Kategorier
Politik

Forhandlinger er i gang

Budgetforhandlingerne er nu for alvor i gang. De foregår på den måde alle partier og lister inviteres til en indledende samtale på borgmesterkontoret. Budget 2026 – 2029 vil snart vedtages.

I dag var Radikale Venstres forhandlingsdelegation til vores indledende samtale… vi er formodentlig et af de sidste i rækken. Forhandlingsdelegationen bestod af formand Søren Mikkelsen og 2. viceborgmester Mogens Nyholm.

Hvad der blev sagt på dagens møde afsløres selvfølgelig ikke her. Blot skal det konstateres, at det var et konstruktivt møde, hvor vi og den socialdemokratiske borgmester ikke talte os længere fra hinanden. Vi er ikke enige i alt, og det er ganske naturligt… vi er jo to partier med forskellige positioner.

Formand Søren Mikkelsen er positiv med hensyn til de kommende forhandlinger, men erkender de bliver svære. Et lille rådighedsbeløb på ca. 10 millioner årligt i de fire år rækker ikke langt, set fra helikopterplanet, tænker formanden. Ønsker, henviste sager og udløbne budgetposter langt overgår de små rådighedsbeløb.

.Formand Søren Mikkelsen forventer svære forhandlinger.

Torsdag den 18. september samles byrådets partier, og på dagen skal et flertal for budgettet skabes. På dagen vil Søren og Mogens få selskab af andre gode radikalere.

Radikale Venstre håber at en god kreds af byrådets politiske grupperinger kommer med realistiske budget ambitioner der rammer indenfor budgetskiven. Vi ser gerne budgetkredsen bliver større end ved sidste års Budget 2025 – 2028. Sidste år bestod forligskredsen af Radikale Venstre, de konservative, Venstre og Socialdemokratiet. Med hensyn til budgetters indgåelse kan man fastslå, at de partier der stemmer for, bestemmer. Gør deres indflydelse gældende på vegne af borgerne; og på vegne af de vælgere der har stemt på dem.

I år ved vi at med sikkerhed, at et af sidste års budgetpartier ikke bliver en del af forligskredsen, idet Det konservative Folkeparti ikke længere har repræsentation i Randers Byråd.

Kategorier
Politik

Mobiltelefoner i folkeskolerne i Randers kommune… og i Randers byråd😊


Den artikel handler mere om et glimt i øjet end om politik. Inspirationen er en vaks borger gode iagttagelsesevner.

En borger har nemlig henvendt sig til Radikale Venstre fordi pågældende har gjort en sjov observation. En observation der har relation til et meget omdiskuteret emne i den daglige skoledebat. Endda et emne, som har vores lands undervisningsminister M Tesfayes fulde bevågenhed. Nemlig skoleelevers brug af mobiltelefoner i timerne.

Tesfaye og regeringen vil forbyde mobiltelefoner og andre private tablets i landets skoler og på fritidshjem med en lovændring. Der arbejdes på et forbud. TRYK HER

I den sammenhæng kan borgerens henvendelse kun give et smil på læben. Mobiltelefoner (og tablets) benyttes også flittigt under byrådsmøder i Randers, tænker borgeren: “Lytter mobil-politikerne til det der foregår i byrådssalen?”, spøger den vakse borger – ja et godt spørgsmål, må mange borgere og især skolebørn tænke. Se nedenstående video-take/billede fra 1. behandlingen af Budget 2026 – 2029 som dokumentation.

MON det samme sker i folketingssalen, er der nok folkeskoleelever, der med rette kan spørge Tesfaye og AVM-regeringen, smil.

Kategorier
Politik

Radikale Venstres byrådskandidat-hold

Om lidt over 2 måneder er der kommunevalg i det ganske land. Valgdagen er den 18. november.

Radikale Venstre i Randers kommune er ved at have sit kandidathold klar. Som nævnt for nogle dage siden stiller liste B med i alt 11 byrådskandidater. Der er kandidater der har været på stemmeseddelen før, og der er kandidater der stiller op for første gang.

