I går, blev mødet vedrørende godkendelse af folketingsvalget midlertidigt udsat. Årsagen var, at en af de nyvalgte folketingsmedlemmer måske ikke har orden i sine boligforhold. Der er jo bopælspligt i Danmark for de valgte landspolitikere.
Det er et af de “nyvalgte folketingsmedlemmer”, den er gal med, fremgik det af pressen.
Før folketingsvalget er godkendt, ja da er tre af de valgte folketingsmedlemmer sprunget ud som løsgængere. Igen høres i pressen, at det bidrager til politikerlede… og det er der vel noget omMEN MEN. Den med hønen og ægget kan vel med god ret bringes på banen? Nemlig den med, “hvad kom først, hønen eller ægget”.
Kan man ikke med god ret postulere, at de mange politikere, der shopper mellem partierne, eller bliver løsgængere, er valgt af vælgerne…
Dermed har dele af vælgerskaren egen-ansvar for politikerledens komme og omfang.
Det er jo sådan i et demokrati, at “dem der stemmer, bestemmer”. Det element kunne pressen også dyrke, ligesom man måske også kan overveje, om den fjerde statsmagt spiller en rolle i den her behandlede problematik.. Tænk selv videre…

