Kategorier
Politik

Meningsmålinger og politik – del 3 med fokus på SF Randers` budgetforslag


Sådan skaffer SF Randers finansiering til deres velfærdsambitioner
SF har for andet år i træk valgt at stå uden for budgetkredsen. I deres budget gives en del flere penge til velfærd, end hos forligskredsen.

Hvad er det SF gør med hensyn til penge fremskaffelse, der betyder, at de i deres budget 2024 – 2027 har råd til mere velfærd, end der er råd til i det netop vedtagne budget; indgået mellem Radikale Venstre, De konservative, socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige samt Venstre?

Som det fremgår af nedenstående tabel har folkesocialisterne ved visse tiltag fundet knap 20 millioner kroner i år 2024 , og i år 2027 har SF cirka 80 millioner mere at gøre godt med sammenlignet med budgetforligs-kredsen – Skattestigning og nedenstående besparelsesforslag, der ses i SFs budgetforslag, findes ikke hos forligskredsen; og forklarer til dels SFs vej til flere velfærdspenge.
I parentes bemærket skal det anføres, at tabel ikke er udtømmende med hensyn til SFs besparelsestiltag; blot de vigtigste belyses.

Efter tabellen kommenteres på dens data. Det gøres ved igen, på vegne af borgerne i Randers kommune, at stille åbne konstruktive kritiske spørgsmål til SFs enlige byrådsmedlem Rosa Lykke Yde.

Rosa Lykke Yde, Socialistisk Folkeparti
Finansieringsforslag/år2024202520262027
Hæve parkerings-
afgiften
-1.300-1.300-1.300-1.300
Finansiering fra
SIK området
-3.641-1.933-1.808-1.683
Besparelse kom-
munikation
-1.000-1.500-1.500-1.500
Færre eksterne
konsulenter
-1.500-1.500-1.500-1.500
Nedlæggelse af
10 akademiker
stillinger
-3.050-6.100-6.100-6.100
Optagelse af lån-13.000-13.000-13.000
Yderligere kom-
pensation
for demografi –
fra statsniveauet
-8.469-16.970-25.510
Skattestigning på
0,2%
-8.327-19.546-20.899-31.360
Finansiering i alt-18.818-53.348-63.077-81.953
Note. Minus foran tal her betyder enten mindreforbrug eller merindtægt; og beløb er i 1000 kroner.

Kære Rosa
SF Randers budgetterer med at optage lån på i alt 3 X 13 millioner kroner; og det i årerne 2025, 2026 og 2027. Hvad gør SF hvis der ikke gives mulighed for at få lov til at låne fra statsniveauet/folketingets side? (Husk på. Kommuner har ikke fuld frihed til at optage lån, men skal reelt have lov til at låne efter lånebekendtgørelsens regler).

Hvis ikke der gives de pænt mange demografi-millioner fra staten, som SF Randers budgetterer med, hvad vil SF Randers så gøre af tiltag?

SF Randers vil nedlægge hvad der der svarer til cirka 10-12 akademikerstillinger. Hvilke slags akademikere i Randers kommunes organisation er overflødige og skal afskediges?

Har SF Randers overvejet, at øgede parkeringsafgifter kan være en trussel for butikkerne i midtbyen?

Finansiering tages fra Sundhed, idræt og kultur området, læses i jeres budget. Hvor i SIK- udvalgets budget skal pengene tages fra?

Færre eksterne konsulenter skal skaffe finansiering til SF Randers` budget. Hvilke slags opgaver , som eksterne konsulenter bestilles til i dag, kan/skal hjemtages til kommunens forvaltning ?

Hvordan tænker SF Randers at et politisk flertal for en skattestigning kan skaffes – er Beboerlisten, Velfærdslisten og Enhedslisten blandt tænkte alliancepartnere ved et budget med skattestigning?

Hvordan har SF Randers det med, at de rigeste i Randers kommune ikke kommer til at betale mere i kommuneskat grundet det skrå skatteloft, mens dem på overførselsindkomst og de lavtlønnede beskattes hårdere?

