Kategorier
Politik

Radikale forlod Laksetorvet sent natten til fredag

Radikale Venstre forlod budget forhandlingerne meget sent i nat. Om Radikale Venstre er med i budget 2022 – 2025 kan læses her på siden senere i dag.

Kategorier
Politik

Britt kæmper for Nordbyen, menneskelighed og anstændighed

Britt Grøndal Bertelsen sidder i bestyrelsen for Nørrevangskolen. Den post er en vigtig bevæggrund til, at Britt nu er radikal byrådskandidat ved kommunevalget til november.

Det forholder sig nemlig sådan, at Britt og vi radikale havde et fint og vellykket parløb for knap et år siden, hvor vi sammen kæmpede for at Nørrevangskolen skulle bevare sin status som Eliteidrætsskole, samt beholde 10. klasse årgangen.

Hos Britt er den sociale profil klar. Hun kæmper for, at de mennesker der har det sværest i livet, skal hjælpes på vej til et bedre liv – det er i øvrigt også hendes professionelle beskæftigelse.
Britt er fællesskabs orienteret, og for hende skal fællesskabet i Nordbyen styrkes. Vi skal gøre alt for, at det udsatte område aldrig får Ghetto status – en positiv turn around skal ske. Vi er på vej. Men flere skridt må tages, tænker radikales nyudklækkede kandidat.

Sundhed, eller mangel på samme, er noget Britt møder i sit professionelle virke. Sundhed er en vigtig politisk prioritering, ligesom hendes titel som mor gør, at uddannelse er en af hendes politiske kæpheste.

I oktober måned kommer der en kort personlig præsentation af Britt her på siden.

Britt kæmper for menneskelighed og social anstændighed

Kategorier
Politik

B-budgettale ved dagens 1. behandling

I dag har Randers Byråd haft første behandling af budget 2022 – 2025. Alle byrådets partier holdt en ordførertale.

Efterfølgende blev der stemt om det såkaldte basisbudget. Her stemte alle for, undtagen de tre grupper der slutter på “listen”. Vi kan nok allerede nu konstatere, at årets budget bliver et forlig på maksimalt 6 af de 9 politiske grupper, der sidder i Randers Byråd dags dato.

Vores byrådsmedlem Mogens Nyholm holdt et indlæg, hvor både radikales ønsker, krav og udfordringer gennemgås. Mogens kom også ind på radikales syn på skattestigning, og om forhandlingerne på torsdag, og eventuel forligskreds` sammensætning.

Læs Mogens Nyholms budgetale ved dagens første behandling af budget 2022 – 2025: Tryk ved DOWNLOAD

Kategorier
Politik

1. Behandling af budget i dag

Kl. 16.00 samles Randers Byråd til første behandling af budget 2022 – 2025.

Byrådsmedlem Mogens Nyholm præsenterer de vigtigste radikale positioner til forhandlingerne nu på torsdag. Det er ikke meget det enkelte parti kan spille på banen, da den årlige budgettale kun må have en varighed på maks. fem minutter.

Senere i dag kan Mogens Nyholms budgettale læses her på siden.

Kategorier
Politik

Søren Mikkelsen bor midt i mellem Gjerlev og Harridslev

Formand Søren Mikkelsen har meldt sig klar til den kommunale valgkamp. Søren bytter gerne formandskasket med en plads i Randers Byråd.

Søren bor lige midt i mellen Gjerlev og Harridslev. Politisk står den også på “midten”. Søren er meget tilfreds med, at Radikale Venstre i Randers kommune ved de seneste to års budgetter har været brobyggeren mellem de konservative og SF og S.

Søren er en mand, der gerne minder om, at Randers Byråd, og vi radikale, aldrig må glemme livet og udvikling på landet. Det sociale står højt hos Søren. Famileplejer er Sørens baggrund, hvilket jo er et meget socialt og vigtigt virke. Børne og familieområdet har selvfølgelig byrådskandidatens fokus. Unges forhold og vilkår ligeså.

Søren er bevidst om, at byrådet skal have fokus på gode forhold til erhvervslivet, som den ægte socialliberale politiker Søren klart er. Erhverslivet er jo en vigtig dynamo for velfærden i Danmark, tænker han.
I byrådsalen kæmper Radikale Venstre en ensom, men målrettet kamp mod unødvendig bureaukrati og papirvælde. Punktet står også i netop offentliggjorte valgprogram. En kamp formand og byrådskandidat Søren Mikkelsen bifalder.

I oktober måned kommer en kortfattet personlig beskrivelse af Søren Mikkelsen her på siden.

Kategorier
Politik

Mogens Nyholm mener pressekampagne er unuanceret

I et læserbrev i fredagens Randers Amtsavis kommenterer byrådsmedlem Mogens Nyholm for første gang på pressekampagnen vedrørende kulturen i Randers Byråd. En kampagne, der må siges at være meget ensidig.

Nyholm tager tyren ved hornene i aktuelle mediekampagne , hvor et ikke-byrådsmedlem nærmest ukritisk bruges som sandhedsvidne.


I øvrigt talte Mogens Nyholm pr. telefon, tilfældigt med en TV 2 Østjylland journalist, om denne ensidighed i går fredag. Journalisten meddelte det radikale byrådsmedlem, at stationen måske ville tage Nyholms kritik op i dag lørdag. Replik fra Mogens er/var, at han reserverer hele dagen i dag – vi får se om den regionale TV station vil nuancerne i den her sag, eller bevidst vælger ensidigheden. Mogens forventer telefonen ringer i dag – det må være oplagt, ja må være et must, at nuancer gives fra TV 2 Østjylland i denne her sag. Det er jo en public service kanal.


Læs læserbrev: Tryk her

Mogens Nyholm forventer TV 2 Østjylland ringer i dag