Kategorier
Byrådet Politik

Ministeriet bør ikke lytte til byrådsflertallets svar -det kan blive fatalt for det kommunale styre

Radikale Venstre mener byrådsflertallet ikke lever op til den kommunale styrelseslov i skolesagen
Radikale Venstre i Randers Kommune mener ikke byrådsflertallet  (V+DF+ A) lever op til god demokratisk ledelse i skolesagen

Mandag var vigtigste punkt på dagsordenen sag nummer 102: Forslag til udtalelse til Social- og Indenrigsministeriet vedr. skolestruktursagen.

Sagen er ikke en lille sag, det er en meget alvorlig sag.

Sagt meget forenklet handler sag 102 om princippet om partipolitisk neutralitet og princippet om faglighed, samt om det essentielle ved håndhævelsen af åbenhed og gennemsigtighed i de demokratiske processer overfor borgerne. Radikale Venstre i Randers Kommune har selvfølgelig afgivet  svar til ministeriet, nårde beder om dette. Vi svarer både på relevante dele af ministeriets spørgsmål vedr. skolestruktursagens forløb, ligesom vi også kommenterer på byrådsflertallets og forvaltningens svar til ministeriet. Tjek nedenstående link, hvis du ønsker at nærlæse Radikales svar.

Her skal kun anføres, at vi ikke kan tilslutte os forvaltningens og byrådsflertallets minister-svar. Radikale Venstre i Randers Kommune håber meget ministeriet tager affære og lukker fuldstændig ned for “det lukkede rum” Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti taler for.
Som radikale Mogens Nyholm udtrykte det på byrådsmødet i aftes:  Forstil dig den situation, at  Brixtofte- typer får lov til at boltre sig i lukkede rum… det vil være fatalt for demokratiets sande tilstand, ikke bare i Randers Kommune men for det kommunale styre i det hele taget. Demokrati kræver åbenhed og gennemsigtighed i beslutningsprocesserne.

Radikale Venstres ministersvar tryk og læs

Kategorier
Byrådet

Ny frikadelle skulptur i Randers – se TV indslag her

12419125_1119943701363176_2753117785673889147_oEn ny pænt  stor frikadelle skulptur har set dagens lys ved rundkørslen foran politistationen.

Budskabsbringeren er anonym, ligesom ingen ved om han/hun er tilhænger eller modstander af byrådets beslutning om at forældrebestyrelserne ude i børneinstitutioner ikke længere skal bestemme hvad der serveres for kommunens mindste børn.

Radikale Venstre er i dag i sin egenskab af formand for kultur og fritidsområdet blevet interviewet af TV 2 Østjylland. Både Mogens Nyholm og DF’eren Frank Nørgaard (frikadelles fader sammen med borgmesteren!) deltager i indslaget.

Mogens Nyholm taler for, at han synes det er fint med kulturelle happenings i det offentlige rum. Det samme gør Frank Nørgaard; i hver til fald i den her sag…

Se indslaget tryk her

Red.

Kategorier
Byrådet

Indslag med Mogens Nyholm om Doktorparken

I dag kan man se dette indslag med radikale Mogens Nyholm på TV 2 Østjyllands hjemmeside. Kultur og Fritidsudvalget har jo besluttet at Doktorparken skal have et løft, og bl.a. er det planen at eksterne midler bidrage med ½ millioner kroner. Det er en ny måde at tænke på, og det bliver spændende at se hvordan virksomhederne og borgerne tager i mod dette.

Radikale Venstre her i Randers skal opfordre til at du giver støtte – hvis ikke eksterne støtte var blevet en del af finansieringsgrundlaget ville fuglene i Doktorparken ikke være en del af fremtiden…nu er de reddet. Vi får se hvad der sker.

På TV 2 Østjylland er der et længere indslag med Radikales viceborgmester og udvalgsformand for Kultur og Fritid Mogens Nyholm, og det ses her.

Tryk her for at se TV indslag.

 

 

Kategorier
Byrådet Politik

Læserbrev: Af byrådsmedlem Mogens Nyholm

Mogens Nyholm (med mikrofon) giver en radikal kommentar om skoleproces i et dugfriskt læserbrev i Randers Amtsavis
Mogens Nyholm (med mikrofon) giver en radikal kommentar om den demokratisk tvivlsomme skoleproces i et dugfriskt læserbrev i Amtsavisen

 

Det ministerielle niveau er gået ind i sagen omkring forvaltningens og skolelukningspartiernes (Venstre, Dansk Folkeparti og Soc.dem) måde at gennemføre den ulykkelige skolestrukturproces. Ministeriet har stillet en række spørgsmål som forvaltningen skal svare på (læs spørgsmål: Anmodning om udtalelse vedr behandlingen af sag om Randers Kommunes skolestruktur. Vores radikale viceborgmester Mogens Nyholm havde i går tirsdag nedenstående læserbrev i Randers Amtsavis omkring dette emne.
Red.

