Kategorier
Politik

Budget Randers kommune – udfordring nr. 2

Randers Byråd skal forhandle næste års budget nu på torsdag. I de kommende dage vil Radikale Venstre i Randers kommune kort gennemgå de største udfordringer, set fra Radikale Venstres side.

Først præsenteres dagens udfordring visuelt, og dernæst gives en kort analyse af udfordringen:

Udfordring 2 – den handler om at bedre fremtidens velfærd i Randers kommune

Randers kommune indtager en trist næstsidste plads med hensyn til antallet af mennesker der er på overførselsindkomst i aldersgruppen 16 – 66 årige. Forstået på den måde, at der kun er en kommune i Danmark, hvor der er flere på overførselsindkomst – på dagpenge, kontanthjælp, efterløn mm. I Randers er der 10,08 procent på overførselsindkomst i den arbejdsdygtige alder. Der er mange forklaringer på Randers` status, og en af dem er historik.

Sagen er forenklet sagt den, at jo flere blandt de 16 – 66 årige der har lønindkomst jo bedre velfærd vil en kommune kunne give sine borgere. Det er jo sådan, at folk i arbejde tjener flere penge, og betaler derfor mere i kommuneskat; som finansierer vores velfærd og serviceniveau. For Randers kommune og byråd er udfordring nummer to alvorlig, og må håndteres.

Hvis byrådet lykkes med at nedsætte andelen af mennesker på overførselsindkomst med blot 0,01 procent vil der blive 10 millioner kroner til mere velfærd. Altså kunne vi komme ned på 10.5 procent i antal på overførselsindkomst vil der skabes 30 millioner til vores velfærdsservice osv.

Randers byråd må have fokus på udfordringen. Ikke kun af skattemæssige grunde, men især af menneskelige grunde. For det at have et arbejde og dermed bedre lønindkomst giver selvfølgelig mulighed for et bedre liv for borgerne og familierne.

I tiden der kommer må der trækkes i flere håndtag. Altså flere forvaltninger må bringes i spil. Lige fra de forvaltninger der har med børn at gøre til socialområdet. Ja selv Miljø og teknik og Erhverv og plan skal spille med. Sidstnævnte forvaltninger gennem deres lokalplanlægning; i by og på land. F.eks. Vil Byen til Vandet tiltrække borgere, som kommer til at bidrage fint til kommunens fælleskasse… i parentes bemærket går det forrygende med hensyn til salg af Byen til Vandets arealer, etape 1, hvor der meldes udsolgt langt hurtigere end forventet. En god nyhed for alle.

Radikale Venstre i Randers kommune har ideer, som kan bidrage til udfordring 2 håndteres bedre end i dag. Dem bibringer vi ved torsdagens budgetbehandlinger. Den her udfordring handler bl.a. om at give en hjælpende hånd til borgere, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet – og det er et vigtigt fokuspunkt.

Kategorier
Politik

Budget Randers kommune – udfordring nr. 1

Randers Byråd skal forhandle næste års budget nu på torsdag. I de kommende fem dage vil Radikale Venstre i Randers kommune kort gennemgå fem af de største udfordringer, set fra Radikale Venstres side.

Først præsenteres dagens udfordring visuelt, og dernæst gives en kort analyse af udfordringen:

Dagens udfordring er den klart største som Randers Byråd skal behandle på torsdag. Som vi byrådspartier skal forhandle om. Den handler i den grad om kernevelfærd.

Af figur ses, at Randers kommune på socialområdet aktuelt har en gæld på mere end 100 millioner kroner. Det skal nævnes, at udfordringen især handler om særligt dyre enkeltsager. Altså udfordringen handler om de borgere i Randers kommune der har mest brug for samfundets hjælp.
I næsten alle danske kommuner giver særligt dyre enkeltsager økonomisk hovedpine. I flere år har kommunerne forgæves skreget om økonomisk hjælp fra regeringens og Folketingets side… den socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksen og co vil ikke hjælpe kommunerne – hvilket også læses i figuren ovenstående.
Udfordringens rod handler bl.a. at kommunernes økonomiske formåenen (der er jo kommunalt skattestop!) ikke flugter, hvad det koster at drive velfærdsudfordringerne for de mest sårbare borgere – sociallovgivning skal jo overholdes.

Folketingets flertal har et klart medansvar for de kommunale økonomi-problemer, og alligevel nægter de at hjælpe. Tværtimod er ministre og folketingsmedlemmet “forbilledligt” gode til at give kommunerne skylden, når journalister rækker mikrofonerne frem.

Randers byråd har, med de midler vi har råderum til, iscenesat en handleplan for at bedre økonomien på socialområdet; kaldet Fingerplanen. Planen vil hjælpe lidt, men slet ikke nok. Følges fingerplanen vil Randers kommune faktisk ende ud med en gæld på socialområdet på forventeligt 232,5 millioner kroner (om fem år). Gentager 232,5 millioner kroner, læses i figuren.

