Kategorier
Læserbreve

Psykiatriplan 2012 er en ommer

Læserbrev i Randers Amtsavis den 18. februar 2013  af næstformand Randers-radikale Hans Toftdahl

Jeg har benyttet min juleferie til at læse forvaltningens forslag til Psykiatriplan 2012. Jeg er målløs.

Aldrig har jeg læst noget så bureaukratisk og uforståeligt, til trods for min professionelle bagrund som praktiserende læge i 30 år, hvor jeg jo har daglig kontakt med de sårbare borgere.

Dog er der enkelte elementer i planen jeg har fattet, og det er ikke forslag der gavner de psykisk sårbare borgere. At man seriøst kan foreslå at de psykiske syge borgere skal flyttes rundt fra bosted til bosted vidner om at forfatterne ikke erkender eller kender til psykisk sårbare borgeres situation. Rapporten bærer heller ikke præg af, at forfatterne har lyttet til medarbejderne på ”gulvet” og pårørende, som ved hvad der handler om.

Jeg vil opfordre forfatterne til at de sætter sig ind i de psykiske syges hverdag, der er præget af f.eks. af angst. De har brug for ekstrem grad af tryghed og forudsigelighed

Radikale Venstre vil opfordre til, at rapporten skrottes, og medarbejderne på gulvet, som kender de syge borgeres situationen, også får reel indflydelse på den nye Psykiatriplan.

Vi afslutte med, at jeg er rystet over at en omfattende høringsproces kan føre til det makværk, som udsendte psykiatriplan vidner om.  Det virker mere til at handle om økonomi fremfor mennesker.

Kategorier
Læserbreve

Lille Johannes og hans mor mærkede ikke borgmesterens næstekærlighed

Læserbrev i Randers Amtsavis den 2. februar 2013, af byrådsmedlem Mogens Nyholm

En enlig mor, til en lille dreng, har henvendt sig til undertegnede, fordi hun føler, at hun og hendes dreng er og bliver svigtet af Randers Kommune og borgmesteren.

Moderen har givet mig indsigt i hendes sag hos kommunen. Det er ubehagelig læsning, hvor kommunens næstekærlighed og medmenneskelighed på lange stræk er fejet ind under gulvtæppet, og hvor der trædes på love og paragraffer.

Nævnte Randers-dreng, var primo år 2011 ovre at lege hos en jævnaldrende legekammerat – i dette indlæg kalder jeg drengen for Johannes (navnet er et dæknavn; og det skal tilføjes at Johannes var i 5 års alderen på daværende tidspunkt).

Legen hos kammeraten kom til at give den lille dreng grimme ar på sjælen. En storbror til legekammeraten, knap 10 år ældre end lille Johannes, udsatte nemlig drengen for et overgreb af seksuel karakter.

Overgrebet blev underrettet til forvaltningen i Randers Kommune. Mere end 4 uger gik der, fra underretningen indgik hos kommunen, til moderen fik besked af kommunen om overgrebet – det er ikke i orden, der bør selvfølgelig kun gå få timer eller dage.

Trods underretningens alvorlige karakter traf kommunen ikke nævneværdige foranstaltninger overfor den ældre dreng, der forurettede den lille Johannes – det er absolut heller ikke i orden. Ligeledes undlod kommunen desværre at henvise Johannes til Langenæs (et behandlingscenter for børn udsat for overgreb) som kommunen ellers selv foreslog den 8/7 2011 – dét har vist sig at være meget fatalt for lille Johannes.

I tiden efter november 2011 har Johannes nemlig udvist en adfærd, i sin leg med kammerater, der viser, at han har fået alvorlige ar på sjælen. Flere gange har Johannes forsøgt at gøre det samme ved jævnaldrende legekammerater, som han selv har været udsat for.

Moderen henvendte sig i øvrigt også, vel i afmagt, til Randers` borgmester i en mail, i september 2011, så der kunne blive taget affære overfor legekammeratens storbror, så han ikke begår flere overgreb på børn. Borgmeteren glimrer ved at undlade at sætte sig ordentlig ind i sagen og ved handlingslammelse; især ved efterfølgende at undlade at følge op på sagen. Utilgivelig tornerosesøvn, fra en person på så vigtig en post, i en meget vigtig sag, som jo i den grad handler om næstekærlighed og medmenneskelighed – som borgmesteren næsten tårevædet hyllede i sin nytårshilsen til kommunens borgere.

