Generalforsamlingen er veloverstået. Efter samme procedure som det plejer.
Søren Mikkelsen blev genvalgt som formand, og Helle Koch fortsætter som næstformand.
Hans Toftdahl ønskede ikke genvalg til bestyrelsen, men træder tilbage til at være suppleant. I stedet nyvalgtes Janus Hove.
Fra nu af bestårbestyrelsen af:
Søren Mikkelsen, formand Helle Koch, næstformand Anne Bisgaard Christensen Poul Rubach Jytte Juhl Wehlmann Janus Hove
Line Rasmussen genvalgtes som folketingskandidat.
Udover de traditionelle punkter, fremlagde formanden sin årlige beretning, ligesom kommunevalget til november var oppe at vende.
Inden selve generalforsamlingen var der korte oplæg af kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt og direktør for Børn og Skole Carsten Otte. Kommunaldirektøren berettede om aktuelle sager på det overordnede niveau, der lige nu er på vej til Randers byråd, mens Børne skole direktøren gennemgik aktuelle sager, som lige nu går gennem hans ressort.
Onsdag den 23. april indekalder formand Søren Mikkelsen til årets generalforsamling. Kl. 18.45 mødes vi ved hovedindgangen på Laksetorvet. Der indledes med et kort oplæg af kommunaldirektør Jesper Kaas Schmith og Børneskole direktør Carsten Otte. Efter punktet med de to direktører begynder selve generalforsamlingen. Dagsorden følger den sædvanlige skabelon. Alle medlemmer af Radikale Venstre er velkomne.
Godkendelse af Forslag til lokalplan 755 for ny bebyggelse mellem Østergrave og Havnegade, var ordlyden på sag 55 ved byrådsmødet den 31. marts.
Bebyggelse på Shell-grunden, så ved kommunens borgere nok bedre hvad sangen handler om. Lokalplanen er vigtig, da den bliver forbindelsesvejen mellem den gamle midtby og så den nye bydel; bydelen der kaldes Byen til vandet.
Lokalplanen skal nok få politisk flertal, men de sædvanlige modstandere, listerne, vil sandsynligvis som altid stemme imod. Største stridspunkt ved lokalplan 55 er og bliver foreslåede højde på højhuset, hvor der planlægges for 9 etager.
Radikale Venstre er alt i alt positiv stemt overfor planen, men som det fremgår af nedenstående live-optagelse er det med en løftet pegefinger. Lokalplan 55 sendes nu i høring, og vi må selvfølgelig se hvad høringen bringer inden endelig stemmeafgivning besluttes.
Forberedelserne til næste års budget er allerede ved at blive iscenesat. På det seneste byrådsmøde den 31. marts behandlede Randers Byråd nemlig punktet Budgetprocedure.
Til oktober vedtages budget 2026 – 2029 endeligt. Under budgetprocedure-punktets behandling kommenterede flere partier og lister på valgte procedure. Ud fra deres kommentarer tyder det på at især listerne og måske også SF er på vej ud af forhandlingerne; før de reelt er begyndt.
SF-Randers italesætter i deres indlæg at partiet ønsker retning. Hvor vil vi satse pengene, efterlyste deres byrådsmedlem. Nævnte nogle få konkrete ord om hvor flere penge burde bruges. Omvendt som sædvanlig undlod SF så at nævne hvor pengene Randers Byråd bør bruge på foreslåede politikområder skal tages fra. Det er jo den svære del når budgetter skrues sammen, ikke sandt?
Ikke overraskende brugte listerne også punktet til at give stor kritik af det budget 2025 – 2028 vi radikale vedtog i efteråret sammen med Venstre og Socialdemokratiet. Det er jo nærmest til at græde over listernes kritik, når man tænker på at Østbroens budget, og Velfærdslisten, Beboerlisten og Enhedslistens fællesbudget begge kendetegnes ved at være totalt urealistiske… hvor der både budgetteres med fantasimillioner kroner og med total urealistiske budgettiltag. Ak 👎 Der henvises igen til Minianalysen Radikale Venstre har lavet herom ultimo år 2024. TRYK HER, hvis du vil læse den. Så får du hurtigt og nemt forståelse for kommentaren om listernes brug af fantasimillioner, som gør at deres budgetkritik kun kan opfattes som tomme ord…
Radikale Venstre kommenterede også på budgetprocedurens indhold, og tillige på det signal SF sendte om, at de nærmest ikke vil være med i budget 2026 – 2029. Sker det, ja så har SF-Randers ikke været med i et eneste budget i tiden efter kommunevalget i år 2021; og dermed har folkesocialisterne reelt ikke formået at opfyldt dele af deres valgløfter og valgprogram 2021, kan det konstateres…det samme kan i den grad konstateres om listerne. Nedenstående ses og høres radikales ord under sagen.
Randers Byråd har iscenesat et vigtigt arbejde for fremtiden i vores kommune. Vi har sat en række vidende folk til at lave en Hvidbog om Fremtidens Randers Kommune. Bl.a. deltager professor i Økonomi Nina Smith, Aarhus Universitet (men bosiddende i et landdistrikt), Peter Bogh Lindgaard formand DI Randers-Norddjurs og Jens Erik Zebis, direktør for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det er et virkeligt stærkt rådgivningspanel med faglig bredde.
Panelet udkomme bliver et bilagsmateriale på 300-500 sider. Selve Hvidbogen får et omfang på ca. 100 sider.
I hvidbogen sammenfattes de væsenligste forhold og forklaringer på Randers kommunes aktuelle situation, hvor der ER flere brændende platforme, der nødvendigvis må tages hånd om i årerne der venter – hvis Randers kommunes økonomiske udfordringer skal håndteres i tide, og fremtidige udvikling og velfærd i Randers kommune derved kan sikres. Vigtigt arbejde der foregår i rådgivningsudvalget må det konstateres… og det for alle kommunens borgere, virksomheder og uddannelser.
Bemærk, det er er et rådgivningspanel. Giver kun grundlag til beslutninger. BESLUTNINGSTAGER er selvfølgelig byrådet.
Ved behandlingen af punktet på det seneste byrådsmøde kunne det konstateres, at ikke alle politiske grupper vil spille med i det her vigtige arbejde, der skal sikre i mange henseender en bæredygtig Randers Kommune.
Den manglende konsensus fra især listerne kommenterede vi radikale på ved behandlingen i byrådssalen. Se livevideo nedenstående:
Ved det seneste byrådsmøde handlede sag 51 om Status på socialområdets økonomi i 2024.
Socialområdet er et smertens barn for Randers kommune – ja det er området for alle kommuner i Danmark. Kommunernes økonomi i hele landets er udfordret som følge af udgifterne på socialområdet er ikke styrebare. Lovgivning på området skal selvfølgelig overholdes… og det er det der betyder socialområdets økonomi er ikke styrbart. Især særligt dyre enkeltsager giver kommunerne problemerne med at styre økonomien på området.
Ved det senest vedtagne budget 2025 – 2028 var området en af hoved forklaringerne på Randers kommune måtte vedtage et budget med store besparelser. Budget 2025 – 2028 aftalen kan findes her på siden under menuen Valg & Politik.
Nedenstående kan de radikales ord på selve byrådsmødet ses og høres, og det er hele indlægget..