Geografisk er holdet sammensat således at både by og land er repræsenteret. Støvring (ved Mellerup), Romalt, Dronningborg, Vorup, Stevnstrup, Randers, Romalt, Gjerlev/Øster Tørslev, Harridslev og Hornbæk.

I DAG offentliggøres de 6 første kandidater… i næste uge præsenteres de øvrige 5.

  1. Mogens Nyholm
  2. Anne Bisgaard
  3. Søren Mikkelsen
  4. Poul Rubach
  5. Helle Koch Jensen
  6. Søren Vindum Horup

I næste uge præsenteres de sidste fem byrådskandidater, og ja der ses nye navne her, i forhold til tidligere kommunevalg.

Tre mønd og to kvinder foran en hæk.
Top fire på Radikales liste. Fra venstre: Søren, Anne, Poul og Mogens
Kategorier
Politik

Vælgermøde hos erhvervslivet

I mandags krydsede de seks borgmesterkandidater klinger for første gang. Foruden vores egen Mogens Nyholm var det selvfølgelig følgende spidskandidaterne fra de konservative, Venstre, Socialdemokratiet, Østbroen samt Socialistisk Folkeparti.

Emnerne var Byudvikling og de unge, kommunal service over for erhvervslivet plus det løse.

Radikale Mogens Nyholm italesætte, at Radikales Venstres overordnede vision er, at erhvervslivet er hovednøglen hvis de ti udfordringer, der er listet op i Hvidbogen Fremtidens Randers kommune, skal overvindes. Der skal selvfølgelig andre “nøgler” i brug, men hovednøglen er Erhvervslivet. Mogens Nyholm sagde tillige, at fremtidens borgmester i Randers kommune må have et tættere sammenspil med erhvervslivet, samt påpegede, at vi skal have flere private virksomheder med over 250 ansatte.

Bedre service til erhvervslivet kræver at der ansættes en erhvervsdirektør, mener formanden for DI Randers-Norddjurs Peter Bogh Lindgaard. Radikale Venstre bifalder ideen. Dele af industriområderne i Randers by mangler betjening af kollektiv trafik, og det må ændres hurtigst muligt, tænker Radikale Venstre. Mogens Nyholm påpegede på erhvervs-vælgermødet, at resultatet af Nordic Waste skandalen ikke må blive overdrevne rigide tilsyn vis a vis erhvervslivet.Øvrige erhvervsliv kan jo ikke gøre for Nordic Wastes ufattelig dårlige ledelsesstil og trav.

DI har offentliggjort en dugfrisk erhvervsmåling, hvor der er plads til forbedringer lokalt. Randers kommune må kigge på målingens resultater og evt. givne kritik… og kan passende begynde med at nuppe de lavssiddende frugter, tænker lokale radikaleDet var meningen at borgmesterkandidaterne skulle have talt om den dårlige kultur i byrådet. Journalist og ordstyrer Mads Otte fra TV 2 Østjylland fik det punkt aflyst….

DI formanden Peter Bogh Lindgaard vil have en kommunal erhvervsdirektør.

Kategorier
Politik

Radikales Venstres budgettale ved førstebehandlingen

Nedenstående ses Radikale Venstres budgettale ved førstebehandlingen af Budget 2026 – 2029.

I B-budgettalen italesættes at erhvervslivets forhold skal opprioriteres i årerne fremover, ligesom børnene, de unge samt sociale forhold indgår i talen. I følge vi radikale vil Hvidbogens indhold komme til at blive medbestemmende ved kommende års budgetter her i Randers kommune. Vi skal have vendt den onde cirkel, som det står i Hvidbogen Randers kommune.

Kategorier
Politik

1. behandling af Budget 2026 – 2029

I dag førstebehandles Budget 2026 – 2029 i Randers Byråd.

Hvis du vil følge førstebehandlingen live TRYK HER

Mødet begynder kl 16.00.