Forfatter: Redaktionen

Byrådsflertallet i Randers kommune valgte på byrådsmødet mandag at give Dansk Folkepartis Nick Zimmermann en form for politisk næse. Begrundelsen er at Nick Zimmermann har løjet over for Miljø og Teknik Udvalget, hvor Zimmermann på daværende tidspunkt var udvalgsformand. Ydermere har (nu orlovs-ramte) Zimmermann talt upassende om et af medlemmerne i Miljø og teknikudvalget.

Radikale Venstre er enig med byrådsflertallet i, at DF` eren har opført sig upassende. Meget upassende endda. Alligevel valgte Radikale Venstre at undlade at give DF folketingsmedlemmet kritik – undlod at give en politisk næse, og det med begrundelsen: Hvad skal det nytte?

I storkommunens tid er der aldrig uddelt politiske næser, som det jo er tradition for at gøre på landsniveauet i ny og næ. Vi Radikales lokale modstand mod næse-uddeling i Randers byråd skyldes dels at vi sagtens kan se for os for at flere byrådsmedlemmer og partier derved ser muligheder for god presse ved at stille forslag om næser; og vi frygter mere uro i byrådssalen og forringet samerbejdsklima som følge – og det er der absolut ikke brug for. Man må tillige stille spørgsmål om hvad der skal til for at uddele politiske næser.

Bør et byrådsmedlem have en politisk næse ved stort fravær?
Kan upassende sprogbrug give en næse?
Et byrådsmedlem har kaldt undertegnede idiot under et byrådsmøde, berettiger det til en næse?
Upassende kritik fra politikere til forvaltningen, skal det give en næse, og hvad skal der til? Osv.

En anden årsag til Radikale Venstre ikke stemte for en Zimmermann-næse, er som nævnt indledningsvis, hvad skal det nytte. Eksempelvis har den socialdemokratiske Statsminister Mette Frederiksen og partikammeraten Nicolai Wammen begge fået næser, og Ellemann Jensen ligeså – har disse næser betydet noget for deres politiske karrierer? Nej vel? Altså politiske næser er reelt konsekvensløse for den enkelte politikers fremtidige virke.

Konklusion. Der er gode grunde til ikke at uddele politiske næser i Randers Byråd. Når det er sagt, så skal politikere i Randers byråd selvfølgelig udvise respekt og ordentlighed i byrådsarbejdet.

På mandag er der igen byrådsmøde. For en sjælden gang er der forholdsvis få punkter på dagsordenen. I alt 24 sager.

Hvis du vil læse dagsordenen TRYK HER

Det er muligt at følge byrådsmødet live TRYK HER

Byrådsmødet begynder klokken 16.00.

Politik er det muliges kunst. Radikale Venstre har torsdag indgået et budgetforlig, og det absolut ikke er et budget vi elsker helhjertet. Der er især en grim TIDSEL i budgetbuketten der stikker, men der er også gode initiativer, der gør , at vi endte med at indgå budgetforlig.

POSITIVT: Der gives flere penge til to lærer ordningen på folkeskoleområdet. I de kommende fire år tilføres socialområdet 8 millioner årligt millioner kroner. Børnehandicap området tilføres flere penge i året der kommer. Der gives ekstra penge til naturgenopretning/skovrejsning de næste par år. Dronningborg får en ny tidssvarende hal. Den nuværende hal er lukket, og en bydel som Dronningborg skal selvfølgelig have en tidssvarende idrætshal. Der gives 4 millioner de næste fire år til styrkelse af Randers Midtby. En ny daginstitution er der lagt penge til i overslagsårene.

Øster Tørslev og Gjerlev får nu endelig en cykelsti, og andre cykelstier ses også i budgetaftalen, bl.a. i Fårup og Assentoft. Kollektiv trafik besparelsen på ca 10 millioner kroner er sendt til hjørnespark. En ekspertgruppe, hvor bl.a. lokale (bybus) buschauffører inddrages. Intet er afgjort omkring hvordan penge skal findes i trafikplanen. Badesø i Nordbyen har nu finansiering på plads, ældreboligplan gives penge til videre udvikling, og på kulturdelen gives Værket knap fem millioner til udviklingsplan, og knap 17 millioner til nyt stadsarkiv i år 2025 – så kulturarv kan sikres til kommende generationer. Idrætten tilgodeses lige så, bl.a. beløb til projekter i Assentoft, Hornbæk og Helsted.

