Kategorier
Byrådet Det Radikale Venstre i Randers kommune Politik Skolestrukturdebat 2014

Stort fremmøde på Rådhustorvet

Skoledebatten raser på facebook og i det offentlige rum
Skoledebatten raser på facebook og i det offentlige rum

Masser af borgere strømmede til Rådhustorvet, med Niels Ebbesen som en tavs iagttager. Arrangørerne var diverse forældregrupper.

Mellem 500-600 forældre og skolebørn kiggede forbi. Skilte i hobetal, protesttrøjer og bannere kunne ses i mængden. Alle lukningstruede skoler var repræsenteret, ligesom repæsentanter fra øvrige skoler også kunne iagttages.

Radikales 1. viceborgmester Mogens Nyholm var inviteret. Mogens Nyholm fastslog, at Radikale Venstre ikke kan støtte skolestrukturforslaget. Dels fordi vi derved løber fra et klart valgløfte om ikke at deltage i massive skolelukninger, men især fordi forslaget ikke vil give bedre skolegang for vores børn.

Mogens Nyholm kritiserede igen, at forvaltningen manipulerer med tallene, og stillede spørgsmålstegn ved om vi kan stole på fremlagte tal. Radikale vil gennemteste alle tal i tiden der kommer. Hver en sten skal vendes. Beslutningsgrundlaget skal være til at stole på.

Mogens Nyholm kritiserede skarpt, at antallet af mega-klasser stiger markant… det giver ikke eleverne en bedre skolegang. Ligeledes henviste Nyholm til, at eksperter udtaler, at der ikke vil være penge at hente ved skolelukninger. Det viser alle erfaringer, ligesom en skolerapport fra Cepos viser dette. Kun Cepos har undersøgt denne problematik, og derfor de eneste analyseinstitut der virkelig har taget fat i nældens rod i denne sammenhæng.

Mogens Nyholm finder det også problematisk, at i en tid hvor folkeskolerne arbejder stenhårdt med inklusion og den nye skolereform, da vil et atomomisering af skolesturkuren væres særdeles belastende for skolernes lærere og ledere. Som det blev sagt fra rådhusets trappe: I kvæler barnet, I kvæler børnene, ja I kvæler lærerne og vel også lederne, med den belastning strukturforslaget betyder for kommunens skolevæsen.

Mogens Nyholm udtalte også, at Radikale Venstre gerne deltager, hvis forhandlingerne genåbnes, ligesom han påpegde, at de positive elementer der også ses i rapporten ikke skal glemmes ved eventuelle nye forhandlinger. Dem tager vi en anden gang, sagde han. Men hele  5 skolelukninger er uacceptabelt for Radikale Venstre, hvis vi skal være med.

Nok ingen tvivl om flere aktioner imod skolestrukturforslaget venter forude… måske allerede ved byrådsmødet mandag den 1. september, hvor Byrådet behandler forslaget.

Red.

Kategorier
Byrådet Det Radikale Venstre i Randers kommune Politik Skolestrukturdebat 2014

Fem folkeskoler lukker

Mogens Nyholm foran Havndal Skole - som mister sine 7. klasseselever
Mogens Nyholm foran Havndal Skole – skolen mister måske  sine 7. klassseselever

Midt i festugens mange forlystelser udkom skolerapporten. Endelig fik vi vished om budgetflertallets ønsker for fremtidig skolestuktur – som nu sendes i høring.

Fem skoler lukker. Det er Nyvangskolen, Vorup Skole, Gjerlev-Enslev skole, Rytterskoeln samt Hadsundvejens Skole. Der arbejedes med børneskoler (0-6 klasse), og overbygningskoler (7-9 klasse). Enkelte skoler vil have hele paletten af klasser (0-9 klasse), og så er der fortsat 10 klassecenter på Nørrevangskolen. 10 klasse centeret suppleres med et erhvervrette 10 klasse tilbud. Der laves nye skoledistrikter. Den gennemsnitlige klassekvotient øges til 23 – en stigning på knap 2. Bemærk der tales om den gennemsnitlige klassekvotient… der bliver en stor stigning i antallet af klasser, hvor der vil bliver mellem 25 og 28 elever i klassen !! Klart sværere vilkår for både lærere og elever.

Radikale Venstre var ikke med i de afsluttende forhandlinger. I de indledende forhandlinger var vi åbne for enkelte skoler måske skulle lukke, men fem skoler er en massakre. I valgkampen har vi sagt, at vi ikke ville være med til massive skolelukninger – og det løfte holder vi selvfølgelig. Det kan konstatres at eksemplelvis DF løber fra et løfte om ikke at ville lukke skoler. Budgetflertallet består af Socialdemokraterne, Venstre, de konservative, Dansk Folkeparti samt  Socialistisk Folkeparti. Vi blev simpelthen  smidt ud fordi vi ikke ville være med til så massivt et antal skolelukninger.

