Forfatter: Redaktionen

Mandag den 18. november afholdes årets sidste byrådsmøde i Randers Byråd.

Årets sidste møde bliver helt sikkert et af årets længste. En mega dagsorden er på plads.

TRYK HER for at se dagsordenen.

TRYK HER for at se byrådsmødet live. Mødet begynder nu på mandag kl. 16.00.

I mandags valgte flertallet i Randers Byråd at sparke Radikale Venstres forslag om at få elimineret trafikUSIKKERHEÐEN i Hospitalsgade til hjørnespark.

Kørelærer og bestyrelsesmedlem i Radikale Venstre i Randers kommune Poul Rubach er rystet. Rubach har forfattet et flot og velargumenteret læserbrev omkring TrafikUSIKKERHEDEN i Hospitalsgade. TRYK HER – og læs Pouls indspark til sagen.

På mandagens byrådsmøde havde Radikale Venstre sat et punkt på dagsordenen omkring Hospitalsgades trafikUSIKKERHED.
Gaden hvor både bilister og cyklister dagligt tvinges til at køre på fortorvet mm.

Forslaget gik, enkelt skrevet, ud på, at Hospitalsgades trafiksikkerhed opgraderes betydeligt ved at fjerne Parkerings mulighederne på gaden, samtidig med de erstattes med et næsten tilsvarende antal på det gamle Politi Torv; som evt. kunne permanent gøres. Et flertal vendte tommelen ned. Gav dog pæne ord med, men indtil videre er sagen sparket til hjørnespark. Byrådet vil ikke gøre mere lige nu, ytrede borgmesteren i sin mikrofon.
Måske problematik iscenesættes en gang i fremtiden , men meget tyder på, at det bliver et noget dyrere projekt og nærmest ikke bedre projekt, der evt. ser dagens lys.

Vi må håbe, at der ikke sker et alvorligt uheld før byrådsflertallet får gaden trafiksikret.

Mandag den 27. November kl. 16.00 indkaldes igen til byrådsmøde. En pæn stor dagsorden er sammensat.

Et punkt på dagsorden er, at Radikale Venstre foreslår Hospitalsgade trafiksikres.

I dag er det sådan, at biler kører på en gade der på visse stræk er så smal, at to biler ikke kan passere hinanden – samtidigt med at cyklister også færdes på selve vejenbanen. Trafiksikkerheden er i den grad uholdbar. Desværre ser det ud til et byrådsflertal gerne ignorerer den kendgerning, med et argument omkring “høj hastighed”. Som om dette ikke let kan håndteres… trist hvis B-forslaget stemmes ned. Vil du bryde dig om dit barn cykler igennem Hospitalsgade som tingenes tilstand er i dag?

TRYK HER for at se Radikale Venstres forslag.

TRYK HER for at se byrådsmødets samlede dagsorden.

Hvis du vil se byrådsmøde live TRYK HER

Inden selve Epilog del begyndes, er der to vigtige kommunaløkonomiske forhold der må præciseres, da de begge har stor betydning for konklusionerne der nu gives, og det er:

1. I Danmark har vi skattestop. Det betyder, at kommunerne sanktioneres hvis de hæver skatten. Hvis Randers kommune f.eks. hæver skatten, så vi får 100 millioner nye skattekroner ind, skal vi aflevere 75 millioner kroner i år 1.
   I år 2 afleveres 50% af disse nye skattekroner til staten, i år 3 afleveres 50%, i år 4 afleveres 25%. Først i år 5 må kommunen beholde alle de nye penge skattestigningen giver.
2. I den kommunale verden er der noget der hedder Den Kommunale Lånebekendtgørelse. Det betyder, at kommunerne er bundet på hænder og fødder med hensyn til lånetagning – stramt styret af staten. Kommunerne skal så at sige bede om lov, hvis de vil låne penge over en bred front.

Ovenstående to fakta er vigtige parametre i henhold til nærværende Epilogs konklusioner omkring føljetonen “Meningsmålinger og politik”, der jo består af fem dele.

