Forfatter: Redaktionen

Aktuelt er Randers kommunes økonomi udfordret – især socialområdet og den kollektive trafik bløder. Det nødvendiggør at byrådet må finde besparelser eller omprioritere. Vi må tage budget-beslutninger, som gør ondt.

Budgetter er fuld af kompromisser. Det gælder også næste års budget… 
Som budget-deltager vil der være beslutninger man glædes ved, og beslutninger, som man kun stemmer ja til i kompromisets navn.

Radikale Venstre gældes ved, at Randers kommune overordnet set er en vækst-kommune – erhvervsmæssigt, udviklingsmæssigt og befolkningsmæssigt. Investorer ser pænt positivt på mulighederne i Kronjylland. Og nye borgere kommer til.

Seriøse og højtprofilerede investorer står nærmest i kø for at få deres bid af kagen i Byen til Vandet, der jo er et 50 års byudviklingsprojekt. En ny fantastisk bydel skabes. Byrådsflertallet valgte i tidernes morgen det mest grønne af de fremlagte scenarier, og det er rigtigt set. Vi bestemte også, at højhusene maksimalt må blive på 5 – 6 etager. Ikke noget med f.eks. 15 etager…

Med byen til Vandet kommer der nye borgere til. Det gør der heldigvis masser af steder i kommunen. Stevnstrup, Assentoft og Haslund nævner jeg her. Nye virksomheder skyder op.
Natur og biologisk mangfoldighed har vi også, her hos os.

Udvikling er vigtig for både vores borgere, erhvervslivet, og kommunen.  Det handler bl.a. om vi får råd til mere i fremtiden:

– Til gavn for børnene og dermed deres fremtid.

– Til gavn for de ældre og børnefamiliernes hverdagsliv

– Til gavn for de borgere, der har brug for en hjælpende hånd fra fællesskabet

– Til gavn for kultur, idræts- og fritidslivet

– Til gavn for erhvervslivet

Til gavn for… ja, tænk selv videre. … 

Konklusion: Positiv udvikling søsætter en masser af positive cirkler for os der bor i Kronjylland. Sikrer tillige fremtidig velfærd for os alle; uanset om vi bor i Havndal, Langå eller Langkastrup. Det gør nedgang og negativ udvikling ikke…

Som nævnt indledningsvis, er der altid noget det enkelte budgetparti må æde, som de ikke bryder sig om. Det er der også i år. For Radikale Venstre drejer det sig bl.a. ombesparelsen på specialskoleområdet – Trekløverskolen.

I flere år lykkedes vi radikale, sammen med alliancepartnere, at fjerne truende besparelser på området. Det lykkedes ikke i år. Det gør mig trist.

SF skriver på nettet, at de forlod forhandlingerne især grundet besparelsen hos disse børn. Radikale Venstre gjorde sig samme overvejelse. Vi Radikale endte med at æde besparelsen, som vi absolut ikke bryder os om. Forklaring gives nu; og det billedlig talt:

Når Randers FC spiller fodboldkampe, er det de 11 FC-spillere, som er på banen, der har størst indflydelse på kampes resultater. Tilskuernes indflydelse er marginal.

At vælge tilskuerrollen ser Radikale Venstre som et svigtover for de sårbare børn det handler om. Vi radikale vælger, efter grundige overvejelser, at blive på banen, og kæmpe børnenes kamp indefra. Det er det bedste vi kan gøre for børnene, når tingenes tilstand er som de er, tænker vi. Vigtigt for børnene at have mindst en forkæmper i budgetkredsen – mindst en vagthund.

På landsplan foreslår Radikale Venstre, som en del af vortpartis finanslovsudspil, at der sendes en børnemilliard ud til kommunerne, og som bl.a. skal bidrage til at reducere mistrivsel hos børnene i Danmark. Det kunne blive en kærkommen redningskrans til at undgå varslede besparelser Specialskolen, om regering vil være med.

Sceneskift.

Busbesparelserne er sendt til hjørnespark. Radikale Venstre vil kæmpe for bybusrute nr. 4s overlevelse, der er blandt de mest benyttede bybusruter.
Sydbyens borgere har ikke fået meget i dette budget – og lukning af rute 4 er uordentligt over for både Sydbyens og dele af Nordbyens borgere. Så er det sagt!

Slutteligt er vi radikale tilfredse med, at der nu sættes penge af til en ny daginstitution – vigtigt forældre kan få daginstitutionsplads til deres børn i årerne der kommer. Der bliver mangel på pladser i nærmeste fremtid, og vi er nu ude i god tid med hensyn til at sikre behov kan opfyldes.Radikale Venstre vælger i dag at deltage i budgetforliget. Vi vælger billedlig talt at blive på banen og kæmpe på alle politik områder – at side på tilskuerrækkerne og råbe øv flytter for lidt… med hensyn til indflydelse.

