Forslag til folketingsbeslutning om at lave en skole, der er god for alle skolebørn i Danmark. Radikale Venstres beslutningsforslag lyder:
Folketinget pålægger regeringen at indkalde til forhandlinger inden udgangen af 2025 om at tilføre folkeskolen en ekstra lærer eller pædagog i halvdelen af alle timer for at lykkes med inklusion og for at forebygge skolevægring.
Kort uddrag af beslutningsforslags indhold
Radikale Venstre vil med beslutningsforslaget flytte fokus fra det enkelte barn til at hjælpe hele klassen. Radikale Venstre mener at alle børn skal være en del af klassen, og det er den enkelte skoles ansvar at sikre at hver klasse har nødvendige lærere og pædagoger tilknyttet, så alle børn i klassen kan deltage i undervisningen og føle sig inkluderet. Forslaget skal sikre at børn får hjælp i tide; får hjælp før problemerne vokser sig til mistrivsel, skolefravær og diagnoser.
Radikales forslag koster 4.7 milliarder kroner. Pengene skal bindes i de nyoprettede timebanker i de enkelte skoler.
KORT MOTIVERING FORSLAG:
16.000 forældre er lige nu ikke på arbejde, fordi deres børn har det så skidt, at de ikke kan komme i skole. For dem er skoletasken fyldt med bekymringer i stedet for penalhus og madpakke.
Vi vil lave en skole, som er god for alle børn. En skole, hvor alle børn føler sig betydningsfulde i fællesskabet.
Det kræver flere lærere og pædagoger. De skal både have tid til at forberede varieret god undervisning og til at kunne håndtere konflikter med det samme, når de opstår.
I beslutningsforslaget anvises finansiering.

