Kategorier
Politik

Dagsorden generalforsamling år 2021

I denne måned afholds årets generalforsamling i Fritidscenteret. Generalforsamlingen afholdes selvfølgelig under hensyntagen til gældende Corona restriktioner. Se dagsorden, tid og sted nedenstående.

Indkaldelse til generalforsamling Radikale Venstre, Randers d 16-6/2021 kl. 19 – 21, Fritidscentret Vestergade 15, Randers C

DAGSORDEN:

1: Valg af dirigent.

2: Godkendelse af dagsorden.

3: Formandens beretning:

4: Fremlæggelse af årsregnskab

5: Valg til bestyrelsen.

6: Valg af revisor og revisor suppleant.

7: Valg suppleanter til bestyrelsen.

8: Valg af delegerede til Landsmøde og Region.

9: Valg af kandidat til regionsrådet.

10: Valg af kandidat til folketinget.

11: Kort om KV21 til nu.

12: Indkomne forslag.

13: Politisk drøftelse, ordet frit, f.eks ideer til KV 21

14: Eventuelt.

Generalforsamlingen afholdes i lokale 11, under hensyntagen til de på dagen gældende coronaregler.

 Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest syv dage før generalforsamlingens afholdelse.

I er velkomne til at tilmelde jer til undertegnede.

Mvh. Formand Søren Mikkelsen, 21697406, csm914@hotmail.com

Kategorier
Politik

Udvikling er besværligt for Randers kommune

Der er gode udviklingspotentialer for Randers Kommune. Dog er der en stor sten på vejen med hensyn til at Randers Kommune kan udvikles på bedste vis. Hovedudfordringen lige nu for Randers Kommune – og for mange jyske kommuner – er, at der er økonomiske forhindringer skat af landsniveauet/Folketinget – læs hvad det er “for en stor sten på vejen”, som det drejer sig om i Mogens Nyholms læserbrev. Tjek link, dernæst vis.

I øvrigt. Udvikling handler både om Randers by og øvrige del af kommunen.

I disse år øges Randers kommunes befolkningsudvikling . En del af stigningen skyldes i Assentofts byudvikling. I de senere år er der bygget rigtig mange huse i byen, der engang hørte under Sønderhald Kommune; (og som ved kommunesammenlægning pressede på for at komme under Randers Kommune. I øvrigt var det radikale bestyrelsesmedlem Karin Blach blandt de borgere, der kæmpede med i denne kamp).
Det er klart at byudvikling i Assentoft by, vil smitte positivt af på byens idrætsforening Sønderhald IF og øvrige foreningsliv.

Fodbold på Assentoft stadion i dag
Fodboldkamp på Assentoft Stadion i dag. Herligt syn i disse Corona-tider

Randers kommune er befolkningsmæssigt blandt de største kommuner i Danmark (nr. 7 ud af 98). Arealmæssigt er vi også en af de større. Lige fra Langå i Vest til Randers i centrum til Udbyhøj i øst ønsker borgerne, at de ikke glemmes. Ønske om udvikling er bredt i befolkningen.
Lige nu behandler Randers lokalpolitikere en sag om udvikling i Udbyhøjs (Nord) by og havns udvikling. En havn, hvor der i storkommunens tid virkelig er investeret i udvikling – og i dag er aktiviteten i havneområdet og dets etablerede strand fantastisk.
Udbyhøj er en by, hvor befolkningen, rosværdigt, spiller med, når det handler om byens fremtidsudsigt. Dette ses også i Assentoft, ja ildsjæle fænomenet ses i rigtig mange af kommunens mindre og mellemstore byer. Det er det, der sagt positivt, kaldes et levende demokrati.

Kategorier
Politik

Formandskabet varsler generalforsamling 2021

Corona driller stadigvæk i Danmark, ja i verden. Corona har også drillet med hensyn til afholdelse af årets generalforsamling for radikalere her i Randers kommune.

Men nu er det ganske vist. Der indkaldes til generalforsamling år 2021. Det bliver onsdag den 16. Juni 2021.
Klokkeslæt, sted og dagsorden oplyses en af dagene, bl.a. her på siden.

Gode radikale hilsner

Søren Mikkelsen, formand

Dan Lønkvist, næstformand

Radikale Venstre, liste B, indkalder til Generalforsamling den 16. Juni.

Kategorier
Politik

Radikale Venstres vandforslag sendes til videre behandling

Ved byrådsmødet i går havde Radikale Venstre et beslutningsforslag vedrørende klima, oversvømmelser og truende grundvandsstigninger. I følge GEUS truer både grundvand og overflade vand i Danmark,

Radikale ønsker, at byrådet tager nævnte vandproblematikker op. Dels ved et temamøde forbyrådet, der efterfølgende skal føre til at en handlingsorienteret plan vedtages i byrådet. I processen skal borgere og omverdenen også kobles på.
Som det fremgår af forvaltningens svar på spørgsmålene, er det kompliceret stof, og stor udfordringer der udestår. Det ses at forvaltningen er i godt gang med at håndtere udfordringerne i forskellige regi. Godt.

Det videre arbejde med radikales forslag skal samle trådene, og give et overblik for alle, men især for borgere og vi politikere. Et overblik, der gerne skal føre til gode fremadrettede beslutninger i årene der kommer. Det bliver der i høj grad brug for. Vandtruslerne er kommet for at blive.Et enigt Randers byråd bakkede op om Radikales forslag. Forstået således, at det blev besluttet, at der indledes med nævnte temamøde, og byrådet herefter fastlægger den videre proces.

Læs Radikales indspil i denne sag, samt forvaltningens svarnotat i nedenstående links. Tjek link, og derefter vis.


Kategorier
Politik

Radikale og budgetpartnere går efter flere cykelstier

Budgetpartierne Radikale Venstre, SF, de konservative og Socialdemokratiet har ved aftenens byrådsmøde stillet forslag til at Randers kommune skal forsøge at få del i den landsdækkendes cykelpulje på 150 millioner kroner. Påpeger lige at der er 98 kommuner til at søge i puljen.

I nedenstående link læses de fire budgetpartier cykelsti indspil.

Kategorier
Politik

Randers Byråd ændrer ikke navn

Radikale Venstre og SF har på aftenens byrådmøde stillet forslag om, at Randers Byråd fra årsskiftet skulle hedde Randers kommunalbestyrelse. Simpelthen fordi RV og SF mener, at navnet Kommunalbestyrelse bedre favner den kendsgerning, at vores kommune udgør mere end Randers BY.

Flertallet kunne ikke skabes. Efter en fin demokratisk samtale på byrådsmødet, ja så vedbliver vores politiske fora at hedde Randers Byråd.

Radikale og SF har nu testet muligheden for navneændring, og den sag er så lukket. Vi radikale har ikke tænkt at genteste navneændring i årene der kommer.

Dette er salen for Randers Byråd – også efter år 2022