Kategorier
Politik

Fint EU valg – snart er der kommunevalg

Radikale Venstre havde trods nedgang i forhold til det seneste EU valg et absolut godkendt valg.

Radikale Venstre fik lidt over 7% af stemmerne, hvilket giver et mandat i Europa-Parlamentet. Vi blev større end f.eks. Moderaterne og Liberal Alliance.

I aktuelle meningsmålinger siden folketingsvalget har Radikale Venstre ligget noget under 7 %. Så EU valget er en absolut positiv “måling” og real indikation, især positivt når der tages i betragtning at der er kommunevalg om 1 1/2 år. Det lover godt for det forestående kommunevalg.

Martin Lidegaard viste forleden på Randers Teater, at han er en troværdig og dygtig politisk chef for vi radikalere, så der er dobbeltgrund til optimisme med hensyn til kommunevalget i det ganske land.

Lokalt, i Randers Byråd, har lokale radikale tillige god indflydelse, og er et af de partier der tager ansvar i svære tider – lokalt er der i den grad brug for ansvarlige partier, som sikrer balance i kommune økonomi og samtidig har øje for det sociale.

Radikale Venstres stemmer, er stemmer der arbejder…

Martin Lidegaard jublede da valgresultatet for EU valget tonede frem.