Kategorier
Politik

Næste års budget – er SF-Randers ved at melde sig ud?

Forberedelserne til næste års budget er allerede ved at blive iscenesat. På det seneste byrådsmøde den 31. marts behandlede Randers Byråd nemlig punktet Budgetprocedure.

Til oktober vedtages budget 2026 – 2029 endeligt. Under budgetprocedure-punktets behandling kommenterede flere partier og lister på valgte procedure. Ud fra deres kommentarer tyder det på at især listerne og måske også SF er på vej ud af forhandlingerne; før de reelt er begyndt.

SF-Randers italesætter i deres indlæg at partiet ønsker retning. Hvor vil vi satse pengene, efterlyste deres byrådsmedlem. Nævnte nogle få konkrete ord om hvor flere penge burde bruges. Omvendt som sædvanlig undlod SF så at nævne hvor pengene Randers Byråd bør bruge på foreslåede politikområder skal tages fra. Det er jo den svære del når budgetter skrues sammen, ikke sandt?

Ikke overraskende brugte listerne også punktet til at give stor kritik af det budget 2025 – 2028 vi radikale vedtog i efteråret sammen med Venstre og Socialdemokratiet. Det er jo nærmest til at græde over listernes kritik, når man tænker på at Østbroens budget, og Velfærdslisten, Beboerlisten og Enhedslistens fællesbudget begge kendetegnes ved at være totalt urealistiske… hvor der både budgetteres med fantasimillioner kroner og med total urealistiske budgettiltag. Ak 👎 Der henvises igen til Minianalysen Radikale Venstre har lavet herom ultimo år 2024. TRYK HER, hvis du vil læse den. Så får du hurtigt og nemt forståelse for kommentaren om listernes brug af fantasimillioner, som gør at deres budgetkritik kun kan opfattes som tomme ord…

Radikale Venstre kommenterede også på budgetprocedurens indhold, og tillige på det signal SF sendte om, at de nærmest ikke vil være med i budget 2026 – 2029. Sker det, ja så har SF-Randers ikke været med i et eneste budget i tiden efter kommunevalget i år 2021; og dermed har folkesocialisterne reelt ikke formået at opfyldt dele af deres valgløfter og valgprogram 2021, kan det konstateres…det samme kan i den grad konstateres om listerne.
Nedenstående ses og høres radikales ord under sagen.

Se sagsfremstilling TRYK HER