HUSK. Denne økonomi-udfordring på socialområdet ses i praktisk talt alle kommuner i Danmark. Reelt kun de rigeste kommuner er ikke udfordret som vi i Randers kommune. Vigtig del til forståelse af udfordringens alvor og problematik.

Kommunernes forvaltninger erkender at udfordringen er uløseligt for kommunerne med den økonomi vi har – tankevækkende den socialdemokratiske statsminister stadigvæk lukker øjnene.

Positivt set handler den her udfordring om bedre liv til de sårbare borgere. Det burde Mette Frederiksen, Ellermann og Løkke bidrage til – de bør høre og handle på opråbene fra de danske kommuners politikere og forvaltninger.


Kategorier
Politik

Randers kommune skal snart have nyt budget

Radikale Venstre i Randers kommune sonderer terrænet for næste års budget.
Forvaltningen har fremlagt kommunens økonomiske status. En status, hvor økonomiske udfordringer ses over en bred kam. En status hvor især socialområdet gør ondt.

I morgen førstebehandler Randers byråd budget 2024 – 2027. Torsdag i næste uge går selve forhandlingerne i gang, og de varer vel 1 – 2 døgn. Radikale Venstre går efter at få indflydelse og blive en del af forligskredsen. Vi får se om vi får et budget, hvor radikale får tilstrækkelig indflydelse, samt et budget med et indhold der betyder vi ender med at underskrive budgetaftalen.

I de kommende dage kan du læse mere om budget udfordringerne og forhandlingerne her på siden; set fra radikal optik.

Hånden på hjertet – budgetforhandlingerne bliver ikke lette

Kategorier
Politik

Byrådet må i arbejdstøjet igen

I denne uge påbegynder Randers Byråd sit udvalgsarbejde. Sommerferien er overstået.

I Randers kommune er der jo 10 stående udvalg. Radikale Venstre sidder i Børne- familie udvalget og Erhverv- og plan udvalget.

Første byrådsmøde er den 28. august. Så nu kører det politiske hamsterhjul igen, og mange vigtige beslutninger for Randers kommunes borgere ligger forude.

Det er rent faktisk sådan, at de beslutninger der tages i Randers byrådssal påvirker kommunens borgeres hverdagsliv mere, end de beslutninger der tages i Folketinget. Et postulat, men der er noget om snakken…

Randers kommunes borgere er faktisk mere påvirket af Byrådets beslutninger end Folketingets – ikke noget vi lige tænker over.

Kategorier
Politik

God sommerferie

Radikale Venstre i Randers kommune ønsker dig en god sommerferie🌞

Kategorier
Politik

Randers byråds kød-diskussion viser, populismen stortrives

Randers Byråd nåede ikke at færdigbehandle alle sager ved sidste byrådsmøde før sommerferien. Flere sager må vente til første byrådsmøde efter sommerferien; som afholdes i slutningen af august.

I dette indlæg skal blot nævnes en enkelt sags drøftelse, der viser populisme har rigtig gode kår blandt dele af Randers Byråds partier. Sagen drejer sig om aftalen indgået med Madservice Kronjylland.

Her var der nogle partier, selvfølgelig anført af Ny Borgerlige og DF, der ikke kunne stemme for aftalen, fordi der i aftalegrundlaget står, at der bestræbes at motivere vores ældre medborgere til at spise lidt mindre kød og lidt mere salat og deslige.

De to nævnte partier påstår, at kommunen vil tage kødet fra de ældre – hvilket er totalt usandt. Valgfriheden er der stadigvæk, blot er der i aftalen tanker om at motivere de ældre til lidt sundere levevis, ved at de ældres mad suppleres med “vitaminholdigt” føde.

Ny Borgerliges og DFs populistiske kød-opråb er mistrøstigt. Det svarer billedlig talt til, at det også er forkert, når plejepersonalet forsøger at motivere de ældre til sundere levevis gennem motion og træning. Har DF og Ny Borgerlige også modstand mod dette?

Sund levevis bidrager til flere leveår – det viser al forskning tydeligt. Kære lokale Ny Borgerlige og DF: Hvordan kan I være modstandere af, at vores ældre borgere i Randers kommune gennem sundere levevis kan få lidt flere år at leve i?

Ny Borgerlige bruger argumentet, at de ældre nu ikke må spise kød, fordi byrådsflertallet vil reducere klimaaftrykket…hmmm.

Er det egentlig ikke en win-win-situation, at de ældre ved sundere levevis lever lidt længere, og vi lokalt samtidig bidrager til at mindske klimaaftrykket; til gavn for børn og unge samt kommende generationers levevis og muligheder på Jorden.

Gentager, de ældre i Randers kommune har stadigvæk valgfrihed til at spise bøf med bløde løg og frikadeller med brun sovs. Gør det noget at fx. bøf med bløde løg anrettes med lidt salat? Nedenstående anretning ser da lækker og indbydende ud, ikke sandt?

Lige til at spise!