NEGATIVT. Der er en træls budget-tidsel, og det er, at det for første gang, i de fem budgetaftaler vi radikale har deltaget i siden år 2020, ikke lykkedes os at gå i mål med at få fjernet besparelserne vedrørende Randers Specialskole (i dag Trekløverskolen) – men vi gik med i forliget alligevel, og hvorfor så det?

Kort fortalt: Det giver indflydelse i byrådsarbejdet at være med i budgetkredsen i året der kommer, fremfor at stå at skrige sin nød i byrådsalen uden at kunne flytte noget. Det ved vi radikale, da vi har prøvet begge dele i storkommunens tid.

Vi lover, at Radikale Venstre i året der kommer vil have skærpet fokus på om Randers Specialskole har mulighed for at leve op til lovgivningen og tilsynet.

Gentager. Politik er mulighedernes kunst. Vi lokale radikale ser os som forligskredsens mest sociale stemme… det vil borgerne også komme til at se og høre i år 2024.

SVM regeringen er sidste udfordring, der bliver behandlet i Radikale Venstre i Randers kommunes optakt til budget 2024 – 2027.

Regeringen har for ganske nylig øget det økonomiske råderum med 16 milliarder kroner. Alligevel har de ikke tænkt sig at hjælpe kommunerne, der lige nu lægger sidste hånd på næste års budget. Alligevel har de ikke planer om at hjælpe kommunerne, der over en bred kam er økonomisk udfordret.

På Mette, Jakob og Lars’ charmetur ud i landet kunne der have været gode grunde til at stille følgende spørgsmål:

• Hvordan kan regeringen lukke øjnene for landets kommuner har store gældsproblemer på socialområdet?
• Flere kommuner overvejer (er nødt til) at indføre rengøring for de sårbare ældre hver tredje uge, er det ok?
• Flere kommuner overvejer at lukke skoler i by og på land, er det ok med hensyn til et Danmark i balance?
• I flere kommuner er der skåret ind i benet på handicapområdet, er det ok i et land nogle kalder et velfærdsland?
• Børn og især unge mistrives som ikke set før – hvordan kan regeringen kigge den anden vej?
• Fattigdom i Danmark er øget, er det DET Danmark vi vil have?
• Er det ok at sætte skatten ned, under hensyntagen til oven stående forudsætninger?

Ovenstående liste kan nemt øges med pænt flere punkter. Trods velfærds Danmark vakler vil landsniveauet kun lave en mild symptom behandling. 1 milliard er kommet til for leden.

Summa summarum Velfærds Danmark er under pres. Både kommuner og regioner er økonomisk udfordret. Det ses f.eks. ved flere kommuner hæver skatten trods sanktioner – Og det både i socialdemokratiske og venstre kommuner. Nævnte skattestigninger dokumenterer tydeligt kommunernes likviditet og økonomi er i dårlig form, og velfærden er under pres.

Samtidig med kommunernes økonomiske udfordringer taler regeringen anført af Mette Frederiksen om skattenedsættelser. Borgmestre af forskellige politiske observans italesætter at tiden ikke er moden til skattelettelser. Der er brug for at styrke kommunernes økonomiske formåen, så hr og fru Hansen og deres børn kan opretholde ordentlig kernevelfærd, og de ældre ligeså.

Hvordan kan SMV regeringen være blind for hverdagsvelfærdens svære økonomiske udfordringer ude i kommunerne – svaret svæver inde i Christiansborgs kringlede kroge…men Mette, Jakob og Mette har hele 16 milliarder i Wammens pengeboks.
SIDSTE NYT. Store fagforbund kritiserer højlydt, at regeringen vægter skattelettelser højere end kernevelfærd. Interessant at iagttage.

På Socialdemokratiets hjemmeside læses der om værdig velfærd – så kom dog ud af boksen. Kommunerne trænger…

Trekløverskolen er en kommunal specialskole er for elever med behov for specialpædagogiske tilgange for at kunne udfolde deres læringspotentiale. Trekløverskolen har tre afdelinger fordelt på tre adresser, nemlig Blommevej 50, Borup Byvej 14 og Støvringgårdvej 43.

På Trekløverskolens hjemmeside læses følgende om elevgrupperne: “Eleverne på Trekløverskolen har det til fælles, at de alle placerer sig langt under normalområdet i forhold til funktionsniveau og derfor har behov for specialpædagogiske tilgange for at kunne udfolde deres læringspotentiale.