I mere end 1 ½ år har Johannes` mor vedvarende men forgæves bønfaldt kommunen om, at hendes lille søn, der i dag er 6 år gammel, gives den nødvendige ekspertbehandling, som han har så meget brug for; så der kan ryddes op i hans indre tanker, og hans traumatiske oplevelse kan bearbejdes… først i september år 2012, efterlever kommunen sin egen anbefaling, og tilbyder Johannes den hjælp hos Langenæs Behandlingscenter, drengen har så meget brug for; som forvaltningen selv anbefalede medio 2011.

Ydermere. Kommune (og borgmesteren) traf heller ikke nødvendige foranstaltninger over for den store dreng der forulempede lille Johannes – måske grundet økonomiske overvejelser, det kan jeg dog kun gisne om. I sidste halvdel af år 2012 trådte den Sociale Ankestyrelse (en neutral statslig retsinstans) i karakter, og har efter en borgers underretning pålagt Randers Kommune, at tvangsfjerne den ældre dreng (tilhørende gruppen 14+ årige) fra sit hjem – hvilket jo viser borgmesteren fejer noget under gulvtæppet, når han på byrådsmødet den 17. december 2012 svarede, at antallet af tvangsfjernede 14+ årige er NUL.

Når man sætter sig ind i sagens akter kan der desværre konstateres, at forvaltningen har lavet flere alvorlige fejl, ved at sætte økonomi før børns tarv, samt ikke leve op til givne løfter.

Borgmesterens manglende reaktion er ikke blot utilgivelig, det er tornerosesøvn af værste skuffe… utilgiveligt ankestyrelsen må tage affære overfor drengen der forurettede lille Johannes; det burde være løst allerede i september 2011 af borgmesteren, der jo som det eneste byrådsmedlem har instruktionsbeføjelser over for forvaltningen.

Læren må være: Byrådets flertal (der også inkluderer Radikale), som har hovedansvaret mht. rammerne for de udsatte børn, må kraftigt overveje, hvordan vi kan forbedre forvaltningens arbejdsbetingelser mht. de udsatte børn… vi kan ikke være andet bekendt; især overfor de udsatte børn, men også overfor medarbejderne på området, der helt givet har svære arbejdsbetingelser.

Landspolitikere bør også overveje situationen omkring udsatte børn… alt for ofte høres jo om fatale historier i det ganske land.

Jeg har til dette indlæg fået detaljeret indsigt til sagens kommunale akter af moderen, som gerne vil have offentligheden får syn for sagen, så ikke andre børn i Randers Kommune skal opleve tilsvarende alvorlige menneskelige svigt som Johannes; og da Amtsavisen ikke ville tage del i hendes kamp mod systemet, blev jeg kontaktet, og efter at have læst sagens akter kunne jeg selvfølgelig ikke sige Nej til moderens ønske om en hjælpende hånd… det ville være utilgiveligt af en byrådspolitiker at gøre.

Jeg vil opfordre forvaltningen til at få denne sag løst på bedste vis, og leve op til både lovgivning og givne løfter – det fortjener både den nu seksårige Johannes og hans mor. Og jeg håber meget, at den her historie er en engangs-historie – det vil ikke være til at bære, om Randers på sigt kom i bås med Rebild, Esbjerg og Sønderborg.

Avisen kender drengens og moderens sande identitet.

Kategorier
Læserbreve

Børneanbringelser: Borgmesteren fejer noget under gulvtæppet…

Læserbrev i Randers Amtsavis den 19. januar 2013  af byrådsmedlem Mogens Nyholm

Rebild, Sønderborg og Esbjerg har en ting til fælles. De har fået meget dårlig omtale, fordi kommunerne har svigtet alvorligt med hensyn til anbringelse af børn og unge under 18 år.

