RV-avisen for Randers kommune
Socialdemokraten Christian Bach er vred over, at Socialdemokratiet ikke fik flertal for et ændringsforslag, som Socialdemokraterne og Birch Ejendomme har fundet sammen om, og fremlagde for Randers byråd på det seneste byrådsmøde. Vreden fornemmes tydeligt, i en stor opsat artikel i dagbladet Randers Amtsavis i sidste uge, og hans ordførertale i byrådssalen, underbygger dette.
Både i artikelform og i byrådssalen beskylder Christian Bach andre partier for både tillidsbrud og aftalebrud. Med mine efterhånden mange års erfaring i Randers byråd, kan jeg kun anføre, at Christian Bach tagergrueligt fejl. De konservative og LA har ikke begået aftalebrud. Slet ikke.
Det er en ofte forekommende hændelse, at partier stemmer et under udvalgsbehandlingerne, og så ændrer deres holdning til en given sag, når den slutteligt behandles i byrådssalen. Det er selvfølgelig helt ok et parti, når de i processen dykker yderlige ned i en given sag, ændrer på hvad de stemmer ved den afgørende behandling i Randers Byråd.
Aftalebrud-problematik er mest udtalt med hensyn til budgetters implementering. Her sker aftalebrud/løftebrud i ny og næ, kan jeg meddele. Det har jeg erfaret flere gange… i mit mere end 20 års byrådsarbejde.
Med hensyn til LAs og De konservatives holdningsskifte udtaler den nyvalgte socialdemokrat citat: “Det er komisk. Vi er nogle nye politikere, som vil gå en ny vej for Randers og skabe tillidsfulde relationer og dialog (med erhvervslivet!). Så springer Liberal Alliance og Konservative fra standpunktet den aften, hvor der stemmes”, siger Christian Bach i Randers Amtsavis”.
Du tager fejl Christian Bach. Det mest komiske i den her Helsted -sag er, at byrådets største parti nu tror og tænker, at partier skal til at tage sig af sagsbehandlings-arbejdet. Undskyld mig. Til gengæld er det rigtigt set af de 15 byrådsmedlemmer, der stemte som Radikale Venstre i socialdemokratiets/Birch Ejendommes ændringsforslag.
Det går simpelthen ikke, at vi partier gør os til sagsbehandlere. Bliver det en ofte benyttet parti-adfærd i lokalplamlægningen, så ender Randers kommune med rent planmæssigt at blive et cowboy-land. Hvor mange sager kan Socialdemokratiet klare i jeres iver for at blive mere erhvervsvenlige, som jo nok selv tror I er i denne sag😉
En ting er sikkert, havde et byrådsflertal stemt Ja til Christian Bachs og socialdemokratiets såkaldte erhvervsvenlighed, så var der åbnet for en ladeport af henvendelser fra erhvervslivet m.fl. for at få politisk sags-behandling.
I øvrigt er Socialdemokratiets og Birch Ejendomme fælles ændringsforlag indholdsmæssigt no go. Fejl og klare mangler ses. Egentlig utroligt, at hele 15 byrådsmedlemmer vil stemme for sådan en gang makværk… bekymrende er vel det rigtige ord at bruge, i stedet for utroligt.
Ligeledes kan jeg forstå Socialdemokratiet mener, at de har lavet gode aftaler med investoren… flere grønne arealer, og Bach og S mener, at de i deres aftale med kapitalfonden Birch Ejendomme kan lykkedes med at sikre god arkitektur i Helsted projektet… hmm

Med min baggrund som tidligere udvalgsformand for Miljø og teknik, samt 8 års erfaring i Erhverv og plan udvalget, kender jeg processerne omkring kommunal planlægning rigtig godt. Derfor tænker jeg følgende simple tanke:
Hvem skal sikre Birch Ejendomme efterfølgende lever op til aftalen, bl.a. om arkitekturdelen? Tænker Socialdemokratiet, at det skal være Christian Bach og udvalgsformanden for Erhverv og plan, den nyvalgte Danmarks-demokrat Henrik Hove? Ydermere, er det Christian Bach og Henrik Hove, der følgelig holder møder med Birch Ejendomme i anlægsprocessen?
Rent radikalt tænker jeg forvaltningen er meget bedre til at sikre grønne områder og arkitekturen i planlagte boligområde, end Christian Bach og Henrik Hove.
Jeg kunne fremføre pænt flere kritisable forhold i Bach og Socialdemokratiets forsøg på at være erhvervsvenlige. Nogle af disse blev fremført i mit RV indlæg i byrådssalen; mandag i sidste uge.
Kære socialdemokrater – bliv ved jeres læst… på den politiske bane, det tjener jer bedst. Det tjener også borgerne og virksomhederne det bedst… hverken i nutid eller på den lange bane.
Ros til De konservative, LA, Østbroen, SF, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Velfærdslisten, fordi de sammen med vi radikale, forhindrede, at der blev åbnet for en ladeport til politisk sagsbehandling.
Slutteligt.
Kære Christian Bach… ikke mere snak – du har uret.
I sidste uge var der en artikel om HELSTED-husene her i RV-avisen for Randers kommune. Hvis du ikke har læst artiklen TRYK HER
Mogens Nyholm
Radikalt byrådsmedlem

