Radikale Venstre | RandersI nær fremtid vil Radikales byrådsmedlem tone frem på skærmen på TV 2 Østjylland i udsendelsen Ud med sproget. Udsendelsen handler om OPP-badelandet. Tidspunktet er på mandag kl. 20.00. Udsendelsen vil herefter kunne ses på stationens net-tv.
I morgen vil der iøvrigt komme et referat af byrådsmødet i mandags, hvor Svømmebads sagen blev behandlet.
Red.
Professor Casper Rose gover Radikale Venstre ret i svømmebadssagen. Det er en meget stor risiko for Randers at vælge Skakfamilen som OPP partner: Som byrådsmedlem Mogens Nyholm skriver i dagens amtsavis, så lever lskabet på lånegiveres nåde, og kan gå konkurs når som helst, hvilket vil betyde kommunen antatageligt skal tage millioner op af den i forvejen slunkne pengekasse. Tryk her, for at få hele historien.
Red.
Læserbrev i Randers Amtsavis d. 16. juni 2012
Professor ved Copenhagen Business School Caspar Rose mener, at Randers løber en ikke uvæsentlig risiko i badelands-OPP.
Til det landsdækkende medie Dk nyt udtaler professoren, at der er grund til at udvise særlig forsigtighed med de selskaber, der skal opføre et nyt svømmebad i Randers.
Professoren uddyber: Leisure Danmark (OPP- partneren) er et tomt selskab, og er afhængig af kapital udefra. Den kapital kan Leisure Danmark ikke få fra sit moderselskab Skak Holding, eller fra søstervirksomheden Gribskov gruppen, da de begge ingen penge har. Skak Holding har tabt hele egenkapitalen (havde en negativ egenkapital på 37 millioner kroner i seneste offentliggjorte regnskabsår!). Her skal bemærkes, at både Skak Holding og Gribskov gruppen kun overlever, hvis de får lov til at stifte yderligere gæld i tiden der kommer.
Trods Arbejdernes Landsbanks tilsagn om kredit, mener professoren, at Randers byråd løber en ikke uvæsentlig risiko ved at entrere med Skak-koncernen om opførelse af det nye badeland, da Randers vil få stort problem, hvis hullet i egenkapitalen bliver ved at vokse, da der jo ikke er nogle banker, der vil skyde gode penge efter dårlige”… følgelig bliver konsekvensen at kommunen kommer til at hænge på regningen (mere end 100 millioner kroner de første mange år, som antageligt skal tages fra kommunekassen… besparelser hos børnene/de kommunale kerneydelser vil i givet fald blive den barske konsekvens!).
Alle der følger med i politik i Randers ved, at der i Nyhuus´ regeringstid har været et stort hul i kommunekassen. Den næsten tomme kommunekasse er endnu et overbevisende argument til, at Randers dropper Skak- koncernen som OPP partner, og i stedet finder en professionel og kapitalstærk virksomhed. Vi har desværre ikke råd til at løbe den store risiko, som professor Rose advarer os imod.
Vi, Randers kommune og byråd skal ikke entrere med en virksomhed, der objektivt set kun overlever på lånegiveres nåde, og som, i disse finanskrisetider, når som helst kan gå konkurs … dårligere referencer kan en OPP samarbejdspartner reelt ikke have.
Læserbrev i Randers Anmtsavis den 9. juni 2012 af byrådsmedlem Mogens Nyholm
Vil du lave forretninger med et selskab, der reelt er teknisk insolvent, som har en likviditetsbeholdning tæt på nul, og som ydermere har kørt med underskud i de seneste par regnskabsår?
Nej, vel? Randers Kommune og byrådsflertallet er tæt på at lave forretninger med et sådant selskab.
Byrådsflertallet vil nemlig gerne have et nyt svømmebad, hvilket Radikale Venstre egentlig også ønsker, hvis det er ansvarligt.
Lige nu har kommunen desværre ikke selv råd til at bygge og drive et nyt stort svømmebad, og derfor sonderer byrådsflertallet, om der eventuelt kan laves et såkaldt OPP samarbejde med nogle private virksomheder, som så anlægger og driver svømmebadet. Et samarbejde, hvor kommunen bl.a. forpligtes til at give den private virksomhed en årlig lejeindtægt på hele 12 millioner kroner, i 28 år.
Radikale Venstre har længe bedt forvaltningen om OPP partnerens regnskaber. Årsagen til ønsket om at se de seneste års regnskaber, er den kendsgerning, at kommunen også har en tilbagekøbspligt af svømmebadet på 116 millioner kroner i de tre første tre driftsår, hvis OPP-selskabet går konkurs. Tilbagekøbspligten – der aftager gradsvis efter de første tre år – kan kun betragtes som en form for kommunal pantsætning, der i værste fald kan betyde blodige besparelser på de kommunale kerneydelser, hvis det går galt med svømmebadets økonomi.