Tak for ordet. 

Torsdag den 12. oktober behandles budget 2024 – 2027 af Randers Byråd. Det er jo ved 2. behandlingen budgettet vedtages endeligt.

Tjek budgetaftale TRYK HER

Forligspartierne er foruden Radikale Venstre: Det konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre og Nye Borgerlige. Øvrige partier og lister i Randers byråd har valgt ikke at få indflydelse og tage ansvar.

I ØVRIGT vil byrådsmedlem Mogens Nyholms radikale budgettale kunne læses her på siden i dagene efter 2. behandlingen.

Som altid kan byrådsmødet følges på nettet. TRYK HER kl 16.00 på torsdag, og du kan følge den afsluttende budgetdebat..

Byrådsflertallet i Randers kommune valgte på byrådsmødet mandag at give Dansk Folkepartis Nick Zimmermann en form for politisk næse. Begrundelsen er at Nick Zimmermann har løjet over for Miljø og Teknik Udvalget, hvor Zimmermann på daværende tidspunkt var udvalgsformand. Ydermere har (nu orlovs-ramte) Zimmermann talt upassende om et af medlemmerne i Miljø og teknikudvalget.

Radikale Venstre er enig med byrådsflertallet i, at DF` eren har opført sig upassende. Meget upassende endda. Alligevel valgte Radikale Venstre at undlade at give DF folketingsmedlemmet kritik – undlod at give en politisk næse, og det med begrundelsen: Hvad skal det nytte?

I storkommunens tid er der aldrig uddelt politiske næser, som det jo er tradition for at gøre på landsniveauet i ny og næ. Vi Radikales lokale modstand mod næse-uddeling i Randers byråd skyldes dels at vi sagtens kan se for os for at flere byrådsmedlemmer og partier derved ser muligheder for god presse ved at stille forslag om næser; og vi frygter mere uro i byrådssalen og forringet samerbejdsklima som følge – og det er der absolut ikke brug for. Man må tillige stille spørgsmål om hvad der skal til for at uddele politiske næser.

Bør et byrådsmedlem have en politisk næse ved stort fravær?
Kan upassende sprogbrug give en næse?
Et byrådsmedlem har kaldt undertegnede idiot under et byrådsmøde, berettiger det til en næse?
Upassende kritik fra politikere til forvaltningen, skal det give en næse, og hvad skal der til? Osv.

En anden årsag til Radikale Venstre ikke stemte for en Zimmermann-næse, er som nævnt indledningsvis, hvad skal det nytte. Eksempelvis har den socialdemokratiske Statsminister Mette Frederiksen og partikammeraten Nicolai Wammen begge fået næser, og Ellemann Jensen ligeså – har disse næser betydet noget for deres politiske karrierer? Nej vel? Altså politiske næser er reelt konsekvensløse for den enkelte politikers fremtidige virke.

Konklusion. Der er gode grunde til ikke at uddele politiske næser i Randers Byråd. Når det er sagt, så skal politikere i Randers byråd selvfølgelig udvise respekt og ordentlighed i byrådsarbejdet.

På mandag er der igen byrådsmøde. For en sjælden gang er der forholdsvis få punkter på dagsordenen. I alt 24 sager.

Hvis du vil læse dagsordenen TRYK HER

Det er muligt at følge byrådsmødet live TRYK HER

Byrådsmødet begynder klokken 16.00.

Politik er det muliges kunst. Radikale Venstre har torsdag indgået et budgetforlig, og det absolut ikke er et budget vi elsker helhjertet. Der er især en grim TIDSEL i budgetbuketten der stikker, men der er også gode initiativer, der gør , at vi endte med at indgå budgetforlig.

POSITIVT: Der gives flere penge til to lærer ordningen på folkeskoleområdet. I de kommende fire år tilføres socialområdet 8 millioner årligt millioner kroner. Børnehandicap området tilføres flere penge i året der kommer. Der gives ekstra penge til naturgenopretning/skovrejsning de næste par år. Dronningborg får en ny tidssvarende hal. Den nuværende hal er lukket, og en bydel som Dronningborg skal selvfølgelig have en tidssvarende idrætshal. Der gives 4 millioner de næste fire år til styrkelse af Randers Midtby. En ny daginstitution er der lagt penge til i overslagsårene.