Er SFs budget realistisk? Det er klart, at det budget folkesocialisterne fremlægger giver mulighed for mere velfærd på papiret med de beløb partiet tryller frem ved deres ændringsforslag til budget; sammenlignet med det budgetkredsens forlig kan præstere. Især grundet skattestigningen, og SFs håb om nye penge ved lånetagning og demografi.
Et vigtigt spørgsmål må stilles: Er SFs fremlagte budget realistisk – kan det lade sig gøre at gennemføre i virkelighedens verden? Det er en tanke værd, som behandles på fredag i del 5 Epilog.

I epilogen i del 5 vil der analyseres videre og konkluderes på SFs budget, ligesom meningsmålinger inddrages igen, som de blev det under del 1.

I følgende del 4 af føljetonen “Meningsmålinger og politik” bliver der fokus på at sammenstille forligskredsens budget med De tre listers og SF Randers` budgetter; og det på det overordnede niveau – sker ved anvendelse af vigtige nøgletal taget i de tre politiske grupperingers budgetmateriale (altså udregnet på baggrund af disse). Del 4 udkommer i morgen.

Kategorier
Politik

Meningsmålinger og politik – del 2 om Velfærdslistens, Beboerlistens og Enhedslistens budgetforslag


Forord
Undertegnede har siddet i Randers Byråd for Radikale Venstre siden 2006. Mange budgetforhandlinger er det blevet til. De mange års erfaringer med kommunale budgetter i Randers kommune betyder, at det giver stof til eftertanke omkring budgetters indhold og form; som jeg over tid har iagttaget hos byrådets politiske grupperinger. I budgetårerne har Radikale Venstre både indgået forlig og stået alene. Det samme gælder andre partier. Flest gange har vi radikale været en del af forligskredsen.
I byrådet sidder tillige flere politiske grupper, der i deres tid i Randers Byråd, enten aldrig eller kun en gang har været med i forligskredsen.I storkommunens tid har intet parti eller liste været med i alle budgetforlig.

Ideen med føljetonen “Meningsmålinger og politik” er, at give borgerne i Randers kommune muligheden for et hurtigt overblik over forskellene på budgetterne hos de tre vigtigste politiske grupperinger, der findes i nuværende Randers Byråd . Altså forskellene på deres fremlagte budgetter ved årets 2. behandling. Tror det er første gang nogen gør dette i storkommunens tid.

Hvordan kan det lade sig gøre, at nogle politiske grupperinger historisk set altid formår at fremstille budgetforslag, hvor der er råd til meget mere velfærd, end det budgetforlig der vedtages af flertallet – det er det vigtigste analysepunkt i dette skrift.

De tre vigtigste politiske grupperinger i Randers Byråd er:
– Velfærdslisten, Beboerlisten og Enhedslisten – her benævnt “De tre lister”
– SF, der fremlagde budget med en løsgænger
– Forligskredsen, bestående af de konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstre, Nye Borgerlige og Radikale Venstre som undertegnede tilhører.

Tallene i føljetonen er hentet i parti-gruppernes fremlagte budgetmateriale ved 2. behandlingen. Den løbende kommentering i de kommende fire dele forsøges holdes neutralt. I det omfattende materiale må der nødvendigvis prioriteres både indholdmæssigt og i tal-delen. I føljetonen er økonomi den bærende del, jævn før ovenstående kommentar omkring nogle partier/lister historisk set altid har råd til meget mere velfærd end forligskredsen.

I føljetonens del 2, dagens udgave, er De tre listers budgetforslag for budget 2024 – 2027 i fokus. De tre listers ordfører er Kasper Fuhr Christensen Velfærdslisten, Bjarne Overmark Beboerlisten, Frida Vahlbjørn Christensen Enhedslisten I del 3 er der fokus på SFs budgetudspil, der jo er repræsenteret af Rosa Lykke Yde. I del 4 sammenlignes de tre ovennævnte politiske gruppers budgetter overordnet. I del 5 sluttes der af med en Epilog.

Gode læselyst.

