Kategorier
Byrådet Politik

Hård dag på kontoret

Byrådet havde en hård dag i går
Byrådet havde en hård dag i går

Byrådet var indkaldt til formøde kl. 15.00 i går. Kl. 16.00 begyndte  selve byrådsmødet og kl. ca. 23.00 kunne medlemmerne gå hjem.

På mandagens byrådsmøde var der flere større sager.

Først og fremmest var der sagen om Familieafdelingen, hvor der lægges op til en besparelse på 23 millioner kroner. Og det i en tid hvor Familieafdelingen ikke overholder lovgivningen, samt 4 påbud er givet fra Arbejdstilsynet grundet dårligt arbejdsmiljø.
Forud for mødet har Radikale Venstre iscenesat modstand mod besparelserne. Det handler jo om udsatte og sårbare børn, som byrådet har ansvaret for får en tålelig barndom og opvækst. Desværre har Venstre og DF endnu ikke meldt klart ud om at børnene skånes. Radikale vil holde fanen højt i denne sag.
Radikale mener byrådet har det største ansvar for problemerne på området grundet for lave økonomiske bevillinger.

Vindmølleplanen blev revideret; knap så grøn en plan som før, men den kan lige gå an. Radikale Venstre støttede bl.a. at Binderup møllerne skrinlægges. Simpelthen fordi byrådsflertallet har behandlet den sag så amatøragtigt, at det er bedst de gode folk i Binderup og omegn  nu får fred i sindet. Flere mølleprojekter kan planlægges i fremtiden og det er vigtigst, og der gives nu bedre hensyn til naboerne til møllerne.

Den sidste sag der skal kommenteres her er Hal 4. Sagen sendes nu til budgetforhandlingerne, hvilket Radikale Venstre ikke har nogen indvendinger imod; alt kan jo i princippet sendes den vej. Om en ny Hal 4 vedtages afgøres så under budgetforhandlingerne til efteråret.
Derimod mener Radikale Venstre, at det er forkert planlægningen for Hal 4 nu igangsættes. Det er vi simpelthen ikke nået langt nok til at kunne gøre lige nu. Der er stadigvæk for mange sten på vejen; bl.a. omkring økonomi.

Hvad Radikale Venstre mener omkring en ny hal 4 etablering afgøres først når alle sten er vendt…og det er de som nævnt langt fra i skrivende stund.

Red.

 

 

Kategorier
Det Radikale Venstre i Randers kommune Organisatorisk

Garden grill party og medlemsmøde

Den 15. juni afholdes der medlemsmøde, hvor alle medlemmer af Radikale Venstre i Randers Kommune  er velkomne.

Mødet holdes i Mogens Nyholms have, og vi satser på høj sol, grillmad og lidt vin, øl eller vand. Er der nogle der insisterer på frikadeller klarer vi også den:)

Reserver aftenen. Vi begynder kl. 18.30.

For at have nok grillmad vil det være en god ide, om du sender en mail til formand Hans Toftdahl; der i øvrigt er aftenens grillmester.

Hans mailadresse er:  h.toftdahl@dadlnet.dk

Der vil selvfølgelig også blive politisk samtale mm. Mere information herom følger senere her på siden. OG så kan du møde Seda,  vores ny udklækkede folketingskandidat.Grillaften

 

Vel mødt

 

Bestyrelsen

Kategorier
Byrådet

DF Randers anvender røgslør for at snyde vælgerne

Er en aftale stadigvæk en aftale hos Frank
Frank Nørgaard og DF begår løftebrud på løftebrud – derfor er det nødvendigt at anvende redskabet Røgslør

Ved byrådsmødet i går blev budgetprocedure for budget 2017-2020 vedtaget.

