Kategorier
Byrådet Politik

Ministeriet bør ikke lytte til byrådsflertallets svar -det kan blive fatalt for det kommunale styre

Radikale Venstre mener byrådsflertallet ikke lever op til den kommunale styrelseslov i skolesagen
Radikale Venstre i Randers Kommune mener ikke byrådsflertallet  (V+DF+ A) lever op til god demokratisk ledelse i skolesagen

Mandag var vigtigste punkt på dagsordenen sag nummer 102: Forslag til udtalelse til Social- og Indenrigsministeriet vedr. skolestruktursagen.

Sagen er ikke en lille sag, det er en meget alvorlig sag.

Sagt meget forenklet handler sag 102 om princippet om partipolitisk neutralitet og princippet om faglighed, samt om det essentielle ved håndhævelsen af åbenhed og gennemsigtighed i de demokratiske processer overfor borgerne. Radikale Venstre i Randers Kommune har selvfølgelig afgivet  svar til ministeriet, nårde beder om dette. Vi svarer både på relevante dele af ministeriets spørgsmål vedr. skolestruktursagens forløb, ligesom vi også kommenterer på byrådsflertallets og forvaltningens svar til ministeriet. Tjek nedenstående link, hvis du ønsker at nærlæse Radikales svar.

Her skal kun anføres, at vi ikke kan tilslutte os forvaltningens og byrådsflertallets minister-svar. Radikale Venstre i Randers Kommune håber meget ministeriet tager affære og lukker fuldstændig ned for “det lukkede rum” Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti taler for.
Som radikale Mogens Nyholm udtrykte det på byrådsmødet i aftes:  Forstil dig den situation, at  Brixtofte- typer får lov til at boltre sig i lukkede rum… det vil være fatalt for demokratiets sande tilstand, ikke bare i Randers Kommune men for det kommunale styre i det hele taget. Demokrati kræver åbenhed og gennemsigtighed i beslutningsprocesserne.

Radikale Venstres ministersvar tryk og læs

Kategorier
Politik

Kom til Generalforsamling onsdag den 20. april

Formans Hans Toftdahl og næstformand Morten Kjær Sørensen indkalder radikale medlemmer til generalforsamling 2016
Formand Hans Toftdahl og næstformand Morten Kjær Sørensen indkalder radikale medlemmer til generalforsamling 2016
Mød Peter på årets generalforsamling
Mød Peter på årets generalforsamlingen

GENERALFORSAMLINGEN FOR DET RADIKALE VENSTRE I RANDERS KOMMUNE.

Kære medlemmer, som tidligere annonceret afholdes generalforsamlingen

ONSDAG 20. APRIL 2016 KL. 19-22

Hos

RANDERS EGNSTEATER

MARIGERVEJ 10, 8900 RANDERS.

 

Aftenen indledes af Peter Westphael, leder af Egnsteatret.

Dagsorden for Generalforsamlingen:

  • Valg af diregent, referent og stemmetællere.
  • Beretning fra formanden
  • Forlæggelse af revideret regnskab.
  • Fastsættelse af kontingent for 2017.
  • Behandling af indkomne forslag.
  • Planer for det kommende år.
  • Præsentation af lokale RU.
  • Kommunevalg 2017.
  • Valg:
  • Formand for 1 år
  • 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år
  • 2 bestyrelsessuppleanter for 1år (prioriteret)
  • 1 revisor og 1 revisorsuppleant
  • Delegerede til landsmøde sept. 2016
  • Delegerede til Storkreds – og regionsmøde
  • Folketingskandidater Nord – og Sydkredsen
  1. Politisk forhandling
  2. Evt.

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 13. april 2016.

Der vil blive serveret en forfriskning under generalforsamlingen.

På bestyrelsens vegne

Hans Toftdahl/formand

Kategorier
Det Radikale Venstre i Randers kommune Politik

Årets generalforsamling er den 20. april – reserver den så vi bliver mange radikale

Kom til generalforsamling på Egnsteateret
Kom til generalforsamling på Egnsteateret – og få en kultursnak med Peter Westphal

Kære alle.

Reserver 20. april 2016, hvor vi holder årets generalforsamling.

Vi har fået husly hos Randers Egnsteater, hvor vi starter med en rundvisning og og får os en kultur-snak med vores dygtige egnsteaterdirektør Peter Westphal

Dagsorden mv bliver udsendt medio marts.

Gode radikale hilsner

Hans Toftdahl
Formand

Kategorier
Byrådet

Ny frikadelle skulptur i Randers – se TV indslag her

12419125_1119943701363176_2753117785673889147_oEn ny pænt  stor frikadelle skulptur har set dagens lys ved rundkørslen foran politistationen.

Budskabsbringeren er anonym, ligesom ingen ved om han/hun er tilhænger eller modstander af byrådets beslutning om at forældrebestyrelserne ude i børneinstitutioner ikke længere skal bestemme hvad der serveres for kommunens mindste børn.

Radikale Venstre er i dag i sin egenskab af formand for kultur og fritidsområdet blevet interviewet af TV 2 Østjylland. Både Mogens Nyholm og DF’eren Frank Nørgaard (frikadelles fader sammen med borgmesteren!) deltager i indslaget.

Mogens Nyholm taler for, at han synes det er fint med kulturelle happenings i det offentlige rum. Det samme gør Frank Nørgaard; i hver til fald i den her sag…

Se indslaget tryk her

Red.

Kategorier
Det Radikale Venstre i Randers kommune

Radikale træffes på weekendens Randers-messe

Både formand Hans Toftdahl og næstformand Morten Kjær Søren træffes på Randers-Messen
Både formand Hans Toftdahl og næstformand Morten Kjær Søren træffes på Randers-Messen

MØD Radikale Venstre på Randers Messen i morgen lørdag og søndag. Der er åben fra kl. 10.00 – 17.00 begge dage.

Mød bl.a. formand Hams Toftdahl, vores viceborgmester Mogens Nyholm og flere andre gode radikalere. Radikal Ungdom vil også kunne træffes begge dage.
Vi er på stand 4, hvor der er en konkurrencer, med fine vigaver til de to heldige vindere. SES:)
Red.
Kategorier
Byrådet

Indslag med Mogens Nyholm om Doktorparken

I dag kan man se dette indslag med radikale Mogens Nyholm på TV 2 Østjyllands hjemmeside. Kultur og Fritidsudvalget har jo besluttet at Doktorparken skal have et løft, og bl.a. er det planen at eksterne midler bidrage med ½ millioner kroner. Det er en ny måde at tænke på, og det bliver spændende at se hvordan virksomhederne og borgerne tager i mod dette.

Radikale Venstre her i Randers skal opfordre til at du giver støtte – hvis ikke eksterne støtte var blevet en del af finansieringsgrundlaget ville fuglene i Doktorparken ikke være en del af fremtiden…nu er de reddet. Vi får se hvad der sker.

På TV 2 Østjylland er der et længere indslag med Radikales viceborgmester og udvalgsformand for Kultur og Fritid Mogens Nyholm, og det ses her.

Tryk her for at se TV indslag.