Mogens Nyholm
2. Viceborgmester

Byrådsmedlem
Radikale Venstre


Sådan skaffer De tre lister finansiering til deres velfærdsambitioner.
De tre listers budgetforslag indeholder massivt flere penge til velfærd end forligskredsens. Hvordan skaffes disse mange millioner kroner hos listerne? Det gennemgås i nedestående tabel og tekst.

I år 2024 har Velfærdslisten, Beboerlisten og Enhedslisten knap 51 millioner kroner mere til rådighed, som følge af viste besparelsesforslag i nedenstående tabel.
Ikke nok med det, så er der i år 2027 mere end 1/4 milliard kroner til rådighed i de tre politiske listers budgetforslag; især fordi de fra år 2025 hæver skatten markant og foretager de i tabellen viste besparelser.

Hverken skattestigning eller nævnte besparelser ses i forligskredsens budgetaftale; altså hos Radikale Venstre, de konservative, Nye Borgerlige, Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti. I listernes finansiering findes penge, hvor de kalkulerer med at staten venligt bidrager med millioner af nye kroner.

Det skal anføres, at nedenstående tabel ikke er udtømmende med hensyn til listernes tiltag og besparelser henover årerne, som de tager for at skaffe finansiering til deres velfærdsambitioner.; blot de vigtigste fremgår af tabellen.

Bjarne Overmark, Beboerlisten


Efter tabellen kommenteres på dens data. Det gøres – og det er egentlig på vegne af borgerne i Randers kommune – ved at stille åbne og konstruktiv kritiske spørgsmål til de tre listeførere Kasper Fuhr Christensen (Velfærdslisten), Bjarne Overmark (Beboerlisten) samt Frida Valbjørn Christensen (Enhedslisten) om deres forslag til budgetændringer for at skaffe penge til mere velfærd til borgerne.

Finansieringsforslag/År2024202520262027
Halvering
antal mellem-
ledere
niveau 2
-4.900-9.800-9.800-9.800
Lønloft 750.
000 kr. medar-
bejdere
-880-1.750-1.750-1.750
Halvering
udgifter
til ekster-
ne konsu-
lenter
-12.500-12.500-12.500-12.500
Nedlæggelse 2
direktørstil-
linger inkl.
tilknyttet sekre-
kretariatsfunk-
tion
-3.400-6.800-6.800-6.800
Reform opgør
med pseudo-
arbejde på
Laksetorvet
-5.000-10.000-10.000-15.000
Færre akade-
demikere på
Laksetorvet
-9.000-18.000-27.000-36.000
Demografi – øget
statslig kompen-
sation
-12.000-24.000-36.000
Forudsætning
af løft af social-
området i kom-
mende finans-
love eller øko-
nomiaftaler
mellem rege-
ringenen og KL
-20.000-20.000-20.000
Forudsæt-
ning om øget
statslig kom-
pensation
til gennem-
førelse af
minimums-
normering-
er
-15.500-19.000-19.000-19.000
Skattefor-
højelse på
0,5 % fra år
2025 og
frem
-92.300-95.700-100.900
Velfærds
Listen Be
boerlistens
og En
hedslist-
ens finansi-
erings for-
slag i

1000 kr.
-51.180-202.150-226.550-257.750
Note: Minus tal her betyder enten mindreforbrug eller merindtægt, og beløb i tabel er i 1000 kroner.


Det skal tillige tilføjes, at de tre lister, ud over ovenstående finansiering, bl.a. også finder pænt mange penge til deres mange velfærds-ønsker henover årerne ved at droppe noget de kalder prestigeprojekter. Det andre partier i byrådet kalder penge til anlæg og udvikling af kommunen. Især Klimabro-opsparing og Byen til Vandet bidrager her hos listerne. I alt finder listerne 216 millioner kroner ved det de kalder prestigeprojekter.

ÅBNE SPØRGSMÅL TIL VELFÆRSLISTEN, BEBOERLISTEN OG ENHEDSLISTEN I RANDERS KOMMUNE.

