Den 19. april afholdes årets generalforsamling. Eventuelle forslag til punkter der ønskes på dagsordenen skal som altid ske ved henvendelse til formand Søren Mikkelsen.
Generalforsamlingen afholdes i Hvidemølleområdet. Men vi mødes først ved Laksetorvet.
Dagsordenen mm ses her på siden i næste uge.
I øvrigt skal der vælges ny folketingskandidat, da Rebecca Marie Johansson ikke ønsker genvalg.
GENERALFORSAMLING 2023 19.04.23 Sæt X i kalenderen 👍😊
Randers kommunes byråd holder lange byrådsmøder. Næsten altid ca. 6 timer. Hos os tages den demokratiske samtale alvorligt, kan man godt tillade sig at sige. Nogle kommuner klarer møderne på meget kortere tid… det er ikke nødvendigvis positivt. Sager skal jo drøftes i det offentlige rum. Vigtigt at huske på, at netop det handler byrådsmøderne også om, så borgere har mulighed for at kigge partierne i kortene.
I mandagens møde var der mere end 40 punkter på dagsordenen.
Vigtigste beslutninger var følgende: – Ny start for det specialiserede døgn og aflastningstilbud for børn og unge (SIBUM). – Ombygning af krydset Aarhusvej/Grenå ej. Handler om bedre forhold for cyklisterne. – Anlægsbevilling til Justesens plæne gøres nu endnu mere attraktiv for kommunens borgere, samtidig med der tages tiltag til højvandvands sikring af midtbyen (Randers midtby er blandt de 10 mest udsatte byområder med hensyn til oversvømmelser. I tiltaget er klimatruslen og vandstigninger indtænkt). – Bækkestiens fredning blev igen behandlet – Budgetprocedure vedtages
Lige få ord om det budget, der skal vedtages til efteråret. Det bliver sandsynligvis et af de sværeste budgetter at få strikket sammen i storkommunens tid – i hver til fald hvis der skal strikkes et holdbart og realistisk budget sammen. (Visse grupper i byrådet vil nok som let kunne lave et budget… der som altid ikke holder vand og ikke er realistisk til virkelighedens økonomiske udfordringer og muligheder.
Det er muligt at se og høre mandagens byrådsmøde: TRYK HER
Forleden sad byrådsmedlemmerne 6 timer i byrådssalen
I morgen er der igen byrådsmøde. Det er en stor dagsorden med mere end 40 sager. Mødet begynder som altid kl. 16.00 og slutter vel næsten som altid efter kl. 22.00.
Nu er dato for årets B-generalforsamling på plads for radikalere i Randers kommune. Det bliver den 19. april; altså om ca. en måned.
Sæt kryds i kalenderen. Selve dagsorden og sted annonceres om nogen tid. Dog kan det tilføjes, at vi begynder kl. 19.00, samt vi får en gæst til at holde indlæg. Hvem det bliver annonceres også senere. Dog kan det oplyses, at vi kommer til at høre om bæredygtighed, gener mm.
Lokale B formand Søren Mikkelsen er sikker deltager på årets. generalforsamling.
Nedenstående gennemgås et forslag, som de radikale stillede ved det seneste Erhverv og planudvalgsmøde i torsdags.
Ændringsforslag til punkt 21: ”Igangsætning af kommuneplantillæg for detailhandel”.
INDSTILLING Radikale Venstre indstiller til erhvervs- og planudvalget,
a. at ved placering af dagligvarebutikker skal kriteriet om, at det styrker bylivet i bydelene være mere centralt og tungtvejende i de forvaltningsmæssige afgørelser.
–Nærværende ændringsforslag har også sammenhæng til punkt 22: ”Samlet behandling af otte forespørgsler på etablering af dagligvarebutikker i Randers by”.
Motivering af forslag:
Ved en temadrøftelse i Erhverv og Planudvalget den 28.april 2022 holdt Lars Austrup, direktør i Arkitekforeningen et oplæg omkring Arkitekturpolitik.
Oplægget handlede bl.a. om byudvikling med kvalitet; om den gode by. Om bygninger, byrum og vigtigheden af byliv.
I direktørens oplæg blev følgende påpeget citat:• ”Vi skal tænke det fælles liv ind i byrummene. Ude og inde skal smelte sammen.• Kvaliteten er mellem bygningerne (Gehl). Det inden for murerne skaber man selv.• Der skal være nemt at bo der. Der skal være sammenhæng til andre funktioner” Citat slut.
I sit oplæg viste direktøren et billede med en rundkørsel indholdene en discountbutik. Direktøren omtalte absolut ikke disse rundkørsler med dagligvarebutikker som by-forskønnede, og hvad værre er… de suger bylivet ud af bydele; suger livet ud der hvor menneskerne lever og bor.
I Randers by er der bydele, hvor bylivet er blevet tømt for liv (by-funktioner) mere end godt er. En udvikling forvaltningen i Randers kommune har påpegetunder møder. Nu gøres der overvejelser om, hvordan vi kan få bylivet tilbage i visse bydele!
Dette ændringsforslag skal ses som et tiltag til at undgå at andre bydele mister by-funktionen… undgå at bylivet forringes i andre bydele.
Summa summarum. Dette ændringsforslag går ud på, at Randers kommune ved fremtidig detailhandels planlægning i Randers by planlægger for, at dagligvare-detailhandelsbutikker placeres, så der i højere grad tages hensyn til at bylivet og bydeles kvalitet understøttes – så det billedlig talt i højere grad bliver menneskestrømme der afgør dagligvarebutikkers placeringerfrem for trafikstrømme – altså en mere bylivsorienteret planlægning.
Netto i det nordlige Randers by.
Ovenstående ses et konkret eksempler på placeringer, der bør høre fortiden til rent planlægningsmæssigt. Nemlig Netto ved rundkørslen på Rådmands Boulevard, hvor butiksfunktionen er placeret i hovedtrafikåre hvor biler færdes, fremfor hvor mennesker lever og bor.
I punkt 22s otte forespørgsler ses lignende ønsker, der også er bylivsudtømmende. F.eks. Slagterigrunden og Århusvej 62. Begge nævnte vil være ødelæggende for bylivet (ja for kulturlivet mellem mennesker) i bl.a. henholdsvis bydelene Kristrup og Vorup.
Radikale Venstre indstiller følgelig, at ved placering af fremtidige dagligvarebutikker skal kriteriet om at det styrker bylivet i bydelene være mere centralt og tungtvejende i de forvaltningsmæssige afgørelser. Radikale Venstres forslag blev positivt modtaget af Erhvervs og planudvalget, da alle 7 medlemmer i udvalget vendte 👍.
Endnu en dagligvarebutik, hvor der tænkes mere på trafikliv end byliv – på Jernbanegade
Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti møder til under halvdelen af møderne i sit byrådsarbejde. Det er uholdbart at have en udvalgsformand, der i den grad devaluerer byrådets arbejde, argumenterer det radikale byrådsmedlem Mogens Nyholm i dagens Randers Amtsavis.