Kategorier
Politik

Budget Randers kommune – udfordring nr. 1

Randers Byråd skal forhandle næste års budget nu på torsdag. I de kommende fem dage vil Radikale Venstre i Randers kommune kort gennemgå fem af de største udfordringer, set fra Radikale Venstres side.

Først præsenteres dagens udfordring visuelt, og dernæst gives en kort analyse af udfordringen:

Dagens udfordring er den klart største som Randers Byråd skal behandle på torsdag. Som vi byrådspartier skal forhandle om. Den handler i den grad om kernevelfærd.

Af figur ses, at Randers kommune på socialområdet aktuelt har en gæld på mere end 100 millioner kroner. Det skal nævnes, at udfordringen især handler om særligt dyre enkeltsager. Altså udfordringen handler om de borgere i Randers kommune der har mest brug for samfundets hjælp.
I næsten alle danske kommuner giver særligt dyre enkeltsager økonomisk hovedpine. I flere år har kommunerne forgæves skreget om økonomisk hjælp fra regeringens og Folketingets side… den socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksen og co vil ikke hjælpe kommunerne – hvilket også læses i figuren ovenstående.
Udfordringens rod handler bl.a. at kommunernes økonomiske formåenen (der er jo kommunalt skattestop!) ikke flugter, hvad det koster at drive velfærdsudfordringerne for de mest sårbare borgere – sociallovgivning skal jo overholdes.

Folketingets flertal har et klart medansvar for de kommunale økonomi-problemer, og alligevel nægter de at hjælpe. Tværtimod er ministre og folketingsmedlemmet “forbilledligt” gode til at give kommunerne skylden, når journalister rækker mikrofonerne frem.

Randers byråd har, med de midler vi har råderum til, iscenesat en handleplan for at bedre økonomien på socialområdet; kaldet Fingerplanen. Planen vil hjælpe lidt, men slet ikke nok. Følges fingerplanen vil Randers kommune faktisk ende ud med en gæld på socialområdet på forventeligt 232,5 millioner kroner (om fem år). Gentager 232,5 millioner kroner, læses i figuren.

HUSK. Denne økonomi-udfordring på socialområdet ses i praktisk talt alle kommuner i Danmark. Reelt kun de rigeste kommuner er ikke udfordret som vi i Randers kommune. Vigtig del til forståelse af udfordringens alvor og problematik.

Kommunernes forvaltninger erkender at udfordringen er uløseligt for kommunerne med den økonomi vi har – tankevækkende den socialdemokratiske statsminister stadigvæk lukker øjnene.

Positivt set handler den her udfordring om bedre liv til de sårbare borgere. Det burde Mette Frederiksen, Ellermann og Løkke bidrage til – de bør høre og handle på opråbene fra de danske kommuners politikere og forvaltninger.