De borgere, der fulgte 2. Behandlingen af budget 2024 – 2027 live på kommunens livekanal, kunne ikke undgå at få det indtryk, at Velfærdslisten, Beboerlisten og Enhedslisten i deres fællesbudget budgetterer med at bruge anseligt flere millioner kroner, end der gøres i det budget forligskredsen enedes om – forligskredsen består af vi Radikale Venstre, de konservative, Dansk Folkeparti, socialdemokraterne, Venstre samt Nye Borgerlige.
SF der for anden år i træk ikke er med i forligskredsen kunne også under 2. behandlingen påpege, at de ville bruge flere penge på velfærd end forligskredsen.

Epilog gennemgang vil forløbe således, at først konkluderes der på Velfærdslistens, Beboerlistens og Enhedslistens fællesbudget. I afsnit 2 behandles SFs budgetudspil, i afsnit 3 er der fokus på forligskredsens vedtagne budget. I afsnit 4 inddrages, som varslet tidligere, meningsmålinger/ vælger perspektivet i budgetforligs proces.

1. Velfærdslisten, Beboerlisten og Enhedslisten
   De tre lister fremlægger et budget, hvor velfærdsdelen er nærmest overvældende. Fantastisk for Randers kommunes borgere om der var råd til at gå den vej. Hos listerne er der endda også råd til at bruge pænt flere penge på anlæg i årerne 2024, 2025, 2026. Se tal i tabeller i føljeton del 2 og 4.
   
   Desværre er de tre listers budgetudspil et højrisiko budget. Et budget, der nærmest med sikkerhed vil betyde, at Randers kommunes økonomi bryder sammen om X antal år, hvis liste-budgettet blev gennemført i virkelighedens verden. Højrisikoprofilen kan begrundes ved:
   – Skattestigning langt uden for skiven (hvor skatte-sanktion ikke fratrækkes budget, men alle nye skattepenge anvendes i budgettet). De tre lister bruger knap 170 millioner kroner i deres 2024 – 2027 velfærds-budget, som staten i følge reglerne om skattestop skal have.
   – De tre lister håber på, at Randers kommune i de nærmeste år gives adskillige millioner kroner fra staten til socialområdet, på demografi, og til minimumsnormeringerne hos de mindste børn. De mange nye penge/millioner kroner er (desværre må det antages) ren drømmeri i skrivende stund, og drømme er risikofyldte at budgettere ud fra i den virkelige verden.
   – Der er indlagt en række besparelser på personaleområdet, der må vurderes at være urealistiske på flere stræk.
   Listerne tager i alt 216 millioner kroner fra projekter de kalder prestigeprojekter… penge de især bruger på velfærd. Listerne oplyser ikke hvad der skal ske, når de 216 millioner kroner er forbrugt. Skal der til den tid ske omprioriteringer i budgettet, eller vil de foretage besparelser på i alt 216 millioner kroner, eller satser de tre lister på skattestoppet (som de totalt ignorerer i fremlagte budget 2024 – 2027) er ophævet?
   
   Konklusion De tre lister: Ud fra analyse kan det med god ret konkluderes, at De tre listers budget 2024 – 2027 mest af alt (igen) er et skønmaleri, og enhver neutral analytiker kan reelt kun konkludere, at det ikke kan realiseres i den virkelige verden. Klart De tre lister på papiret kan få råd til meget mere velfærd end forligspartierne, når de lukker øjnene for virkelighedens økonomiske krav og lovgivning.
   Provokerende skrevet kan det konkluderes, at De tre listers velfærds-ambitioner på lange stræk finansieres af matador penge. Penge fra spillet matador er ikke til meget nytte som finansiering i virkelighedens verden. De tre listers budget hører en anden klode til, kan der billedlig talt konkluderes.
   
