I indeværende uge 44 sætter ugeavisen Din Avis fokus på minianalysen; der læses her på hjemmesiden nedenstående. En analyse omkring oppositions fremlagte budgetter ved Randers Byråds 2. behandling af Budget 2025-2028. I analysen indgår Beboerlisten, Velfærdslisten og Enhedslistens fællesbudget, ligesom SF- Randers` og Østbrolistens budgetforslag er inddraget.
Din Avis har bedt den landskendte kommentator på kommunalt stof Roger Buch kommentere på B-analysen. I artiklen er der følgende kommentar fra Roger Buch:
Tal med forbehold
Metoden med at knuse de andre partiers kommunale tal er usædvanlig, siger kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
»Mogens Nyholms analyse er tydeligvis en både politisk og polemisk analyse, hvilket sådan set er helt forsvarligt og normalt. Det ses bare ikke så tit i kommunalpolitik, at man skriver notater og kæmper med talkolonner – men på Christiansborg er det helt normalt, fordi man der har økonomer og sekretariater til at hjælpe. Og fordi tænketanke, økonomiske vismænd osv. skaber rapporter, som indgår i talkrigen. Der er altid usikkerhed på tal, og tal kan altid problematiseres, så både tal og kritik af tal skal tages med forbehold,« skriver han i et skriftligt svar til Din Avis.
»Jeg synes, at analysen rejser en række relevante kritiske spørgsmål til partiernes forslag. Men de andre partier vil uden tvivl være voldsomt uenige i både mange af detaljerne i analysen og også den overordnede konklusion af Nyholms analyse,« lyder det fra Roger Buch.
I artiklen gives SF-Randers og Enhedslisten mulighed for at komme til orde omkring B-analysens resultater og konklusioner.
TRYK HER, og du gives adgang til Din Avis` artikel omkring oppositionens budgetforslag.