Kære Kasper, Bjarne og Frida.
I ønsker en skattestigning på 0,5%. Har I tænkt på skattestigningen rammer folk på overførselsindkomst og de lavest lønnede hårdere end de rigeste danskere? For de rigeste i Randers kommune kommer ikke til at betale mere i skat på grund af det skrå skatteloft.

Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten

Hvis ikke der gives øget statslig kompensation til minimumsnormeringer som I laver budget ud fra, hvad gør I så af tiltag?

Hvis Mette Frederiksen og ministerholdet ikke giver de store millionbeløb til Randers kommune til at løfte socialområdet, som I budgetteter med, hvad gør I så?

Hvis Randers kommune ikke gives pænt flere statslige demografi-millioner i de kommende fire år, som I antager, hvad gør I så?

I ønsker, at der skal være cirka 75 akademikere færre i år 2027. Hvor i den kommunale organisation vil I finde disse?

Hvad er pseudoarbejde? 10 – 15 millioner kroner om året er mange arbejdstimer/stillinger – konkretiser venligst hvordan pengene skal findes i den kommunale organisation her i Randers kommune; altså hvilke stillinger og arbejdsopgaver drejer det sig om?

I gennemfører et lønloft på 750.000 kroner. Ingen af Randers kommunes medarbejdere, bortset fra direktørerne, må tjene mere end det beløb, tænker I. Kan I forstille jer, at det kan betyde Randers kommune kan få problemer med at skaffe de bedst kvalificerede ledere på visse områder, fordi vi ikke længere får ansøgninger fra de allerbedste? Ja måske må nøjes med ledere, der ikke har de fornødne kvalifikationer…

I finder 216 millioner ved at droppe det I kalder prestigeprojekter. De prestigepenge kan kun bruges en gang i driften, kun bruges en gang til velfærd.
Når jeres prestigeprojekt-penge er opbrugte til velfærd mm, hvordan vil I skaffe penge til det økonomiske hul der skabes i jeres basisbudget ad åre på velfærdsområdet; altså når prestigeprojekt-pengene er forbrugte?


Er Velfærdslistens, Beboerlistens og Enhedslistens budget realistisk?Det er klart, at det fællesbudget de tre lister er gået sammen om giver mulighed for MEGET mere velfærd på papiret med de beløb de tre listeførere tryller frem – sammenlignet med hvad budgetkredsens forlig kan præstere. Dog er det både tilladeligt og tilrådeligt at stille et vigtigt spørgsmål til Kasper, Bjarne og Frida: Er jeres fællesbudget realistisk; kan det lade sig gøre at gennemføre i virkelighedens verden? Det spørgsmål behandles i del 5 Epilog.

STOP for nu. I nævnte del fem Epilog, vil der analyseres videre og konkluderes på Velfærdslistens, Beboerlistens og Enhedslistens budget-forslag. I Epilog vil meningsmålinger og vælgere tillige indgå.

I næste del af føljetonen “Meningsmålinger og politik” er det SFs budgetudspil der tjekkes ud. Del 3 udkommer i morgen onsdag.

Kategorier
Politik

Meningsmålinger og politik – del 1

I de følgende par uger vil der her på den lokale B side for Radikale Venstre i Randers kommune komme i alt fem udgaver med overskriften “Meningsmålinger og politik” – hvor Randers Byråds budget vedtagelse og proces er primære fokuspunkt.

Politikere i både Folketing , regioner og i kommunalbestyrelser er dem der leder vores lands politiske institutioner. Lige fra velfærd, kultur, tryghed og sikkerhed til vejenettet og meget mere. Hvert enkelt politiske niveau har sine ansvarsområder.
Her for nylig har kommunerne og regionerne vedtaget kommende års budgetter, og lige om lidt vedtager Folketinget finansloven, der jo er “husholdningsbudgettet” for landsniveauet.

Sceneskift meningsmålinger.
Ud fra meningsmålinger laves analyser på analyser; især i dagspressen. Nedenstående ses en forholdsvis ny måling fra instituttet Voxmeter. Målingen er en landsmåling vedrørende:

Rigtigt læst – hvad vil du stemme hvis det var folketingsvalg i morgen?