2. Socialistisk Folkeparti (SF)
   SF fremlægger et budget 2024 – 2027, hvor der er råd til mere velfærd end hos forligspartierne, men dog ikke råd til nær så meget som hos de tre mørkerøde lister. Tal herom ses i føljetonens del 3 og 4.
   Grunden til SF har råd til at prioritere især mere velfærd end forligspartierne skyldes, at partiet er mere risikovillig end budgetpartierne er:
   – en mindre skattestigning på 0,2 procent (hvor sanktion er fratrukket!) giver selvfølgelig råd til mere, end der er hos forligspartierne
   – SF indlægger million-lån på 13 millioner kroner pr år, i årerne 2025, 2026 og 2027. Lån, som partiet ikke kan vide om Randers kommune får lov til at tage; jævnfør lånebekendtgørelsens restriktive regler.
   – På personaledelen er der indlagt besparelser, hvor der med god ret kan sættes spørgsmålstegn ved om de alle reelt er gennemførlige, og dermed kan bruges til finansiering af andre budgetområder.
   SFs budgettering er ikke så overoptimistisk som listernes, men partiet viser de første spæde tendenser på, at SF er parate til tage visse risici i deres budgetlægning; som listerne i den grad gerne gør.
   
   Konklusion SF: Folkesocialisternes budget giver mulighed for at bruge flere penge end forligskredsens gør; grundet SF tager nogle chancer/risici. SFs budget er absolut ikke et skønmaleri, som listernes. Hvis SFs chance-budget var blevet vedtaget, kunne det komme til at gøre ondt på Randers Kommunes økonomi på sigt, hvis deres chancespil slår fejl. I så fald må Randers byråd efterfølgende finde en del ekstraordinære besparelser… også på velfærdsområdet.
   
   På visse stræk ses lettere tendenser på, at SF er begyndt at ligne listerne lidt med hensyn til måden de budgetteter. Det vil være unfair at dumpe SFs budget med hensyn til realisme.Dog nærmer de yderste år en dumpekarakter.
   
3. Forligskredsen
   Forligskredsens budget 2024 – 2027 er det som gælder for Randers Kommunes knap 100.000 borgere. Budgettet er det mindst risikofyldte rent økonomisk af de tre politiske grupper, der analyseres på i det her skriv. Det betyder, at forligskredsens budget er mindst sårbar overfor negative overraskelser rent økonomisk; da der ikke på forhånd bruges penge på velfærd , som kommunen ikke har i “hånden”, så at sige.
   Intet budget er ufejlbarligt, og det er forligskredsens heller ikke. Budgettering handler jo om forventninger til fremtiden for den på mange måder usikre tid , som vi lever i.
   Hvordan pengene er brugt i forligskredsens budget; altså andel kroner der er brugt på børnene, de ældre, kultur, social området og så videre kan altid diskuteres; og det gælder iøvrigt alle budgetter. Den diskussion er uden for “Meningsmålinger og politisks” afgrænsning, som jo er en analyse af om de tre politiske grupperinger lever op til et meget vigtigt krav budgetter altid skal leve op til: de skal være realistiske.
   
   En ting er sikkert. Forligskredsens budget er det eneste budget af de tre der er analyseret i dette skriv, der testes i den virkelige verden.
   
   Konklusion forligskredsen
   Forligskredsens budget er rent økonomisk det budget, der er det mest forsigtige – hvor der tages færrest chancer. Det betyder, at der i mindre grad kan kan opstå situationer, hvor Randers Byråd efterfølgende må finde besparelser på velfærd, anlæg mm, fordi byrådet tog chancer; som beskrevet under SF-konklusionen, og som især gør sig gældende ved De tre listers højrisiko budgettering.
   
4. Meningsmålinger og vælgere
   Føljetonen er snart ved vejs ende. En føljeton, hvor kommuneøkonomi og realismen ved fremlagte budgetter ved 2. behandlingen har været det klare fokuspunkt. Dette afsnit er ikke en tal-del, men beskæftiger sig ganske kort med budgetter, politik og strategi.
   
