Kategorier
Politik

Boligplan på ældreområdet

På mandagens byrådsmøde behandlede Randers byråd et udkast til en en revision af ældreboligplan 2023 – 2033; der nu er sendes i høring.
Planen handler kort fortalt om at fremtidssikre kommunen med hensyn til at der er boliger nok på ældreområdet, samt at der er den nødvendige variation af ældreboligformerne. Planen er tillige en konsekvens af budget 2025 – 2028, som de radikale har indgået med Venstre og Socialdemokratiet.

Det radikale byrådsmedlem Mogens Nyholm gav en god portion ros til formanden for ældreområdet Ellen Petersen for hendes formandstale.
Vi radikale opfordrer kommunens borgere m.fl. til at sende høringssvar ind.

Læs sagsfremstilling TRYK HER

Se live indslag indeholdende de radikales ord i sagen – nedenstående:

Kategorier
Politik

Søren Mikkelsen advarer mod en SF-Randers idé

Formand Søren Mikkelsen har i indeværende uge haft et læserbrev i lokal medierne, hvor han kommenterer på SF-Randers` tanker om, at forvaltningen skal lave en undersøgelse for sig, og efterfølgende lave et beslutningsforslag, der så skal fremlægges i Randers Byråd.

Læs læserbrevet TRYK HER

Kategorier
Politik

Byrådsmøde nu på mandag

Mandag den 28. april er der byrådsmøde. Og det er et af de byrådsmøder med riiigtig mange sager på dagsordenen. Nærlæses dagsordenen erfares flere vigtige beslutninger skal tages.

Nogle beslutninger peger fremad. F.eks kommuneplan, og Flodlejet. Der skal besluttes en handleplan for socialområdet, der er budgetstof, og på folkeskoleområdet ses der på Frihed og fordybelse; vedrører aftalen om Folkeskolens kvalitetsprogram på landsniveauet, som jo skal effektueres ude i kommunerne.

Læs dagsorden TRYK HER

Se live optagelse på mandag TRYK HER

Kategorier
Politik

Generalforsamling 2025 – nyt bestyrelsesmedlem

Generalforsamlingen er veloverstået. Efter samme procedure som det plejer.

Søren Mikkelsen blev genvalgt som formand, og Helle Koch fortsætter som næstformand.

Hans Toftdahl ønskede ikke genvalg til bestyrelsen, men træder tilbage til at være suppleant. I stedet nyvalgtes Janus Hove.

Fra nu af bestårbestyrelsen af:

Søren Mikkelsen, formand
Helle Koch, næstformand
Anne Bisgaard Christensen
Poul Rubach
Jytte Juhl Wehlmann
Janus Hove

Line Rasmussen genvalgtes som folketingskandidat.

Udover de traditionelle punkter, fremlagde formanden sin årlige beretning, ligesom kommunevalget til november var oppe at vende.

Inden selve generalforsamlingen var der korte oplæg af kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt og direktør for Børn og Skole Carsten Otte.
Kommunaldirektøren berettede om aktuelle sager på det overordnede niveau, der lige nu er på vej til Randers byråd, mens Børne skole direktøren gennemgik aktuelle sager, som lige nu går gennem hans ressort.

Poul Rubach genvalgtes til bestyrelsen.
Kategorier
Politik

Husk generalforsamling nu på onsdag

Onsdag den 23. april indekalder formand Søren Mikkelsen til årets generalforsamling. Kl. 18.45 mødes vi ved hovedindgangen på Laksetorvet.
Der indledes med et kort oplæg af kommunaldirektør Jesper Kaas Schmith og Børneskole direktør Carsten Otte. Efter punktet med de to direktører begynder selve generalforsamlingen. Dagsorden følger den sædvanlige skabelon.
Alle medlemmer af Radikale Venstre er velkomne.

Vel mødt.

Kategorier
Politik

Højhus på Shell-grunden ved rutebilstationen

Godkendelse af Forslag til lokalplan 755 for ny bebyggelse mellem Østergrave og Havnegade, var ordlyden på sag 55 ved byrådsmødet den 31. marts.

Bebyggelse på Shell-grunden, så ved kommunens borgere nok bedre hvad sangen handler om. Lokalplanen er vigtig, da den bliver forbindelsesvejen mellem den gamle midtby og så den nye bydel; bydelen der kaldes Byen til vandet.

Lokalplanen skal nok få politisk flertal, men de sædvanlige modstandere, listerne, vil sandsynligvis som altid stemme imod. Største stridspunkt ved lokalplan 55 er og bliver foreslåede højde på højhuset, hvor der planlægges for 9 etager.

Radikale Venstre er alt i alt positiv stemt overfor planen, men som det fremgår af nedenstående live-optagelse er det med en løftet pegefinger. Lokalplan 55 sendes nu i høring, og vi må selvfølgelig se hvad høringen bringer inden endelig stemmeafgivning besluttes.

Læs sagsfremstilling TRYK HER