modsætning til en korrupt eller virkelighedsfjern elite”.
Forhåbentlig har ytringsfriheden mere vægt hos domstolene, end en populists tænke og handlemåde.
Vi får se, hvad domstolene kommer frem til i dag. Uanset hvad, vil Morten nyde blitzenes skær… på den for ham imødesete Mortens dag.
Vi får se lige om lidt, hvordan domstolene vægter Martins Lidegaards ord – altså den grundlovssikrede ytringsfrihed – i dagens dom.
Mogens Nyholm Byrådsmedlem Radikale Venstre
Ytringsfrihed er en grundlovssikret rettighed – ifølge juraprofessor fra SDU… spændene at se, hvordan domstolene vægter den vigtige frihedsrettighed.
2. behandlingen af budget 2027 – 2030 var skruet sammen på den måde, at der indledtes med, at hvert enkelt parti og liste fik 5 minutter til at kommentere på det vedtagne budget. Derefter var det organiseret på den måde, at det punkt for punkt var fem af Hvidbogens udfordringer, som dannede rammen. Her kommenteres på En mere erhvervsvenlig kommune og flere arbejdspladser.
Radikale Venstre spillede selvfølgelig også ind med ord, om dette for kommunens borgere vigtige område.
Nyholms indledning er en følge af, hvad et af de konservative medlemmer afsluttede med i sin tale… lige før radikaleren fik ordet. Det konservative medlem påpegede, at Randers kommune skal have flere private arbejdspladser, uden at give anbefalinger på vejen at betræde… derfor indleder Mogens Nyholm, som han gør.
Tjek live-optagelsen nedenstående, og bliv klogere på en lille del af vi radikales vej til flere private arbejdspladser i vores kommune… offentlige arbejdspladser er også velkomne – staten må gerne tænke på os, i årerne der kommer. Altså flere statslige arbejdspladser, ja tak.Kasernen er den mest oplagte lige nu, men hvorfor ikke gå efter mere, om muligt.
2. behandlingen af budget 2027 – 2030 var skruet sammen på den måde, at der indledtes med, at hvert enkelt parti og liste fik 5 minutter til at kommentere på det indgåede budget. Derefter var det organiseret på den måde, at det punkt for punkt var fem af de listede udfordringer i Hvidbogen, som dannede rammen. Her i artiklen kommenteres på Attraktiv bosætningskommune og boliger i bedre kvalitet.
Under punktet Attraktiv bosætningskommune og boliger i bedre kvalitet, var der følgende kommentarer fra Radikale Venstre. Se live-optagelsen nedenstående.
Budgetforhandlingerne er overstået. Budgetproces er slut, resultatet foreligger. Budget 2027 – 2030 for Randers kommune er endeligt vedtaget. Denne artikel skrives, fordi budgetprocessen ved årets budgetforhandlinger her i Randers kommune har været særdeles kritisabelt.
Radikales Mogens Nyholm havde en usædvanlig budgettale i år. Til trods for Radikale Venstre stemte Ja til budgettet, ligesom størsteparten af de øvrige politiske grupper i Randers byråd, så var den radikale budgettale ganske anderledes. Hvor de andre havde travlt med at påpege deres egne fortræffelige fodaftryk i budgetaftalen, så kan radikales budgettale sammenfattes under overskriften: Hvad er demokrati?
I 1945 skrev Hal Koch, dansk teolog og kirkehistoriker, bogen: Hvad er demokrati? I Hal Kochs demokrati-bog er der tanker og ord, som er tankevækkende. Endda meget tankevækkende, når Kochs fine demokrati tanker sammenstilles med den måde, som årets budgetforhandlingerne blev ført af Randers Kommunes meget nye borgmester Rosa Lykke Yde. Inden denne sammenstilling, bringes et lille uddrag af Hal Kochs ord om demokrati, der ses nedenstående.Udvid skærm, og læs det med gult og det med kuglepen indrammede.
