Kategorier
Politik

SMILEHULLET

Engang var der noget der hed SMILEHULLET på DR TV. Ideen indføres nu her på siden.

“Smilehullet” på DR var en serie, der blev sendt på DR, med humoristiske indslag eller underholdningsindslag.

Hvor tit smilehullet kan ses her på siden, ja det vides ikke. Det bestemmer byrådets medlemmer og politiske gruppers arbejde adfærd og indsats.

Første indspil er nedenstående sag, hvor et byrådsmedlem fra en liste pr mail for nyligt har stillet forvaltningen spørgsmål om Randers kommunes kassebeholdning. Spørgsmålet lyder.

Jeg vil gerne se en graf med kommunens kassebeholdning før og efter eftergivelse af (socialudvalgets) gæld 

Altså politikeren er i tvivl om kommunens kassebeholdning ændres, når den eftergiver en gæld, som en af kommunens egne forvaltninger skylder kommunens fælles- kassebeholdning.

Kære læser… der må smiles. Selvfølgelig har det ikke betydning for kommunens samlede kassebeholdning, at intern gæld eftergives. Som kommunen svarer politikeren, citat:

“Kommunens kassebeholdning er ikke ændret som følge af den gennemførte gældseftergivelse.

Den eftergivne gæld omhandlede et merforbrug i forhold til budgettet til og med 2024 – og er altså nogle penge der allerede er brugt. Effekten af merforbruget er således slået igennem på kassebeholdningen” citat skyld.

Kort forklaret, svarer det jo til, at fruen i huset låner penge ud til sin ægtemand til forbrug her og nu. Manden køber og betaler her i år 2026.

Hvis fruen i år 2028 siger til ægtemanden, at de sletter deres interne gæld, ja så er det jo logik for burhøns, at det ikke vil have betydning for deres fælles kassebeholdnings størrelse i år 2028. For pengene blev jo brugt i år 2026, og blevet taget fra fælleskassen på det tidspunkt… men manden giver måske konen et ekstra kram og knus i år 2028, når deres interne gæld droppes, smil.

Hvem politikeren er, ja det må du selv gætte på… denne gang.