Radikale Venstre går til valg på: “Fremtiden Randers kommune. Der er os alle”.
Vi ser også gerne brede budgetforlig i fremtidens Randers kommune. I næste valgperiode. Skal ambitionen kunne lade sig gøre er der ikke nogen tvivl om, at venstrefløjenes liste og parti fremover må justere deres økonomiske politik. For når man læser deres budgetforslag for årets budget, så kan det kun konstateres, at venstrefløjen umuligt kan indgå i et stort budgetforlig, hvis de fortsat tror på man kan benytte fantasipenge i budgetter, som Velfærdslisten og Enhedslisten gør i år og forrige budgetår (se menu Fantasimillioner her på siden). I alt 788 millioner kroner fantasipenge i årets Budget 2026 – 2029. Læs nedenstående.
Ovenstående opfordring skal ses som en venlig ment tanke. Intet andet.
Altså. Hvis venstrefløjen vil med i fremtidige budgetter må de billedlig talt kravle ned af træet de har siddet i alle årerne – Radikale Venstre håber de gør de… for helhedens skyld.
Læs nedenstående analyse:
Igen i år fremlægger Velfærdslisten, Enhedslisten og Beboerlisten et budget der billedlig talt ikke rammer budgetskiven, igen; underforstået deres Budget 2026 – 2029 s finansiering er urealistisk, og det lader sig overhovedet ikke gennemføre i virkelighedens verden. De tre lister benytter sig af fantasipenge.
Med fantasipenge menes finansierings-tiltag i budgettet , der reelt ikke er realistisk i den virkelige verden.
I dette års budget er der følgende urealistiske spareområder. 1. Akademikere, direktører, mellemledere og kommunikation. 2. Eksterne konsulenter. 3. Reform pseudo arbejde. 4. Ekstraordinært finansieringstilskud i forhold til forligskreds. 5. Klimabro og Flodbyen.
I de tre listers fællesbudget (kalder dem for nemheds skyld alle for lister, selv om Enhedslisten er et parti) foretager de urealistiske besparelser til at finansiere et stort løft i velfærden. I nedenstående figur 1 og 2 er der et overblik over deres mange fantasikroner.
I venstrefløjens ark med ændringsforslag fremgår Klimabro og Flodbyen ikke som besparelser, men i deres Budget tekstdel læses, at disse anlægsprojekter er en del af deres finansiering. Derfor er bro og Flodby inddraget i denne analyse som finansiering. Det virker til listerne har glemt at få disse i regnearket.
Alt i alt udgør venstrefløjens fantasipenge i de fire år knap 790 millioner kroner. Ses i figur 2.
I figur 1 er fantasimillionerne fordelt på hvert af de fire år.
Underliggende data til de to figurer kan du finde ved at TRYK HER.
En del af figur 1`s data indeholder akademikere. Her vil Velfærdslisten, Enhedslisten og Beboerlisten afskedige ca. 45 akademikere i år. 2026 stigende til 175 i år 2029. Det er totalt umuligt at fjerne så mange kolde hænder som listerne kalder akademikere. Lønløftet de kalkulerer med er urealistisk symbolpolitik… listerne kender til og støtter vel overenskomst systemet? … Den danske model.
40 millioner kroner findes ved pseudoarbejde? Et slag i luften uden indhold i den virkelige verden. Ledere og direktører fyres uden tanker for konsekvenser derved. Finansieringstilskuddet med fuld effekt er et pænt stort sats… ingen tanke for at en ny regering på landsplan meget vel kan justere i finansieringstilskuddet i nedadgående retning.
Endelig er Kimabro og Flodbyen medtaget, da de skriver dem under finansiering i teksten-delen. Finansiering fra disse anlægsprojekter er reelt ikke mulige i virkelighedens verden… tænk blot på hvor langt fremme planerne om Boldværksgrunden er…
FIGUR 1: Fantasikroner i hvert af de fire år.

FIGUR 2: Fantasikroner i alle fire år alt i alt,

Hvis man læser analysen her på siden vedrørende Budget 2025 – 2028, der blev publiceret sidste år (se menupunktet Fantasimillioner), da kan man få en række uddybende argumenter i denne analyse omkring manglende realisme i venstrefløjens finansieringstiltag – da der er genbrug på hylderne i Budget 2026 – 2029 hos venstrefløjen.
I analysen for sidste års budget argumenteres der også for, at med den måde venstrefløjen ligger budgetter på, da er budgetforlig med de tre lister en umulig gerning. De tre lister spiller sig selv af banen med hensyn til at blive en del af en forligskreds. Det gælder stadigvæk… selv om VL og Enhedslisten i år ikke stemte for, men i stedet undlod at stemme ved budget 2026 – 2029. Det tætteste de nogensinde har været på forligskredsen… derved fik de indsat 2 * 4.5 mio. kroner til Trekløveren de næste to år… og den ekstra pengetildeling har Radikale Venstre det fint med.
Venstrefløjens budget 2026 – 2029 indeholder 788 mio kroner, der må benævnes som fantasipenge. Forligskredsen S, RV, SF og tre løsgængere har, som redegjort under Østbro analysen i alt 4.8 mio kroner der flugter fantasipenge definition. Altså en forskel på ca. 783 millioner kroner; hvilket svarer til forligskredsens brug af fantasikroner udgør o,6% af venstrefløjens. Tankevækkende stor forskel… hvis man befinder sig i den virkelige verden, som vi er mange der gør.
Igen, ligesom sidste år, kan det konstateres, at Velfærdslisten, Enhedslisten og Overmarks liste er langt fra budgetskiven, og de selv er skyld i at reglen er, at de ikke sidder med ved budgetforhandlingerne – at gøre dette kræver selvindsigt og virkelighedsnære tanker – venstrefløjen er deres egen værste fjende med hensyn til at få reel indflydelse i Randers byråd. Der er ikke nogle der holder dem udenfor… det sørger de selv for.
Det var slut på analyse.