Det Koch i sin tekst kalder sogneråd, vil selvfølgelig være Randers byråd, i henhold til dagens tema; nemlig budgetforhandlingernes forløb ved Budget 2027 – 2030 i Randers kommune.
Når det med blåt indrammede er læst, ses det virkelige interessante citat i Kochs skriv (det med gult side 23): Demokratiets væsen er nemlig ikke bestemt ved afstemningen, men ved samtalen, forhandlingen, ved den gensidige respekt og forståelse og ved den heraf fremprovokerede sans for helhedens interesse, citat slut. Lyt nu til Radikale Venstres budgettale i torsdags i nedenstående live-optagelse. Efter din aflytning, gå da videre til tekst under live-optagelsen😊
Hal Koch ville helt sikkert ikke i sin vildeste fantasi have kunnet forstille sig en forhandlingmåde, som den der foregik her i Randers kommune i år. Rosa Lykke Yde havde to samtaler med de politiske grupper hver for sig på sit kontor. Da samtalerunde to var afsluttet, samlede hun selv “budgetpuslespillet brikker”, altså det færdige budget blev sammensat. Efter samtale runde to var afsluttet blev BUDGETTET gennemgået af borgmesteren, hvor alle politiske grupper i byrådet nu var i samme rum.
De emner der er indholdt i fremlagte budget , ja dem har borgmesteren som nævnt selv sammensat og bestemt inde på sit kontor… sammen med sine kontorfolk.
Da budgetgennemgangen er slut, får de politiske grupper følgende borgmester-instruktion: Hvis I kan se jer selv i det fremlagte budget, så kan I blive, og deltage i de videre forhandlinger. Kan I ikke se jer i budgettets indhold, så må I forlade forhandlingerne.
En af de politiske grupper (gruppe B – Radikale Venstre) synes, at Randers Teater skal have en portion penge. Rosa Lykke Yde afviste ønsket med ordene, det blev ikke nævnt på mit kontor. Og borgmesteren befalede så, at der ikke skulle forhandles om de enkelte budget-punkter i salen, selv om det er første gang de politiske grupper var samlet – i nutids sprog sidder i fælles plenum. Altså ingen dialog mellem byrådets grupper om det fremlagte budgets punkter, som Rosa Lykke Yde fremlagde for byrådets partier og lister – altså take or leave it.
På et tidspunkt sent på natten opstod der et problem for byrådets formand. Flertallet var i fare. Pludselig kunne der godt forhandles. Ikke i salen, hvor alle demokratisk valgte politiske grupper var samlet. Nej, nej. Det kunne ikke komme på tale. Formanden gik ud i et et lukket rum, og forhandlede med en for hende vigtig politisk gruppe, solo. Meget snæver dialog, ikke sandt? Andre politiske grupper måtte tie, eller gå. Ingen indvendinger kunne komme på tale, ingen dialog mellem valgte politiske grupper – for de havde jo alle talt med borgmesteren to gange, og det må være nok, måtte man forstå (altså nul invendinger og forhandlinger mellem politiske grupper, dikterede Rosa Lykke Yde under budgetgennemgangen).
Nu er det på tide, at vende tilbage til Hal Koch. I sin bog skriver han følgende sekvens: Det udemokratiske er den ufrugtbare debat, hvor ingen har øret og sindet åbent for modpartens indvendinger…. og videre “der, hvor sindet er åbent og respekten for de andres synspunkter og hensynet til helhedens interesse er levende, der vil man gennem det frugtbare møde og den oprigtige debat kunne nå resultatet, som aldrig nås hvor den ene part står alene og suverænt dikterer, hvad enten så den ene part er en enevældig konge, en priviligeret overklasse, eller et politisk parti, der er stærkt nok til at få diktatoriske griller.
BUDGET: Borgmester Rosa Lykke Yde samlede selv budget-puslespillet. MOTIV: Hun har lovet borgerne at skabe bedre sammenhold og samarbejde i byrådet.