   Grunden til afsnittet medtages i føljetonen er, at man ofte hører politikere udtale, vi må se hvad vælgerne siger til en given politisk beslutning. Vi læser også i pressen om, at politikere og visse partier skeler til meningsmålinger, når der træffes beslutninger om deltagelse i politiske forhold. Sådanne tanker kan man altid gøre.
   Er det strategiske tanker der afgør, om et parti eller lister vælger ikke at gå med i budgettet i år? Kan det være, at det er håb om vælgerfremgang ved næste valg, der afgør at et parti som SF ikke vil være med i næste års budget. Eller ikke ville være med i budgetkredsen sidste år?
   Når partier og lister ikke er med i et budget og ikke tager ansvar, kan de jo ikke genere nogen ude i samfundet; og bagefter nemt give kritik til forligspartiers vedtagne budget, og for åben skærm fremture med at deres lister/parti gav mange flere penge til området i deres fremlagte budget – at i vores budget har vi brugt mange flere penge på skolebørnene, på de ældre, socialområdet o.s.v.
   
   Er det med fuld overlæg, at eksempelvis De tre lister tillader sig at fremlægge et skønhedsmaleri af et budget, der er ganske urealistisk økonomisk set, fordi de tre lister tænker, at deres vælgergrupper/ målgrupper ikke er særligt kritiske omkring den økonomiske dimension? Sandheden er jo, at når listernes budgetter ikke klarer den økonomiske virkelighed (for det vil det fremlagte liste-budget ikke kunne, hvis det var vedtaget) vil Randers kommune komme under ministeriel administration, og følgelig dikteres “blodige” nedskæringer på den velfærd De tre lister til enhver tid italesætter de kæmper for. Noget af et paradoks.
   
   Forligskredsens budget, hvor flere partier skal finde enighed, er altid behæftet med flere kompromiser, end det kendetegner budgetforslag fra partier/lister, der vælger at stå uden for det rigtige budget. Det handler bl.a. om, at det er mindre forpligtende at lave et budget, der ikke skal tryk-testes ude i virkeligheden.
   En ting er sikkert. Også forligspartierne har deres motiver for at gå med i et forlig, og det er nødvendigvis ikke de samme motiver. Et motiv kan være, at der findes vælgergrupper der godt kan lide partier tager ansvar…og sådan kunne man blive ved.
   
   Det skal nævnes, at alle partierne i Randers Byråd har deltaget flere gange i budgetforlig, mens listerne praktisk talt altid har stået udenfor; dog er der en undtagelse, nemlig Beboerlisten der en enkelt gang har været med i et budgetforlig, og det var i et af storkommunens første leveår – for ca. 15 år siden.
   Mon ikke de fleste af dem, der har læst nærværende føljetons fem dele uvilkårligt sætter store spørgsmålstegn ved om De tre lister nogensinde kommer i nærheden af at tage ansvar, økonomisk og faktisk også socialt, for Randers kommunes borgere… i årerne der kommer?
   Listerne klager ofte til offentligheden over, at de ikke inviteres med ved budget-bordet. Denne analyse anskueliggør ret klart, at om så de sidder med indledningsvis rammer listernes økonomiske realisme mange mil uden for budgetskiven – de tre lister må vurderes at være udenfor pædagogisk rækkevidde rent økonomisk.
   Hos SF Randers synes der trods alt at være mere lys i tunnelen i så henseende. Det kan være håb om at vinde billige stemmer ved kommende kommunevalg, der gør SF de seneste par år har fravalgt budgetdeltagelse, og tilvælger ikke at have reel indflydelse.
   
   Der konkluderes endeligt:
   De tre listers budget dumper med et brag.
   SF består – budgettet er ikke fuldstændigt urealistisk.
   Forligskredsen budget bedømmes først, når året er omme… for det testes jo derude i virkeligheden.
   
   Afslutningsvis. Den her føljeton har næsten ene og alene handlet om budgetter og Randers kommunes økonomi. I henhold til Randers kommunes økonomi har kommunens tre vigtigste politiske grupper en fællesmængde. I øvrigt en fællesmængde, der deles med rigtig mange kommuner i Danmark. Det er den, at danske kommuners økonomi i den grad er udfordret – bl.a. på socialområdet og kollektive trafik mm. Skattestop er kun en af mange forklaringer herpå at løsning er svær at finde.
   
   Udfordringerne i kommunernes økonomi til at kunne løse opgaverne og klare lovkravene kunne være emnet til næste føljeton, der tages op her på Radikale Venstre i Randers kommunes hjemmeside – vi får se.
   