Af målingen læses, at de partier der tager mest politisk ansvar – og dermed tvinges til i ny og næ at tage upopulære (nødvendige) beslutninger vis a vis borgerne/vælgerne – groft talt, har de dårligste målinger. Bl.a. SMV- regeringens partier. Alle tre partier oplever pæn nedgang. I denne måling i alt 10 procent tilbagegang. I en Epinion meningsmåling, også foretaget primo oktober i år, er SMV regeringens nedgang hele 13,5 procent. Altså, i begge målinger er de tre regeringsbærende partier langtfra til igen at kunne danne en flertalsregering.

Ovenstående måling indikerer, at det slider at tage ansvar. Til gæld har free riders partier som Danmarksdemokraterne, LA og Socialistisk Folkeparti gode landsmålinger. De tre partier kendetegnes alle ved gerne at sige ting der er populære for visse befolkningsgrupper, og ikke deltage særligt meget i de byrdetunge beslutninger. Undgår oftest upopulære beslutninger, eller tænker måske på visse stræk at tavshed er “guld” og påberåber løbende mærkesager… det har de jo friheden til at gøre, ikke sandt?

Dette skriv er som nævnt det første af fem med overskriften “Politik og meningsmålinger”, hvor der analyseres på Randers byråd og det netop vedtagne budget. Er der taktisk spekulation og populisme noget der findes blandt de politiske grupperinger i Randers? Det tager vi fat på i del 2, 3 og 4. Og hvordan er det lige med ansvarligheden økonomisk set hos oppositionens fremlagte budgetter sammenlignet med det vedtagne
I del to tages Velfærdslistens, Enhedslistens og Beboerlistens fælles budget under kyndig behandling. I del tre vil SFs fremlagte budget være fokuspunktet. I del fire analyseres der på forligspartiernes budget – forligspartierne er udover radikale venstre: Socialdemokratiet, det konservative folkeparti, venstre, dansk folkeparti samt nye Borgerlige. Vores budget er det der gælder for Randers kommunes borgere og virksomheder de næste år.

I delene 2 – 4 vil der tillige analyseres på eventuelt budgettaktik og kommende kommunevalg. Kan det tænkes, at der er partier der ikke deltager i kommunebudgettet af taktiske grunde, og som ved fremlæggelse af deres forslag til budget spekulerer groft i at vinde (utilfredse) vælgere ved kommunevalget til november 2025? Altså, at de er noget vi kan kalde spekulative populister, hvor vælgeropbakning og gode meningsmålinger er målet; fremfor at tage ansvar og træffe nødvendige beslutninger på vegne af kommunens borgere.

Den femte og sidste del bliver en form for epilog, hvor der konkluderes omkring spekulative populisters eksistens blandt Randers Byråds lister og partier. Hvor der analyseres og konkluderes over en bred front. Konkluderes bl.a. om det er politisk dumt og slider for meget at tage ansvar, vis a vis at sidde med ved bordet hvor beslutningerne der har betydning for borgerne træffes. Altså om der måske er flere stemmer i at være imod end at være med… Analyse er er ud fra Radikale Venstres optik.

Er der partier og lister der allerede nu spekulerer i mandattal til næste kommunevalg?

Kategorier
Politik

Læserbrev: Politik handler om retning og indflydelse

Netop vedtagne budget 2024 – 2027 præges af, at der sættes en rigtig retning for Randers kommune.

Stevnstrup, Langå, Haslund, Udbyhøj, Havndal, Gjerlev er byer hvor der sker udvikling. Enten indbyggermæssigt med hensyn til aktiviteter eller begge dele. Mange flere byer kunne nævnes. Selvfølgelig også Randers by, hvor Byen til Vandet rager op. Med vedtagne budget fastholdes den retning, vi har set i nogle år.

På børne og skoleområdet sættes også retning. Hos de mindste børn igangsættes forløb, så personale gives uddannelsesløft, ligesom en ny daginstitution om få år ser dagens lys. På skoleområdet afsættes penge til skoleudbygning; ca. 140 millioner kroner sættes af de kommende fire år – heraf de 90 millioner gå til Sydbyen, hvor der om få år mangler pladser.

