I dag præsenteres de seks politikere der benævnes borgmesterkandidater i den forestående kommunale valgkamp her i Randers kommune. Kandidaterne præsenteres efter deres bogstavsbetegnelse… og i alfabetisk rækkefølge.
Listebetegnelse A. Socialdemokratiet.
Torben Hansen er borgmester i Randers kommune lige nu. Har siddet i Randers Byråd i de seneste 8 år. Inden da var Torben Hansen medlem af Folketinget fra år 2001 til 2015. Inden sin tid i Folketinget sad han i Randers byråd fra 1994 – 2001; hvor han i en periode var viceborgmester. Med sine 16 år i Randers byråd er Torben Hansen den borgmesterkandidat der har siddet næstlængst i Randers Byråd. Torben Hansen har haft et virke som underviser, og er uddannet folkeskolelærer.
I indeværende valgperiode har kandidatens parti været med i alle budgetforlig

Listebetegnelse B. Radikale Venstre
Mogens Nyholm har siddet i Randers Byråd i hele storkommunens levetid. Blev valgt første gang ved kommunevalget i 2005. Med sine 20 år i Randers byråd, er de radikales borgmesterkandidat den af de seks kandidater der har siddet længst tid i kommunalbestyrelsen. Mogens Nyholm har været viceborgmester i to valgperioder. Han har været formand for Miljø og Teknik udvalget (2007 – 2009), Kultur og Fritidsudvalget (2013 – 2017) og er i dag udvalgsformand for Børne og familieudvalget.
Mogens Nyholm er uddannet cand. oecoen, og har et dagligt virke som underviser.
I indeværende valgperiode har kandidatens parti været med i alle budgetforlig.
I øvrigt kan det tilføjes at radikale Mogens Nyholm også er borgmesterkandidat for det andet midterparti Kristendemokraterne, som vi radikale er i valgforbund med. Kristendemokraterne har selvfølgelig en spidskandidat, og det Nils-Erik Mulvad.

Listebetegnelse C. Det konservative Folkeparti
Niels-Jørgen Thomsen sidder ikke i Randers Byråd. Politisk erfaring med byrådsarbejde er 0 år, og er nu borgmesterkandidat for de konservative ved sit første kommunevalg overhovedet. Han er medlem af de konservatives lokale bestyrelse. Civilt er han landmand.
I indeværende valgperiode har kandidatens parti været med ved alle budgetforlig. Partiet er i den prekære situation, at partiet ikke kommer med i næste budgetforlig til oktober, da de konservative ikke længere er repræsenteret i Randers byråd.
Billede haves ikke
Listebetegnelse F. Socialistisk Folkeparti
Rosa Yde Lykke har siddet i Randers byråd i seks år. I alle seks år har Rosa Yde Lykke bestridt udvalgsformandsposten for Socialområdet.
I sit civile arbejde er Rosa Yde Lykke Kirke og kulturmedarbejder.
I indeværende valgperiode har kandidatens parti ikke været med i nogle af budgetforligene.

Listebetegnelse Q. Østbroen
Erik Bo Andersen er den eneste officielle borgmesterkandidat fra et af byrådets lister. Erik Bo Andersen har siddet i Randers byråd i knap otte år. Fra 2006-2009 var han valgt for partiet Venstre, og i de sidste snart fire år for borgerlisten Østbroen.
Civilt er Erik Bo Andersen selvstændig erhvervsdrivende indenfor ejendommme og boligområdet.
I indeværende valgperiode har kandidatens liste har ikke deltaget i nogle af budgetforligene.

Listebetegnelse V. Venstre
Claus Berggren har siddet i Randers byråd i indeværende valgperiode, altså i knap fire år. Claus Berggren er viceborgmester og Udvalgsformand for Erhverv og Plan.
Claus Berggren har en videregående uddannelse inden for økonomi og ledelse. Civilt er han ansat i job med ledelsesfunktion.
I indeværende valgperiode har kandidatens parti været med i alle budgetforligene.