   

• TAK FOR NU
  Så er vi nået til slutningen af føljetonen “Meningsmålinger og politik”.I gennemgangen har jeg bestræbt mig på at være mest mulig neutral. Indrømmet, at være helt neutral er en umulighed – og det gælder jo for enhver iagttager og politisk skribent.
  
  
  Venligst
  Mogens Nyholm
  2 . Viceborgmester
  
  Byrådsmedlem
  Radikale Venstre
  
  
  
  
  
  

I dag er fokus rettet på vigtige forskelle mellem forligskredsens budget – altså det vedtagne budget – og de to vigtigste oppositionsgrupper i Randers Byråd, altså SFs og de tre lister på venstrefløjens budgetter.
Vi sammenligner de tre politiske grupperinger på 4 overordnede og centrale nøgletal, og det er:

1) Service i alt inkl. PL/år.
2) Anlæg i alt inkl. PL pr år
3) Låneoptagelse i alt pr. år
4) Skatteforhøjelse provenu pr år.

Nøgletalene viser hvad de ændringer grupperne tilfører basisbudgettet koster eller giver i provenu.

AD 1)

I nedenstående tabel sammenlignes forligskredsens budget med De tre listers fællesbudget og SFs på nøgletallet Service i alt inkl. PL/år.

Service i alt inkl. PL/år	2024	2025	2026	2027
Forligskreds	41.110	34.783	14.162	11.033
De tre lister	196.464	318.810	365.387	417.462
SF	51.176	60.977	58.852	77.366

Af ovenstående tabel iagttages, at De tre lister tilfører serviceområdet klart flere penge på serviceområderne end forligskredsen kan/gør; og det i alle årerne. Næsten fem gange så meget i år 2024, nemlig en forskel på 151 millioner kroner i år 2024. I år 2027 er beløbsforskellen endnu mere markant; cirka 410 millioner kroner.

SF lægger 10 millioner mere ind i deres budget i år 2024 end forligskredsen gør, og i det yderste år er forskellen øget til cirka 65 millioner kroner. Altså SF har på papiret flere penge til rådighed til f.eks. velfærd; hvilket partiet også brugte en del taletid på i deres budgettale ved 2. behandlingen.

AD 2)

Anlæg i alt inkl PL/år	2024	2025	2026	2027
Forligskredsen	24.069	70.135	33.827	-30.782
De tre lister	32.494	74.576	44.284	-215.528
SF	22.294	65.796	37.882	44.009

Af ovenstående tabel ses, at De tre lister bruger flere penge på anlæg end forligskredsen i de tre første år, og det til trods for de også brugte markant flere millioner af kroner på service/på velfærden. I 2027 er der et stort minus hos De tre lister, da der er nogle såkaldte prestigeprojekter, som listerne kalder det, som elimineres.

Hos SF og forligskredsen er der ikke de store forskelle på det overordnede økonomiske niveau med hensyn til de økonomiske ændringer, der lægges ind på Anlægsdelen.

Hos forligskreds ses et mystisk minus i år 2027. Forklaringen uddybes i budgetpartiernes skriftlige budgetaftale, der findes på Randers kommunes hjemmeside.

AD 3)

Låneoptagelse i alt/år	2024	2025	2026	2027
Forligskreds	-19.000	0	0	0
De tre lister	-19.000	0	0	0
SF	-19.000	-13.000	-13.000	-13.000

Alle partier låner 19 millioner kroner i år 2024 ses af tabellen ovenstående. Noget staten havde givet lov til da budgettet blev vedtaget.
SF budgetterer tillige med at låne 13 millioner kroner i de øvrige år. I dag ved SF ikke om Randers kommune får lov dertil. Listerne og forligskredsen tager ikke lån på forventning; før de ved om kommunen får lov af staten.

