Kl. 16.00 på torsdag samles Randers Byråd for at behandle budgettet for næste år – den såkaldte 1. Behandling.
Ved 1. behandlingen vil partiernes gruppeformænd kort redegøre for de enkelte partiers syn på forvaltningens fremlagte basisbudget. Et basisbudget bestilt af byrådet. Forvaltningens fremlagte forslag indeholder besparelser for i alt 125 millioner kroner. Et enormt beløb – og det uden Nordic Waste sagens eventuelle økonomiske konsekvenser… som endnu ikke kendes…
Kl. ca. 16.30 kommer radikale Mogens Nyholm til mikrofonen og fremlægger De radikales tanker omkring budget 2025 – 2028, som næste års budget hedder.
Hvis du vil følge 1. behandlingen TRYK HER.
I forlængelse af 1. behandlingen af budgettet behandles en række sager, som byrådet ikke nåede ved det seneste byrådsmøde.
Hvis du ønsker at se mødedagsorden TRYK HER
Det endelige budget vedtages den 10. oktober, hvor 2. behandlingen foregår.