På en række politik-områder iscenesættes såkaldte investeringsmodeller, hvor det handler om at gøre tingene på en bedre måde – følgelig få mere kernevelfærd for pengene. Tiltag ses bl.a. på social-, arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesområdet. Områder, vi radikale vil følge tæt – det skylder vi de implicerede borgere og medarbejdere.

På kultur- fritids- og idrætsområdet kommer flere aktiviteter til, både i og uden for Randers by. Bl.a. er der tænkt på Værket, Turbinen, Museum Østjylland og foreningslivets rammer.

Formand Søren Mikkelsen – garanterer at Radikale Venstre ikke glemmer de sårbare børn

Plan og byggesagsbehandling tilføres yderlige ca. 4,5 millioner kroner de næste par år. Det viser, at der er gang i hjulene her hos os. Der bygges – der udvikles.

En enkel tidsel ses i budgettet. Besparelsen på Trekløverskolen. Radikale Venstre forsøgte forgæves at få den luget ud. I tidligere budgetår er vi, sammen med andre partier, lykkedes hermed – det lykkedes desværre ikke i år. Vi radikale kæmper nu nævnte sårbare børns interesser indefra; i budgetkredsen. At vælge at gå i oppositionsrolle og råbe øv er nytteløst for børnene – bedre vi sidder med ved bordet, hvor indflydelsen er… i året, der kommer, har børnene, forældrene og de ansatte i den grad brug for et talerør i budgetkredsen. Ydermere, i de kommende år skal der laves nye budgetter, og vi Radikale garanterer, at vi bærer Trekløverskolens udfordringer ind i disse.

Næstformand Dan Løvkvist, garanterer at Radikale Venstre ikke glemmer de sårbare børn.

Politik handler om at få indflydelse og give retning på politikområderne. Fem år i træk har Radikale Venstre taget ansvar på vegne af borgerne i Randers kommune… det har vi tænkt af fortsætte med ved fremtidige budgetter.

Læserbrevet er underskrevet af formand Søren Mikkelsen, Næstformand Dan Løvkvist og byrådsmedlem Mogens Nyholm

Kategorier
Politik

Budgettale 2024 – Udvikling er nøglen til fremtidig velfærd

Aktuelt er Randers kommunes økonomi udfordret – især socialområdet og den kollektive trafik bløder. Det nødvendiggør at byrådet må finde besparelser eller omprioritere. Vi må tage budget-beslutninger, som gør ondt.

Budgetter er fuld af kompromisser. Det gælder også næste års budget… 
Som budget-deltager vil der være beslutninger man glædes ved, og beslutninger, som man kun stemmer ja til i kompromisets navn.

Radikale Venstre gældes ved, at Randers kommune overordnet set er en vækst-kommune  erhvervsmæssigt, udviklingsmæssigt og befolkningsmæssigt. Investorer ser pænt positivt på mulighederne i Kronjylland. Og nye borgere kommer til.

Seriøse og højtprofilerede investorer står nærmest i kø for at få deres bid af kagen i Byen til Vandet, der jo er et 50 års byudviklingsprojekt. En ny fantastisk bydel skabes. Byrådsflertallet valgte i tidernes morgen det mest grønne af de fremlagte scenarier, og det er rigtigt set. Vi bestemte også, at højhusene maksimalt må blive på 5 – 6 etager. Ikke noget med f.eks. 15 etager…

Med byen til Vandet kommer der nye borgere til. Det gør der heldigvis masser af steder i kommunen. Stevnstrup, Assentoft og Haslund nævner jeg her. Nye virksomheder skyder op.
Natur og biologisk mangfoldighed har vi også, her hos os.

Udvikling er vigtig for både vores borgere, erhvervslivet, og kommunen.  Det handler bl.a. om vi får råd til mere i fremtiden:

– Til gavn for børnene og dermed deres fremtid.