For alle eleverne er problematikkerne kendetegnet ved at være vedvarende, indgribende og afgørende for funktionsniveauet” citat slut.

I fremlagte budgetforslag lægges der op til at Trekløverskolen skal spare ca. 6 millioner kroner. Skolen er i radikal optik allerede presset på økonomien. I de seneste fire år har Radikale Venstre i Randers kommune været en del af budgetkredsen. I alle nævnte år har der ligget truende besparelser, på det der i dag hedder Trekløverskolen; som tidligere kaldtes Randers Specialskole. I alle år har Radikale Venstre haft held til at få fjernet de truende besparelser i samarbejde med alliancepartnere.

I basisbudgettet lægges der igen op til at Trekløverskolen skal spare de 6 millioner kroner varigt. Det giver utryghed hos de ansatte at nævnte besparelse ligger i basisbudgettet, og besparelsen er en ommer.

Radikale Venstre i Randers kommune vil igen slås for eleverne på det der i dag hedder Trekløverskolen. Elevernes behov for socialpædagogiske tilgange kræver professionelle medarbejdere. Kræver tillige at besparelsen på 6 millioner ikke implementeres.

Positive udfordringer findes også i lokalpolitikkens verden. Kultur og fritidslivet er en af disse.

Radikale Venstre har siddet i Randers Byråd i hele storkommunens levetid. Derfor ved vi, at der i Randers kommune er et væld af gode kræfter i kultur og fritidslivet, der fortjener støtte fra kommunen. Såvel professionelle som blandt de frivillige. Kræfter der er uundværlige for kommunen.

I det her skriv ses på nævnte gode frivillige kræfter. Vi taler om idrætsforeninger, beboerforeninger, spejderne, samt masser andre gode kulturkræfter. Kræfter der gives økonomisk støtte af kommunen. Og det er velfortjent.

De frivillige yder nemlig et stor indsats til gavn for kommunens borgere i alle aldre. Hvert eneste budgetår er der nogle fra kultur og fritidslivet der banker på budget-døren… med anlægsønsker. Udvikling af foreningslivet må der til. Sådan er det også ved dette års budgetforhandlinger.

Dronningborg ønsker, forståeligt, en ny idrætshal. Assentoft har tanker om et nyt foreningshus. Idrætsforeninger flere steder i kommunen har kunstgræsbaner på ønskelisten. Hornbæk ser gerne deres nye center udvikles yderligere. Vorup har længe ønsket en hal 2 og det gør de i øvrigt også i Hornbæk. Helsted mangler fodboldbaner, og Randers FC synes stadion-græstæppet ikke er tidssvarende . Stevnstrup bys udvikling har betydet et nyt klubhus måtte bygges. Ja flere idrætsønsker kunne nævnes.

I Albæk ses snart et spændende klyngehus med fokus på udendørs faciliteter dagens lys, og Harridslev har nu fået sit Kraftcenter. Spentrup er også på banen med et kulturhusprojekt ved deres idrætshal. Nævnes skal det også, at i selv kommunens allermindste byer er der et rigt foreningsliv og kulturliv. Ja vi har i den grad med forenings Danmark at gøre – herligt.
Øvrige kulturliv har også ønsker om støtte til anlæg, både hos de frivillige kræfter, og som nævnt blandt de professionelle aktører.

Dejligt vores kommunes kultur og fritidsliv syder og bobler af liv og god kreativitet. Sådan skal det gerne fortsætte i al evighed. Det giver nemlig bedre hverdagsliv til os alle.

Ovenstående er særdeles positive udfordringer for Randers Byråd. En følge-udfordring er, at der ved de årlige budgetforhandlinger er nogle aktører der desværre må skuffes, selv om deres projekt faktisk fortjener støtte. Ofte bliver de skuffede så tilgodeset ved fremtidige budgetter.

At nogle skuffes handler jo om byrådets politikere og partierne er valgt til at prioritere for fælleskabet, samt valgt til også at have fokus på økonomisk ansvarlighed, samt der tages hensyn til en bred vifte af budgetområder – det forventer kommunens borgere nemlig også af Randers byråds medlemmer. Radikale Venstre er bevidste om det krydspres og udfordring.

I øvrigt skal der lyde en stor radikal tak til de mange frivillige kræfter i kultur og fritidslivet herfra.