Den nye borgmesters fremgangsmåde minder i den grad, om det Hal Koch kalder diktatoriske griller: En, jeg alene vide mentalitet. Borgmesteren tager lige en snak med partierne i lukkede rum, og kun hun ved, hvad de enkelte partier ønsker og mener – øvrige partier og lister aner ikke, hvad de hver for sig har sagt, og kan dermed ikke kontrollere retfærdigheden ved borgmesterens fremlagte budget.
Men borgmesteren laver et budget… tænker vel i sin politiske hjerne, at den politiske fællesnævner hun egenhændigt har lavet (altså budgettet fremlagt for byrådets politiske grupper!) er det mest retfærdige og rigtige for alle partier og byrådslister… OG der er IKKE mere at forhandle om, med mindre hun vurderer, at det er nødvendigt for at hun kan få sit et flertal på plads. Gentager: Take or leave it.
I en artikel, i dagbladet Randers Amtsavis den 26. September, er borgmester Rosa Lykke Yde vældig tilfreds med sit budget og processen. Til Randers Amtsavis udtaler Rosa Lynge Yde citat:”men jeg har lovet borgerne skabe et bedre sammenholdog samarbejde i byrådet. I samme artikel taler hun tillige om åben proces og åbenhed. Tja…
Hvor er åbenheden på tværs af de politiske grupper henne, i borgmesterens måde at forhandle budget 2027 – 2030 på plads? Ydermere, hvor er den politiske samtale og forhandlinger om budgettets indhold mellem valgte politiske grupperinger? – de var/er ikke eksisterende! Forhandlingerne foregik i hendes lukkede kontor, og hun talte med et parti ad gangen (med kommunaldirektøren som bisidder!). Som om kommunaldirektørens bisidder-rolle retfærdiggør en meget lukket forhandlingsproces – det gør kommunaldirektørens besidder-rolle selvfølgelig ikke. En til enhver tid siddende kommunaldirektør er altid 100% loyal mod den siddende borgmester; og det er den nuværende kommunaldirektør også; sådan er det jo.
Summa sumarum. Budgetforløbet og forhandlingerne er ikke demokratisk samtale – indeholdende gensidig politisk samtale mellem valgte politiske partier og lister, overhovedet ikke.
Budget 2027 – 2030: Følgende partier og lister har reelt ikke forhandlet budgets indhold med hinanden i fælles plenum, men kun med borgmesteren på hendes lukkede kontor: Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, De konservative, Enhedslisten, Velfærdslisten og Østbroen… mon ikke alle, der læser denne artikel fornemmer, at den her beskrevne forhandlingsproces viser en borgmester med diktatoriske griller, som Hal Koch formulerer det, i sin demokrati-bog fra år 1945. Det er ikke demokratisk samtale👎 thats it.
Bemærk, at i Radikale Venstres budgettale opfordres de andre partier og lister til at imødegå radikales gennemgang af budgetforløbet, hvis de er uenige i gennemgangen af budgetprocessens forløb. Ikke en eneste af byrådets politiske grupperinger modsagde Mogens Nyholms ord og tale omkring budgetforligets proces under 2. behandlingen af Budget 2027 – 2030 – end ikke borgmesteren og borgmesterpartiet SF. Tankevækkende… det er selvfølgelig fordi, at de alle kan nikke genkendende til det beskrevne forløb; ellers ville de selvfølgelig tage til genmæle på dagen, ikke sandt?
EPILOG OG FORUDSIGELSE Enhver der kender til, hvordan Rosa Lykke Yde tænker politik på ved, at når hun erfarer ovenstående kritik af budgetforløbet vil hun sige: Det må vi have en dialog og samtale om. Mon ikke Hal Kochs svar ville være, hvordan kan du Rosa finde på at lave et forløb, hvor noget der minder om diktatoriske borgmester-griller er en vigtig forhandlings-ingrediens … det samme tænker vi, Radikale Venstre i Randers kommune.
Hvorfor gik Radikale Venstre så med i budgetforliget – trods utilfredshed med proces og budgettets økonomi-del – ja det kan du blive klogere på nu på lørdag, her i RV-avisen for Randers kommune😊
Hvidbogen – nævnte Radikale flere gange, både ved 1. og 2. behandlingen af budgettet.