Øster Tørslev og Gjerlev får nu endelig en cykelsti, og andre cykelstier ses også i budgetaftalen, bl.a. i Fårup og Assentoft. Kollektiv trafik besparelsen på ca 10 millioner kroner er sendt til hjørnespark. En ekspertgruppe, hvor bl.a. lokale (bybus) buschauffører inddrages. Intet er afgjort omkring hvordan penge skal findes i trafikplanen. Badesø i Nordbyen har nu finansiering på plads, ældreboligplan gives penge til videre udvikling, og på kulturdelen gives Værket knap fem millioner til udviklingsplan, og knap 17 millioner til nyt stadsarkiv i år 2025 – så kulturarv kan sikres til kommende generationer. Idrætten tilgodeses lige så, bl.a. beløb til projekter i Assentoft, Hornbæk og Helsted.

NEGATIVT. Der er en træls budget-tidsel, og det er, at det for første gang, i de fem budgetaftaler vi radikale har deltaget i siden år 2020, ikke lykkedes os at gå i mål med at få fjernet besparelserne vedrørende Randers Specialskole (i dag Trekløverskolen) – men vi gik med i forliget alligevel, og hvorfor så det?

Kort fortalt: Det giver indflydelse i byrådsarbejdet at være med i budgetkredsen i året der kommer, fremfor at stå at skrige sin nød i byrådsalen uden at kunne flytte noget. Det ved vi radikale, da vi har prøvet begge dele i storkommunens tid.

Vi lover, at Radikale Venstre i året der kommer vil have skærpet fokus på om Randers Specialskole har mulighed for at leve op til lovgivningen og tilsynet.

Gentager. Politik er mulighedernes kunst. Vi lokale radikale ser os som forligskredsens mest sociale stemme… det vil borgerne også komme til at se og høre i år 2024.

SVM regeringen er sidste udfordring, der bliver behandlet i Radikale Venstre i Randers kommunes optakt til budget 2024 – 2027.

Regeringen har for ganske nylig øget det økonomiske råderum med 16 milliarder kroner. Alligevel har de ikke tænkt sig at hjælpe kommunerne, der lige nu lægger sidste hånd på næste års budget. Alligevel har de ikke planer om at hjælpe kommunerne, der over en bred kam er økonomisk udfordret.

På Mette, Jakob og Lars’ charmetur ud i landet kunne der have været gode grunde til at stille følgende spørgsmål:

• Hvordan kan regeringen lukke øjnene for landets kommuner har store gældsproblemer på socialområdet?
• Flere kommuner overvejer (er nødt til) at indføre rengøring for de sårbare ældre hver tredje uge, er det ok?
• Flere kommuner overvejer at lukke skoler i by og på land, er det ok med hensyn til et Danmark i balance?
• I flere kommuner er der skåret ind i benet på handicapområdet, er det ok i et land nogle kalder et velfærdsland?
• Børn og især unge mistrives som ikke set før – hvordan kan regeringen kigge den anden vej?
• Fattigdom i Danmark er øget, er det DET Danmark vi vil have?
• Er det ok at sætte skatten ned, under hensyntagen til oven stående forudsætninger?

Ovenstående liste kan nemt øges med pænt flere punkter. Trods velfærds Danmark vakler vil landsniveauet kun lave en mild symptom behandling. 1 milliard er kommet til for leden.

Summa summarum Velfærds Danmark er under pres. Både kommuner og regioner er økonomisk udfordret. Det ses f.eks. ved flere kommuner hæver skatten trods sanktioner – Og det både i socialdemokratiske og venstre kommuner. Nævnte skattestigninger dokumenterer tydeligt kommunernes likviditet og økonomi er i dårlig form, og velfærden er under pres.

Samtidig med kommunernes økonomiske udfordringer taler regeringen anført af Mette Frederiksen om skattenedsættelser. Borgmestre af forskellige politiske observans italesætter at tiden ikke er moden til skattelettelser. Der er brug for at styrke kommunernes økonomiske formåen, så hr og fru Hansen og deres børn kan opretholde ordentlig kernevelfærd, og de ældre ligeså.

Hvordan kan SMV regeringen være blind for hverdagsvelfærdens svære økonomiske udfordringer ude i kommunerne – svaret svæver inde i Christiansborgs kringlede kroge…men Mette, Jakob og Mette har hele 16 milliarder i Wammens pengeboks.
SIDSTE NYT. Store fagforbund kritiserer højlydt, at regeringen vægter skattelettelser højere end kernevelfærd. Interessant at iagttage.

På Socialdemokratiets hjemmeside læses der om værdig velfærd – så kom dog ud af boksen. Kommunerne trænger…