Ved sidste byrådsmøde før den politiske sommerferie behandlede politikerne en sag om forsøgsordning for skolemad. Et næsten enstemmigt byråd sagde ja. Kun de to tidligere konservative løsgængere, DF og Lars Axel Nielsen der jo nu er LA` stemte imod.
Forsøgsordningen gennemføre på Vestervangsskolen, Rismølleskolen og Østervangsskolen. I forsøget eksperimenteres der med delvis forældrebetaling, og ikke forældrebetaling. Har i Randers er Vestervangsskolen udtrukket til delvis forældrebetaling.
Radikale bifalder forsøget, og på byrådsmødet gjorde vi det med ordene, at hvis skolemadordningen bliver gennemført på landets folkeskoler efter forsøgsordningen, mener vi, at landsniveauet skal finansiere skolemaden på alle landets skoler. Ikke kommunale skattekroner…
“Erhvervslivet som løftestang for Randers kommune” er overskriften på et læserbrev nyudklækkede byrådsmedlem Anne Bisgaard Christensen og vores nyudklækkede borgmesterkandidat Mogens Nyholm havde i bl.a. Randers Amtsavis fredag.
Læserbrevet berører erhvervslivets vilkår og nogle af Hvidbogen Fremtidens Randers’ konklusioner. Uddannelses forhold i Randers kommune ses der også ord om.
Læserbrevet er i øvrigt det første med Anne i B-trøjen. Anne, der får placering som nummer 2 ved kommunevalget til november, og bliver højest placerede kvinde.
Nogle af Randers byråds politiske grupperinger deltager aldrig i budgetforlig? Hvorfor er det en interessant oplysning? tænker du måske. Ja det handler om at turde tage ansvar, og især om at deltagelse i budgetter giver stor politisk indflydelse… de partier og lister der ikke er med i budgetforlig har stærkt begrænset indflydelse i byrådets arbejde og beslutninger.
Hvilke politiske partier og lister der aldrig er med i budgetforlig og dermed står uden for indflydelse, ja det får du viden om når denne artikel er læst.
I de 6 budgetter der er vedtaget i Randers Byråd siden år 2019 har flertallet skiftet over tid. Nogle partier er med hver gang, og der er politiske grupperinger der aldrig har været med, og så er der dem der er med i ny og næ.
Tre af byrådets partier har været med i alle seks budgetter, og det er: De konservative, Radikale Venstre og Socialdemokratiet.
Venstre og Dansk Folkeparti har været med i fire budgetforlig. Socialistisk Folkeparti har deltaget i tre forlig i perioden, og Nye Borgerlige har været med to gange.
I indeværende valgperiode – siden år 2022 – er det kun de fire gamle partier Socialdemokratiet, Radikale Venstre, de konservative og Venstre, der har været med i alle indgåede forlig. Socialistisk Folkeparti har ikke været med i et eneste budgetforlig siden kommunevalget i år 2021. De konservative har som nævnt været med i alle seks forlig. Nåede lige at være med i budget 2025 – 2028 inden byrådsgruppen blev endelig atomiseret… i dag har partiet ikke længere byrådsmedlemmer i Randers Byråd. Dansk Folkepart har været med i alle forlig i nuværende valgperiode, undtagen det seneste budgetforlig. I forrige valgperiode var der to budgetforlig Venstre ikke deltog i.
Velfærdslisten, Enhedslisten og Beboerlisten har slet ikke deltaget i nogle budgetter overhovedet i de seneste seks år. Østbroen, der har siddet i byrådet siden år 2022, har heller ikke været med i nogle af de tre budgetforlig listen har haft mulighed for at deltage i.
I nedenstående figur ses partiers og listers budgetdeltagelse i perioden 2019 – 2024… i de seneste seks budgetforlig.
A: Socialdemokratiet B: Radikale Venstre C: De konservative V: Venstre DF: Dansk Folkeparti SF: Socialistisk Folkeparti NB: Nye Borgerlige Øvrige: Østbroen, Velfærdslisten, Enhedslisten, Beboerlisten.