Radikale Venstre stemte for budgetproceduren, der betyder at rammebesparelser er vejen der følges. Radikale Venstre havde hellere set en fifty fifty ordning,, som Mogens Nyholm formulerede det. Forstået således, at der laves rammebesparelser for halvdelen af spareforslaget og den anden halvdel skulle findes ved et sparekatalog (40 millioner kroner i  år 2017 stigende til 121 millioner kroner i år 2019)

Budgetproceduren viser hvordan budgetproces tænkes at skulle foregå, men man kan altid trykke på nogle knapper og lave om, hvis et flertal vil dette… derfor vælger vi at stemme for i dag.
Radikale Venstre går til budgetforhandlingerne med et klart krav om en mindre skattestigning – ala la den vi fremførte i vores fællesbudget med SF ved budget 2016-2019. Der er brug for øgede indtægter, hvis der skal have en økonomi i balance. Bl.a. vores børn  og Familieafdelingen trænger til et løft.

Randers Kommunes økonomi er stadigvæk sårbar, at en undladelse af denne indtægtsforøgelse vil betyde kommuneøkonomien vil bløde, og det vil gøre mere ondt end loven tillader hist og pist. Helt konkret kan det nævnes at familieafdelingen ikke overholder lovene i dag. Det er ikke familieafdelingens og forvaltningens skyld – det er budgetflertallets skyld (V+DF+A).

Dygtige Sammen blev vedtaget. Det er en plan for skoleområdet, som Radikale Venstre støttede. I ordførertalen advarede vi om for meget detailstyring og kontrol. Vi har tillid til skolens ledere og medarbejdere , og tror på de selv bedst styrer “skoleskibet”, og de skal have god  frihed til at lægge kursen til at nå opstillede overordnede og politisk fastlagte mål. Bemærk der står OVERORDENDE, vi vil ikke være med til politisk detailregulering og kontrol.
Radikale Venstre vil give skolerne ro og fred til at gøre deres arbejde, uden unødvendig politisk indblanding. Det har vi sagt før, det siger vi igen og igen.

Mogens Nyholm sluttede af med at sige “Dygtige Sammen” kun er et papir. Børns udvikling og dannelse foregår ude på skolerne. Det er en fælles opgave for Skole, Personale, Elever, Forældre og omverdenen at nå i mål…

Ved de seneste byrådsmøder har Dansk Folkeparti benyttet enhver lejlighed til at tale om flygtninge og migranter, uanset emnet  intet har med sagen at gøre. Det gjorde DF også i går. Taktikken lægges vel for ad den vej at lægge røgslør for alle de løftebrud partiet begår i byrådssalen. Som Mogens Nyholm sagde i går, så er det jo utallige løftebrud DF har gjort i de seneste  par år, når det medtænkes hvad de lovede eksempelvis de ældre og børnene under valgkampen i 2013.
Jo flere løftebrud DF laver over for borgerne i kommunen jo mere skinger bliver deres tone mht. flygtningeudfordringen. Selvfølgelig med det formål at fastholde de vælgere, som DF både i tide og utide begår løftebrud imod…men hvor længe holder den taktik. Hv
or længe kan de sløre udsynet for vælgerne med denne let gennemskulelige taktik? Hvor lange lader danskerne sig snyde?

Samme tendens ses i øvrigt også på den landspolitiske scene…

Red.

Kategorier
Det Radikale Venstre i Randers kommune Politik

Ny folketingskandidat og tre nye bestyrelsesmedlemmer

Seda er vores nye folketingskandidat
Seda er vores nye folketingskandidat

På generalforsamlingen i onsdags skete der markante ændringer.

Radikale Venstre i Randers Kommune byder nu velkommen til en ny folketingskandidat og tre nye bestyrelsesmedlemmer.

Ny folketingskandidat er 24 årige Seda Tugba Cetinkaya. Seda bor i Randers by og har sin unge alder taget i betragtning et ganske imponerende CV.