I følge rapporten skulle udspillet give et provenu på 36 millioner kroner – se side 5 i rapporten. Radikale Venstre har i lørdagsavisen påpeget, at dette tal ikke stemmer. I rapporten foretages det vi kalder en maipulering for at få det frie beløb til at se større ud end det vitterligt er. 8 milionner af de 36 millioner er ikke frie – se Amtsavisen lørdag. Læses rapporten grundig fremgår det tydeligt af rapportens egne ord og talgrundlag.

Hvis samme manipulation er et tema i hele rapporten tal del er der gode grunde til at tvivle meget på provenuets reelle størrelse. Radikale Venstre vil gennemgå fremlagte tal i tiden der kommer, og vi vil gøre det meget grundigt. Vi skylder børnene at beslutningsgrundlaget er i orden og vi kan stole på det.

I aftes havde TV 2 Østjylland et indslag om skolelukningerne, hvor to eksterter udtalte, at de rent faktisk ikke mener at der er penge at spare ved skolelukninger overhovedet; eksperterne henviste bl.a.  til en CEPOS rapport der viser det modsatte resultat!! Se udsendelsen: tryk her.

I morgen eftermiddag  er der stor protest-demonstration på Rådhuspladsen. Radikales 1. viceborgmester Mogens Nyholm deltager.

Høringsfasen varer i ca to måneder + 1 måned yderligere, hvis nogle gør indsigelser (og det er der jo nok nogen der gør!). Så vi skal helt frem til december eller januar inden byrådet tager endelig beslutning om fremtidig skolestruktur.

Høringsprocessen er skudt i gang, og fremlagte skolerapport kan findes på kommunens hjemmeside.

Red.

 

 

 

 

Kategorier
Politik Skolestrukturdebat 2014

Skolerapport udkommer onsdag

I morgen onsdag ukommer den længe ventede skolerapport – eller rettere i morgen offentliggøres hvilke og hvor mange skoler der lukkes.Rygtebørsen siger der lukkes mindst fem skoler, ligesom andre ændringer er på vej. Radikale Venstre gik til valg på, at vi ikke vil være med til at iscenesætte et blodbad på skoleområdet mht. antallet af skoler. Hvis oplægget er på sådant et enormt tal lukkede skoler, bliver det ikke med radikal deltagelse (mere end 20%!).

Vi modtager rapporten i morgen, og vil derefter læse dens indhold nøje. Medlemmer kan få rapporten tilsendt/mailet ved at henvende sig til Formand Karin Blach i tiden der kommer.

Høringsperioden gå nu i gang, og inden året er omme afgøres skolernes struktur og antal endeligt af byrådsflertallet.

Red.

Kategorier
Byrådet Politik

Ekstraordinært byrådsmøde

Borgerne må ikke lytte med ved dagens byrådsmøde
Borgerne må ikke lytte med ved dagens byrådsmøde

I dag er der ekstraordinært byrådsmøde, hvor eneste punkt på dagsordenen er Randersegnens Boligforening under konkurs.

Mødet er et lukket punkt, så tilhører kan ikke kigge forbi. Egentlig er det en sag med så mange sørgelige ingredienser, og det kan ærgrer, at offentligheden ikke får lov til at lytte med i denne skandalesag.

Næste byrådsmøde bliver først mandag den 1. september.

Red.

 

Kategorier
Politik

Åbent bestyrelsesmøde aflyst

Bestyrelsesmøde aflyst.
Bestyrelsesmøde aflyst.

Det skal oplyses at bestyrelsesmødet denne uge er aflyst. Næste møde bliver efter sommerferien

Senere på ugen kan du her på siden  læse referatet af byrådsmødet i går.

Red.

Kategorier
Byrådet Politik

Maraton byrådsmøde venter

Pilen peger på ferie for 1. viceborgmester Mogens Nyholm
Pilen peger ikke på ferie for 1. viceborgmester Mogens Nyholm

I morgen afholdes sidste ordinære byrådsmøde inden sommerferien. Og hvilket møde. En mega dagsorden venter de 31 byrådsmedlemmer; 38 sager i alt.  Mødet begynder kl. 16.00 og slutter vel tidligst kl. 22.00.

Flere spændende dagsordenpunkter behandles. De mest iøjnefaldende er: 1) Indførelse af whistleblowerordning,. 2. Vision 2021. 3. Debatoplæg til principplan for Randers Syd – plan for nyt byområde. 4. Resultat revision 2013 for  Jobcenteret. 5. Planstrategi 2014.

Senere i næste uge vil Radikale kommentarer kunne læses her på siden.

I øvrigt skal Radikale Mogens Nyholm snart konstitueres som fungerende borgmester. I uge 27, 30 og 31 fungerer Mogens Nyholm som borgmester i vores storkommune, da Claus Omann selvfølgelig har ret til ferie, ligesom alle andre borgere. Så pilen peger ikke på politisk ferie for Mogens Nyholm i hele juli måned.

Red.