Ad figur. Summa summarum. Østbroen, Velfærdslisten, Enhedslisten og Beboerlisten er dem der aldrig deltager i budgetforlig. Deres politiske indflydelse er stærkt begrænset.
Det er ikke regelen, at der på denne hjemmeside skrives om andre byrådsmedlemmers læserbreve, men i dag gøres en undtagelse.
For nogen tid siden havde formand og byrådskandidat Søren Mikkelsen et læserbrev, hvor der sættes lup på Østbroens økonomiske politik. Overskriften på Sørens læserbrev var: Østbroen og fantasimillionerne – en farlig økonomisk cocktail.
I dagens Randers Amtsavis giver Østbroens Erik Bo Andersen et interessant svar på formandens læserbrev. En interessant indrømmelse.
Erik Bo Andersen skriver, at Østbroen aldrig har haft ansvaret for økonomien i Randers kommune. Det er helt rigtigt. Østbroen har aldrig haft ansvaret for budgettet, som er det vigtigste ansvar at tage af alle årlige politiske beslutninger. Listenhar aldrig taget budget-ansvaret til sig. Står på sidelinjen og råber ukvemsord, og det er jo også det nemmeste, og så er det ansvarsfrit. I øvrigt er listens økonomiske budget inputs alt for urealistiske… langt fra de muligheder, der er i virkelighedens økonomiske verden. Dertil bekæmper listen med næb og kløer kommunens positive udvikling på samme måde som f.eks. Velfærdslisten og Beboerlisten gør: større kommunale udviklingsprojekter er no go…
Selvfølgelig vil Erik Bo Andersen ikke indrømme listens brug af fantasimillioner i deres økonomiske politik – MEN brug af penge der ikke findes ses altså tydeligt i listens budget 2025 – 2028…
Listens brug af fantasipenge kan læses her på siden under menupunktet FANTASIMILLIONER. Her ses, at Østbroens velfærd betales med fiktive penge. Vi kan også sige, at listens velfærd betales med matador-penge…den går ikke i virkelighedens verden… bare spørg din købmand næste gang du skal handle ind hos ham eller hende.
Man kunne foranlediges til at tro denne artikel handler om kommunevalget til november måned, hvor Radikale Venstre jo spiller Mogens Nyholm på banen som borgmesterkandidat. Et kandidatur, der er en følge af vores valgforbund med Kristendemokraterne. Artiklen her handler nu ikke om kommunevalget. Nej overskriften hentyder til at borgmester Torben Hansen lige om lidt går på sommerferie i fire uger – på mandag er første feriedag.
Vikarer må der til. De to viceborgmestre tager over. I de følgende to uger er det radikale Mogens Nyholm der er fungerende borgmester, og derefter tager Venstres Claus Berggren to uger.
Hvem der er borgmester til 1. januar 2026 ved ingen. Blot ved alle, at udfaldet af kommunevalget den 18. november bliver utroligt spændende; også den del der handler om hvilket parti der indtager borgmesterkontoret.
I dagens Randers Amtsavis er der en analyse om kommunevalget og borgmestervalget. Her præsenteres 6 mulige borgmestre, nemlig: Venstres Claus Berggren, Erik Bo Andersen Østbroen, Torben Hansen Socialdemokratiet, Rosa Yde Lykke Socialistisk Folkeparti og så radikale Mogens Nyholm. Alle sidder i Randers byråd.
Konservative, der ikke længere har byrådsmedlemmer efter massiv intern strid, tænker deres nye nummer 1, uprøvede Niels Jørgen Thomsen, er en mulighed.
I avis-analysen konkluderes ikke hvem der bliver borgmester – analysen peger på valgets resultat og hvem der bliver borgmester nærmest er totalt uforudsigeligt… den konklusion rammer vist spot on.