Hun går på kandidatuddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet. Seda er medlem af Randers Kommunes Medborgerskabsråd, fungerer som tyrkisk tolk, har været Domsmand og nævning ved retten i Randers, og hun har  være medlem af det nu nedlagte Integrationsråd, og frivilligt arbejde på Hospice Randers har Seda også begået.

Seda holdt et meget fint indlæg og blev valgt med stor applaus. Hun sluttede af med ordene: “For mig handler politik om mennesker.” Det er der mange på Tinge der kan lære af!

Formand Hans Toftdahl fortsætter sit fine arbejde som formand, ligesom Morten Kjær Sørensen og Johanne Kristine Asmussen deler næsformandsskabet mellem sig.

Formans Hans Toftdahl og næstformand Morten Kjær Sørensen indkalder radikale medlemmer til generalforsamling 2016
Hans og Morten er fortsat en del af formandsskabet, sammen med Johanne

 

Nye bestyrelsesmedlemmer er Karin Blach (comeback), Seda Tugba Cetinkaya (1. gang) samt RU repræsentation (delt mellem Rebekka og Astrid). Nævnte afløser Lone Kjær Kristensen, Camilla Gade og Jørgen Mark Pedersen, der alle ønskede en pause fra bestyrelsesarbejdet.

Tom Brøcher Jacobsen fortsætter som folketingskandidat i Syd kredsen og er tillige kasserer. Revisor er Per  Christensen og Jørgen Grejs Hansen er sekretær.

Generalforsamlingen indledtes af teaterleder Peter Westphal, Randers Egnsteater. Peter viste rundt i det efterhånden store egnsteater. Randers Egnsteater er nu det største i Danmark! Imponerende arbejde og stor ros til teaterets  leder og medarbejdere.

På generalforsamlingen fortalte RU kort om deres aktivister, og det er tydeligt at der er god gejst hos fremtidens Radikale; senest har de lavet en happening om Klima udfordringen. Ros for deres store engagement.

Der planlægges nyt medlemsmøde primo  juni måned, hvor der serveres grill og forhåbentlig sol og sommer

 

Red.

Kategorier
Det Radikale Venstre i Randers kommune Politik

Mindeord ved dagens generalforsamling

mindeord_600x250I aften afholder Radikale Venstre i Randers Kommune årets generalforsamling.

I det forgangne år har vi desværre sagt farvel til tre markante Radikalere i vores kreds. Det drejer sig om Erik Rasborg Lauersen, Erik Steenberg og Kresten Pind. Alle har de været medlem af Radikale Venstre i en menneskealder.

Vi holder en mindestund for disse stovte radikalere i aften.

Vi ses kl. 19.00 i Randers Egnsteater.

Bestyrelsen 

Kategorier
Det Radikale Venstre i Randers kommune

HUSK generalforsamling 2016 på onsdag

generalforsamlingFormand Hans Toftdahl meddeler, at der skal vælges ny folketingskandidat.

Casper Karup Hedegaard har meddelt at han ikke ønsker genvalg. Casper fortsætter sit radikale virke i København.

Hans Toftdahl oplyser, at en ung kvinde er interesseret i at overtage Kaspers plads, hvis medlemmerne bifalder dette. Det skal her oplyses, at kandidat emnet bor i Randers Kommune. Mød op og se vores måske kommende folketingskandidat.

I øvrigt fortsætter Toftdahl gerne som lokalformand.

På onsdag kan Radikale i Randers møde Peter fra Egnsteateret
På onsdag kan Radikale i Randers møde Peter fra Egnsteateret

Inden selve generalforsamlingen vil Mr. Randers Egnsteater himself – Peter Westphal – vise os rundt i teaterets fine lokaler samt holde et oplæg for fremmødte medlemmer.

Bestyrelsen håber mange medlemmer kigger forbi. Der vil være lidt kaffe og mundgodt og mulighed for at møde lokale radikale.

VI begynder kl. 19.00!!

Vel mødt!

Formand

Hans Toftdahl