Efter at have analyseret regnskaberne for årene 2009 og 2010 er Radikale Venstre desværre nødt til at sige klart Nej til OPP-svømmebadet; alt andet vil være uansvarligt.
Alle økonomiske advarselslamper, der tænkes kan, blinker hos OPP- partneren, som anført indledningsvis. At Nyhuus ikke evner at se de store økonomiske risici, i den her sag, kan ikke overraske. Nyhuus` økonomiske lederskab minder jo i forvejen på lange stræk om Peter Brixtoftes Farum.
Til gengæld er det overraskende og urovækkende, at Radikale Venstre åbenbart er det eneste byrådsparti, der har bedt om at kigge OPP partnerens økonomi og know how i kortene.
Enhver der læser OPP partnerens regnskaber vil sande, at en implementering af det aktuelle OPP svømmeprojekt er alt for risikabelt; kommunen bør finde en anden forretningspartner.
I dagens amtsavis har radikales byrådsmedlem Mogens Nyholm et læserbrev omkring svømmebadets økonomi.
I læserbrevet gives Radikale Venstres endelige stillingtagen til svømmebadet: Radikale Venstre siger nu klart Nej, efter at have læset OPP partnerens Regnskaber, som først er modtaget i denne uge.
Nyhuus burde for længst have lukket og slukket denne sag…hvis han da har læst og forstået regnskaberne for de bagvedliggende virksomheder til OPP-partnerskabet.
Tjek regnskaberne for de bagvedliggende virksomheder på Erhvervs og selskabsstyrelsen – bagvedliggende virksomheder er Skak familen og Gribskov Gruppen. Du vil finde ud af,at virksomhederne har negativ egenkapital, og kun overlever (er going concern) ved gældsstiftelse/lån.
Læs læserbrevet og motivationen for Radikales Nej til svømmebadet: Tryk her
Red.
Ca. 75 mennesker snød ikke sig selv for fine grundlovstaler på den naturskønne Hohøj i Mariagers udkant.
Traditionen tro indledtes der med salmer, på rigtig højskole maner, før klimaminister Matrtin Lidegaard tog ordet.
Grundloven og demokratiet var selvfølglig de bærende dele. Klimaministeren ræsonnereede og analyserede på, om demokratiet kan håndtere kriser i samfundet – lokale som globale.
Ministerens fokus var især på finanskrisen og klimakrisen. I følge klimaministeren er finanskrisen alvorlig, og klimakrisen endnu alvorligere. I følge Lidegaard er det op ad bakke, men han tror på demokratiet kan klare kriseudfordringerne; også klimaudfordringen.
FN, EU m.fl. er selvfølgelig en del af løsningen, men civilsamfundet er i særdeleshed en vigtig spiller. Klimaministeren mener, at vi alle kan påvirke udviklingen, hvis vi aktivt tager ansvar for krisers løsning, ved i den demokratiske samtale at tage de alvorlige emner op,og diskutere løsninger med civilsamfundets borgere. Her i Danmark, og alle steder i verden, må det vel gælde.
I følge Martin Lidegaard er det vigtigt, at Danmark fortsat viser flaget på miljø og klimaområdet, så det kan få en afsmittende effekt på udlandet. I øvrigt glæder han sig over, at erhvevslivet og landbruget i Danmark nu spiller meget positivt med i klima og miljøspørgsmål; sidst set ved f.eks. energiaftalen.
Tale nummer to skulle være holdt af en professor. Desværre blev professoren syg, så i sidste øjeblik blev Jeppe Aakjær hidkaldt. Fra de dødes rige tænker du måske… nej.
Nikolaj Holm, storkredsformand i Nordjylland, aggerede reserve, og han genudsendte den tale, som Aakjær holdt på Hohøj for præcis 100 år siden, hvor det første folkemøde blev holdt.
God ide, og tankevækkende, at en del af det tankegods, der var aktuelt i Aakjærs tid, stadigvæk er gangbart 100 år senere.
Nb. På Mariager Museums hjemmeside kan følgende læses: “St.St. Blicher, der var præst i Spentrup, planlagde i 1846 et folkemøde på Hohøj i lighed med Himmelbjergmøderne. Mødet blev dog ikke afholdt, da Blichers helbred allerede var meget dårligt.
En sang, der skulle have været brugt i dagens anledning , var allerede skrevet, men måtte altså blive i skuffen.
I 1912 holdtes det første Hohøjmøde med Jeppe Aakjær som taler. Han hævdede i sin tale, at her på dette sted burde der rejses en mindesten over Blicher. Ideen vandt genklang, og i 1919 kunne Aakjær indvi stenen, hvorpå Blichers digt Jyden han er stærk og sej var indhugget”, citat slut.
Red.