Her i RV-avisen for Randers kommune, har vi en historisk føljeton for Radikale Venstre – ja i praksis handler fortællingen om Det Radikale Venstre, da det før årtusindskiftet var partiets navn.
I dag skifter vi historisk spor. Vi laver lige et historisk rids af vores flotte Rådhus. I dette hus har der taget masser af politiske beslutninger for vores områdes borger, kald det folkestyre.
I bygninger hænger der flere portrætter af disse folkestyrets lokalpolitikere over tid. De ældste malerier: Selve Det Gamle Rådhus på Rådhustorvet blev opført i 1778–1780, og nogle af de ældste historiske portrætter og legatgiver-malerier (såsom af tidligere borgmestre og store personligheder som Johan Friedrich Carøe, borgmester 1773–1804, eller Søren Møller malet af Herman Siegumfeldt) er mellem 150 og 250 år gamle.
Borgmester- og rådssalssuiter: Samlingen bliver løbende udvidet. Nye portrætter af afgående borgmestre og markante lokale politikere tilføjes efter behov, når en borgmester stopper eller efter bestemte årtier, hvilket betyder at samlingen indeholder alt fra ældre klassiske oliemalerier til nyere værker fra det 20. og 21. århundrede.
Nu til selve rådhusets historie. Det Gamle Rådhus på Rådhustorvet i Randers blev opført og indviet i 1778 (med afsluttende arbejde i 1780) efter tegninger af bygmester Chr. Mørup.
Historie om rådhusene i Randers
Det første rådhus: Blev opført på stedet i 1431.
Det andet rådhus: Erstatte det første i 1661.
Det nuværende (tredje) rådhus: Bygget i 1778, fordi det Det nuværende Det Gamle Rådhus på Rådhustorvet i Randers blev opført og indviet i 1778 (med afsluttende arbejde i 1780) efter tegninger af bygmester Chr. Mørup.
Historie om rådhusene i Randers
Det første rådhus: Blev opført på stedet i 1431.
Det andet rådhus: Erstatte det første i 1661.
Det nuværende (tredje) rådhus: Bygget i 1778, fordi det forrige var forfaldent.
Flytningen i 1930: Bygningen blev flyttet tre meter mod nord på jernbjælker for at give mere plads til biltrafik. var forfaldent.
Flytningen i 1930: Bygningen blev flyttet tre meter mod nord på jernbjælker for at give mere plads til biltrafik.
Det Gamle Rådhus er altså fra 1778, og er tegnet af Bygmester Chr. Mørup. Grundet øget biltrafik besluttede man i 1930 at flytte Rådhuset. Rådhuset blev hævet op på kraftige jernbjælker, så det kunne trækkes med tov. Der skulle have været et have af byens borgere, der fulgte den bedrift. En granitvinkel i fortovet syd for bygningen markerer husets tidligere placering. Tjek den, når du går tur i vores midtby. Markeringen er nem at finde.
I 2020-2021 gennemgik Det Gamle Rådhus en større renovering, der blandt andet omfattede udskiftning af tag samt genopførelse af facader og vinduer i bygningens oprindelige stil. Renoveringen betyder, at rådhuset i dag fremstår i farve og udtryk som dengang det blev opført. Vi har jo med en fredet bygning at gøre.
Niels Ebbesen
Foran Rådhuset står en statue af Niels Ebbesen, som er udført af F.E. Ring. Niels Ebbesen blev dansk nationalhelt, da han dræbte den kullede greve, grev Gerhard 3. af Holsten i et slag i Randers den 1. april 1340. Den historie kender mange randrusianere den dag i dag. Mon ikke nogle af nutidens skolebørn her i kommunen, og får den fortælling at vide. Med hensyn til Niels Ebbesen er der en berømt knyttet til Niels Ebbesens Hus på Storegade 13. Den historie tager vi en anden gang.