– Til gavn for de ældre og børnefamiliernes hverdagsliv

– Til gavn for de borgere, der har brug for en hjælpende hånd fra fællesskabet

– Til gavn for kultur, idræts- og fritidslivet

– Til gavn for erhvervslivet

Til gavn for… ja, tænk selv videre. … 

Midtbyen gives penge til udvikling – det nævnte Mogens Nyholm ikke i sin tale.

Konklusion: Positiv udvikling søsætter en masser af positive cirkler for os der bor i Kronjylland. Sikrer tillige fremtidig velfærd for os alle; uanset om vi bor i Havndal, Langå eller Langkastrup. Det gør nedgang og negativ udvikling ikke…

Som nævnt indledningsvis, er der altid noget det enkelte budgetparti må æde, som de ikke bryder sig om. Det er der også i år. For Radikale Venstre drejer det sig bl.a. ombesparelsen på specialskoleområdet – Trekløverskolen.

I flere år lykkedes vi radikale, sammen med alliancepartnere, at fjerne truende besparelser på området. Det lykkedes ikke i år. Det gør mig trist.

SF skriver på nettet, at de forlod forhandlingerne især grundet besparelsen hos disse børn. Radikale Venstre gjorde sig samme overvejelse. Vi Radikale endte med at æde besparelsen, som vi absolut ikke bryder os om. Forklaring gives nu; og det billedlig talt:

Når Randers FC spiller fodboldkampe, er det de 11 FC-spillere, som er på banen, der har størst indflydelse på kampes resultater. Tilskuernes indflydelse er marginal.

At vælge tilskuerrollen ser Radikale Venstre som et svigtover for de sårbare børn det handler om. Vi radikale vælger, efter grundige overvejelser, at blive på banen, og kæmpe børnenes kamp indefra. Det er det bedste vi kan gøre for børnene, når tingenes tilstand er som de er, tænker vi. Vigtigt for børnene at have mindst en forkæmper i budgetkredsen – mindst en vagthund.

På landsplan foreslår Radikale Venstre, som en del af vortpartis finanslovsudspil, at der sendes en børnemilliard ud til kommunerne, og som bl.a. skal bidrage til at reducere mistrivsel hos børnene i Danmark. Det kunne blive en kærkommen redningskrans til at undgå varslede besparelser Specialskolen, om regering vil være med.

Sceneskift.

Busbesparelserne er sendt til hjørnespark. Radikale Venstre vil kæmpe for bybusrute nr. 4s overlevelse, der er blandt de mest benyttede bybusruter.
Sydbyens borgere har ikke fået meget i dette budget – og lukning af rute 4 er uordentligt over for både Sydbyens og dele af Nordbyens borgere. Så er det sagt!

Slutteligt er vi radikale tilfredse med, at der nu sættes penge af til en ny daginstitution – vigtigt forældre kan få daginstitutionsplads til deres børn i årerne der kommer. Der bliver mangel på pladser i nærmeste fremtid, og vi er nu ude i god tid med hensyn til at sikre behov kan opfyldes.Radikale Venstre vælger i dag at deltage i budgetforliget. Vi vælger billedlig talt at blive på banen og kæmpe på alle politik områder – at side på tilskuerrækkerne og råbe øv flytter for lidt… med hensyn til indflydelse.

Tak for ordet. 

Udvikling er nøglen til fremtidig velfærd.
Kategorier
Politik

2 behandlingen af næste års budget…nu på torsdag!

Torsdag den 12. oktober behandles budget 2024 – 2027 af Randers Byråd. Det er jo ved 2. behandlingen budgettet vedtages endeligt.

Tjek budgetaftale TRYK HER

Forligspartierne er foruden Radikale Venstre: Det konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre og Nye Borgerlige. Øvrige partier og lister i Randers byråd har valgt ikke at få indflydelse og tage ansvar.

I ØVRIGT vil byrådsmedlem Mogens Nyholms radikale budgettale kunne læses her på siden i dagene efter 2. behandlingen.

Som altid kan byrådsmødet følges på nettet. TRYK HER kl 16.00 på torsdag, og du kan følge den afsluttende budgetdebat..

Budget vedtages på Randers Rådhus på torsdag – aftale ses i link her på siden