Kategorier
Politik

Næste års budget – er SF-Randers ved at melde sig ud?

Forberedelserne til næste års budget er allerede ved at blive iscenesat. På det seneste byrådsmøde den 31. marts behandlede Randers Byråd nemlig punktet Budgetprocedure.

Til oktober vedtages budget 2026 – 2029 endeligt. Under budgetprocedure-punktets behandling kommenterede flere partier og lister på valgte procedure. Ud fra deres kommentarer tyder det på at især listerne og måske også SF er på vej ud af forhandlingerne; før de reelt er begyndt.

SF-Randers italesætter i deres indlæg at partiet ønsker retning. Hvor vil vi satse pengene, efterlyste deres byrådsmedlem. Nævnte nogle få konkrete ord om hvor flere penge burde bruges. Omvendt som sædvanlig undlod SF så at nævne hvor pengene Randers Byråd bør bruge på foreslåede politikområder skal tages fra. Det er jo den svære del når budgetter skrues sammen, ikke sandt?

Ikke overraskende brugte listerne også punktet til at give stor kritik af det budget 2025 – 2028 vi radikale vedtog i efteråret sammen med Venstre og Socialdemokratiet. Det er jo nærmest til at græde over listernes kritik, når man tænker på at Østbroens budget, og Velfærdslisten, Beboerlisten og Enhedslistens fællesbudget begge kendetegnes ved at være totalt urealistiske… hvor der både budgetteres med fantasimillioner kroner og med total urealistiske budgettiltag. Ak 👎 Der henvises igen til Minianalysen Radikale Venstre har lavet herom ultimo år 2024. TRYK HER, hvis du vil læse den. Så får du hurtigt og nemt forståelse for kommentaren om listernes brug af fantasimillioner, som gør at deres budgetkritik kun kan opfattes som tomme ord…

Radikale Venstre kommenterede også på budgetprocedurens indhold, og tillige på det signal SF sendte om, at de nærmest ikke vil være med i budget 2026 – 2029. Sker det, ja så har SF-Randers ikke været med i et eneste budget i tiden efter kommunevalget i år 2021; og dermed har folkesocialisterne reelt ikke formået at opfyldt dele af deres valgløfter og valgprogram 2021, kan det konstateres…det samme kan i den grad konstateres om listerne.
Nedenstående ses og høres radikales ord under sagen.

Se sagsfremstilling TRYK HER

Kategorier
Politik

Fremtidens Randers kommune – vigtigt emne for os alle!

Randers Byråd har iscenesat et vigtigt arbejde for fremtiden i vores kommune. Vi har sat en række vidende folk til at lave en Hvidbog om Fremtidens Randers Kommune. Bl.a. deltager professor i Økonomi Nina Smith, Aarhus Universitet (men bosiddende i et landdistrikt), Peter Bogh Lindgaard formand DI Randers-Norddjurs og Jens Erik Zebis, direktør for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det er et virkeligt stærkt rådgivningspanel med faglig bredde.

Panelet udkomme bliver et bilagsmateriale på 300-500 sider. Selve Hvidbogen får et omfang på ca. 100 sider.

I hvidbogen sammenfattes de væsenligste forhold og forklaringer på Randers kommunes aktuelle situation, hvor der ER flere brændende platforme, der nødvendigvis må tages hånd om i årerne der venter – hvis Randers kommunes økonomiske udfordringer skal håndteres i tide, og fremtidige udvikling og velfærd i Randers kommune derved kan sikres. Vigtigt arbejde der foregår i rådgivningsudvalget må det konstateres… og det for alle kommunens borgere, virksomheder og uddannelser.

Bemærk, det er er et rådgivningspanel. Giver kun grundlag til beslutninger. BESLUTNINGSTAGER er selvfølgelig byrådet.

Ved behandlingen af punktet på det seneste byrådsmøde kunne det konstateres, at ikke alle politiske grupper vil spille med i det her vigtige arbejde, der skal sikre i mange henseender en bæredygtig Randers Kommune.

Den manglende konsensus fra især listerne kommenterede vi radikale på ved behandlingen i byrådssalen. Se livevideo nedenstående:

Læs sagsfremstilling: TRYK HER

Kategorier
Politik

Status på socialområdet

Ved det seneste byrådsmøde handlede sag 51 om Status på socialområdets økonomi i 2024.

Socialområdet er et smertens barn for Randers kommune – ja det er området for alle kommuner i Danmark. Kommunernes økonomi i hele landets er udfordret som følge af udgifterne på socialområdet er ikke styrebare. Lovgivning på området skal selvfølgelig overholdes… og det er det der betyder socialområdets økonomi er ikke styrbart. Især særligt dyre enkeltsager giver kommunerne problemerne med at styre økonomien på området.

Ved det senest vedtagne budget 2025 – 2028 var området en af hoved forklaringerne på Randers kommune måtte vedtage et budget med store besparelser. Budget 2025 – 2028 aftalen kan findes her på siden under menuen Valg & Politik.

Nedenstående kan de radikales ord på selve byrådsmødet ses og høres, og det er hele indlægget..

Læs sagsfremstilling TRYK HER

Kategorier
Politik

Nyeste Voxmeter måling overhaler Megafons gode B-meningsmåling

For et par uger siden offentliggjorde analyseinstituttet Megafon den bedste politiske meningsmåling for Radikale Venstre siden seneste folketingsvalg, hvor radikale fik et af de ringeste valg i de seneste årtier; fik under 4 procent af stemmerne.

Megafonmålingen gav en fremgang til 5,7%, og nu overhales den af indeværende uges Voxmeter måling, hvor radikale gives 6,4%. Fortsætter tendensen, ja så ses en fordobling af stemmetallet i horisonten.

Kategorier
Politik

SF-Randers fremlægger idé – finansiering tænkes der ikke på

I dagens Randers Amtsavis ses et læserbrev forfattet af det radikale byrådsmedlem Mogens Nyholm. Indlægget er en kommentar til en artikel set i Randers Amtsavis, hvor SF-Randers fremlægger tanker der handler om børns sygedage og kommunale medarbejdere.

Læs læserbrevet TRYK HER

Kategorier
Politik

Igen en positiv B-meningsmåling

Forleden var der en politisk meningsmåling hos Megafon, som er den bedste Radikale har haft i meget lang tid. Målingen viste 5,7 procent til liste B.

I ugens voxmeter måling er der en ny måling der bekræfter den positive B tendens. Målingen viser 5,3 procent, og er den bedste i de seneste uger.