Anders Buhls frirum til forhandling

Er Anders Buhl Christensen i gang med at vaske hænder i god tid i sagen omkring Venstres, Dansk Folkepartis og  Socialdemokraternes brug af forvaltningen (og PowerPoints mm.) i skole-struktursagen?

”Hvor stort et frirum har vi som politikere til at sætte os sammen og forhandle, og til at få hjælp af forvaltningen? Det er det dét, det hele handler om”, udtaler Venstres gruppeformand Anders Buhl Christensen til avisen.

Mit råd til Venstre skal være. I har lov til at sætte jer sammen med og forhandle alle de partier I har lyst til; ingen tvivl om det; som vi senest (desværre) har set det i frikadellesagen.

Til gengæld skal politiske flertal respektere Den Kommunale Styrelseslovs § 9 hver eneste gang man træder sammen, og benytter forvaltningen. Det er dét, det hele handler om!

Hvor går grænsen mellem brug og misbrug af forvaltningen. Et vigtigt spørgsmål for demokratiet.

Radikale Venstre vil følge ministeriets arbejde og udtalelser med stor interesse. Vi er glade for at forvaltningen selvfølgelig bliver partshørt i denne for demokratiet vigtige sag; sådan skal det være i et retssamfund. Vi mener ikke forvaltningen har brug for udsættelse i svarfrist, som forvaltningen ønsker. Har forvaltningen (samt Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne) overholdt Den Kommunale Styrelseslovs § 9 må det da være simpelt at give hurtige og sikre svar til ministeriet.

Radikale Venstre ser frem til forvaltningens høringssvar, og vi vil om nødvendigt give replik til ministeriet, hvis forvaltningens svar tilsiger at vi må gøre det.

Kategorier
Byrådet Politik

Radikalt ændringsforslag på byrådsmødet i morgen

Byen til vandetVed byrådsmødet i morgen er det spændende byudviklingsprojektet Byen til Vandet på dagsordenen. Radikale Venstre fremsætter følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag sag 53, Byen til vandet :

  • At beslutningen omkring valg af scenarie  afventer infrastrukturøkonomi vedr. broalternativers reelle costpris
  • At Haffencity-model alternativet inkluderes i vurderings portefølje; i hvilken en østligere bro/tunnel-forbindelse også inkorporeres
  • At endelig beslutning omkring udvælgelse af scenarie træffes af Randers byråd i næste valgperiode (år 2018 -2021) for derved at sikre et reelt, bredt og bomstærkt ejerskab blandt byrådets partier og lister – hvilket er et vigtigt succes-kriterium på lang sigt.

Byen til Vandet trænger til et pift. Læs mere her på siden i morgen.

Red.

 

Kategorier
Byrådet Det Radikale Venstre i Randers kommune

Radikale vil have fokus på vores mindste børn

Børnene skal gives et bedre hverdagsliv her i Randers
Børnene skal gives et bedre hverdagsliv her i Randers

Ved det seneste byrådsmøde havde Randers et beslutningsforslag på dagsordenen sammen med SF. Forslaget handlede om vores mindste børn – de 0-6 årige.

Randers Kommune er en af dumpekandidaterne  blandt landets kommuner, når vi ser på den økonomiske tildeling pr. barn. Det kan Randers ikke være bekendt.
Inklusionsområdet på folkeskolerne er udfordret.

Kommunens familieafdeling, der har med de sårbare børn og unge at gøre, er tillige udfordret. Kan det tænkes, at de dårlige bevillinger til de mindste børn er med til at udfordre familieområdet og inklusionen på skolerne?

Økonomer har ført bevis for, at jo tidligere samfundet tager hånd om børnene desto bedre. Bl.a. den amerikansk økonom og nobelprismodtager James J. Heckman har vist , at udsatte børns skæbne er afgjort før 1. klasse. Han har også vist, at det er en langt bedre forretning for samfundet at investere i børns udvikling, før de kommer i skole. Lærer de mere dér, svinder uligheden i voksenlivet.

Som antydet er der flere bevæggrunde til Radikale Venstre fremsætter nærværende beslutningsforslag. Vi mener tiden er kommet til at de 0-6 årige børn behandles i et samlet hele. Vi foreslog byrådet, at der snart holdes et temamøde om emnet, som efterfølgende skal munde i en handlingsplan hvor både indhold og økonomi indtænkes.

Afslutningsvis vil Radikale Venstre udtrykke, at børnefamilierne skal prise sig lykkelige for, at børneinstitutionerne medarbejdere arbejder forbilledligt trods de vanskelige betingelser byrådet giver dem.

Byrådets øvrige partier stemte rosværdigt for at der arrangeres et temamøde om dette vigtige emne; Radikale Venstre håber det bliver til mere end skåletaler…konstruktive handlinger skal på bordet, tak! Det skylder vi børnene!

Red.