RV-avisen for Randers kommune
For nogen tid siden, kunne man her på RV-avisen for Randers kommune læse et forvarsel om, at der i ny og næ, vil komme brudstykker af Radikale Venstres historie, her på platformen.
Kilden til historieskrivningen er bogen “Det Radikale Venstres historie” skrevet tilbage i det forrige årtusinde (1938-1939). Det er en dokumentation af partiets historie – udgivet i to bind… en radikal bogudgivelse.

Bogens opbygning er forfattet således, at der gennemgås radikale historiske hændelser. Personer, der kan beskrives, at tilhøre partiets skabere præsenteres i det store værk. Altså, det er en skildring af Det Radikale Venstres levnedsløb, af de begivenheder og personligheder, som har været partiets indhold. Udpluk af nævnte historiske rids og persongalleri, vil præsenteres her i RV-avisen for Randers kommune i kommende måneder… i ny og næ, smil.
Ligeledes vil der til tider, gengives historiske citater, som nogle af Det Radikale Venstres forfædre har fremført.
Bemærk, der her skrives Det Radikale Venstre. Indtil år 2005 var partiets navn Det Radikale Venstre, men i år 2005 blev DET fjernet.
Bogen, der benyttes til historieskrivningen, er en gave givet til Mogens Nyholm af tidligere folketingsmand Hans Larsen Ledet (der døde november 2006, og i flere årtier var bosiddende i Asferg og Randers by). Allerede nu kan det afsløres, at Larsen Ledet har familiære forbindelse til en af vores partis skabere… eller skal vi sige fødselshjælpere. Det familiemedlem præsenteres i tiden der kommer.
Nedslagene i bogen fotograferes, og lægges så op på nærværende RV platform. Nedenstående ses første nedslag – og det er selvfølgelig forordet til Det Radikale Venstre historie.