AD)4

Skatteforhøjelse/år	2024	2025	2026	2027
Forligskredsen = 0%	0	0	0	0
De tre lister = 0,5% – sanktion til stat er ikke modregnet		-92.300	-95.700	-100.900
SF = 0,2% – sanktion til stat er mod- regnet	-8.327	-19.546	-20.899	-31.360

Af ovenstående tabel ses, at De tre listers skatteforhøjelse på 0,5% giver en stor indtægtsfremgang til Randers kommune. Hele 100 millioner i slutåret.
I De tre listers skatteforhøjelse er der ikke modregnet sanktion til Staten. Lidt teknisk, men en ikke ubetydelig bemærkning. Vi må nemlig stærkt antage, at Randers vil blive sanktioneret af staten, hvilket betyder der er nogle af skatteindtægterne, som indlægges i De tre listers budget, i givet fald skal afleveres til de centrale myndigheder efterfølgende. Knap 170 millioner kroner hen over årerne. Altså antagelsen om ikke-sanktion er en meget risikofyldt antagelse at gøre, især når Kasper, Bjarne og Frida i deres fremlagte budget hen over de fire år rent budgetmæssigt bruger sanktions-pengene på velfærd.

SF har indregnet sanktioner i deres skatteindtægter, og næste år vil der være cirka 8 millioner nye skattekroner i SF-budgettet som øges til 31 millioner kroner i år 2027. Det giver selvfølgelig partiet råd til mere velfærd mm. end forligskredsen.

Delkonklusion før Epilog

De tre lister bruger massivt flere penge til velfærdsservice i deres budget sammenlignet med forligspartierne. Det kan kun lade sig gøre, fordi listerne budgetterer med en stor skattestigning på 0,5%, og det uden sanktionen er fratrukket – hvilket er en særdeles risikofyldt budgettering. Ydermere finansierer de tre lister deres markante velfærdsløft ved at afskedige medarbejdere på øvre ledelsesniveauer i kommunen, samt ved at nedbringe konsulentydelser markant.
Listerne finder rigtigt store tocifrede millionbeløb på forventninger om Randers kommune modtager millionvis af nye penge fra Staten til demografi, masser af nye millioner til det økonomisk blødende socialområde, og kommunen gives mange flere millioner kroner til minimumsnormeringer hos de mindste børn. Endelig finder de tre venstrefløjs politikere en del millioner kroner ved afskaffelse af det listerne kalder pseudo arbejde. Listernes finansieringsforslag må vurderes at være kendetegnet ved en høj-risikoprofil. Alt dette er beskrevet i del 2.

SF går også efter flere skatteindtægter ved at løfte kommuneskatten – dog kun med 0,2%; og modsat de tre lister har SF fratrukket den statslige sanktion (altså en mindre risikofyldt skatte-budgetlægning).

Ligesom de tre lister budgetlægger folkesocialisterne med, at Randers kommune gives pænt flere demografi-penge fra staten, dog i mindre målestok end De tre lister. Penge der vel mest af alt er ønsketænkning fra SFs side.
SF vil, akkurat som de tre lister, også afskedige nogle konsulenter og akademikere; dog i noget mindre målestok end fællesbudgettet fra listerne. Som de eneste af de tre politiske grupperinger budgetterer SF med låntagning i de tre sidste år; noget som partiet ikke kan vide om Randers kommune får lov til af staten.

Forligskredsen hæver ikke skatten, budgetterer ikke med tænkte indtægter som øget demografi, nye statspenge til socialområdet, forventede lånemuligheder, ligesom “pseudoarbejde” besparelser ikke findes hos forligspartierne.Anlæg og udviklings pengene fastholdes hos forligskredsen. Forligskredsens vedtagne budget vil følgelig have markant mindre penge til rådighed til velfærd end De tre lister har i deres budget, og en del mindre millioner kroner til rådighed end SF Randers.

Sidste ord før vi går til del 5 Epilog. De tre listers budgetlægning er i den grad super optimistisk og fyldt med risici . SF budgetterer mindre risikofyldt end listerne gør, men nogle bemærkelsesværdige risici ses hos SF. Endelig kan det konstateres, at det af de seks forligspartier vedtagne budget, er det budget der økonomisk set er mest forsigtigt. Her tages færrest chancer og risici.

Del 4 er ved vejs ende. I del 5 Epilog konkluderes der endeligt, ligesom meningsmålings/vælger perspektivet endelig inddrages. Del 5 udkommer i morgen fredag.