Ved anbringelse af børn og unge under 18 år taler vi om de mest udsatte 0-18 årige, som er udsat for umenneskelige svigt. Vi taler om børn og unge, der i deres hverdag og opvækst er udsat for incest, vold, seksuelle overgreb, og nogle oplever mor blive banket gang på gang m.m.

I den landsdækkende avis Kommunen, kunne man den 6. november 2012 læse, at Randers Kommune har fået 7 pålæg om anbringelser af børn og unge i perioden 2010 til medio 2012. Syv gange er den Sociale Ankestyrelse gået ind og sagt, at Randers ikke gør nok, for de børn og unge der har det sværest i livet.

”Styrelse kæmper med passive kommuner” kunne man læse i artiklen, og hvad værre er, Randers kommune fremhæves som en af de mest passive kommuner.
Artiklen har fået Radikale Venstre til at følge op i vores byrådsarbejde, ved at stille borgmesteren og forvaltningen en byge af spørgsmål; det skylder vi de sårbare børn og unge.

Givne svar har chokeret Radikale Venstre. Chokeret os, dels fordi kommunens passivitet er over de udsatte børn og unge er endnu mere udtalt, dels fordi at borgmesteren og forvaltningen i forening vildleder undertegnede og byrådet.

I en mail den 26. november spurgte Radikale Venstre forvaltningen om antallet af pålæg om anbringelser for børn og unge under 18 år siden medio 2012; som opfølgning på artiklen i Kommunen. Vi fik svar fra forvaltningen den 30. november, og svaret lød på 1 sag. Det er forkert. Det rigtige tal på svartidspunktet er 4 sager – primo december 2012 er endnu en sag desværre føjet til.

På byrådsmødet den 17. december spurgte Radikale Venstre ind til antal pålæg om anbringelse af 14+ årige efter medio 2012 og til medio december. Borgmesteren svarede: NUL.
Jeg kan dokumentere, at borgmesterens svar er usandt!Vildledning af byrådet og byrådsmedlemmer er en meget alvorlig sag; og det bliver jo endnu mere alvorligt, når det drejer sig om de børn og unge, der oplever svigt på svigt… tænk igen på historierne vi har hørt fra Rebild, Esbjerg og Sønderborg. At feje noget under gulvtæppet i den her sag er tegn på mangelende social ansvarlighed.

Desværre er kendsgerningerne at borgmesteren IKKE har givet Radikale Venstre dækkende og fyldestgørende svar omkring anbringelser. I stedet blev Radikale Venstre affærdiget af en borgmester, der bagatelliserede sagen ved at give urigtige oplysninger. Jeg vil i et læserbrev i næste uge – med udgangspunkt i en konkret sag – dokumentere at Henning Jensen Nyhuus har misinformeret byrådet og undertegnede, samt i den konkrete sag IKKE har levet op til det ansvar han har som borgmester.

I Randers har vi en socialdemokratisk borgmester, hvor prestigeprojekter i høj grad er i fokus, mens fokus på de sociale forhold har klare mangler.

Kategorier
Læserbreve

Mor, julepakken er tom!

Læserbrev i Randers Amtsavis den 14-12-12 af byrådsmedlem Mogens Nyholm

”De 8,5 millioner kr., som vi har på daginstitutionsområdet, Randers kommune var tildelt, den tilfalder området, det gør den ikke i alle kommuner, men det har vi valgt at gøre i Randers Kommune”. Sådan var ordene fra socialdemokraternes budgetordfører Leif Gade, ved vedtagelsen af kommende års budget i Randers Kommune – lyt selv til lydbåndet på kommunens hjemmeside.

Derfor virker det som en ren skåletale, når borgmesteren den 12.12.2012 her i avisen fastslår, at pengene endnu ikke er brugt i kommende års budget, og der nu gives en julegave til børnefamilierne.

Leif Gade udtalelse er sandfærdig, når man ser på budget-afstemningen;  pengene er lagt i budgettet. Og ikke nok med det. Samtidig med de 8, 5 millioner kroner blev tildelt de mindste børn, da sparede budgetflertallet nogenlunde det samme beløb på de mindste børn. Det var det Radikale Venstre benævnte, at budgetpartierne (Socialdemokraterne og højrepartierne Dansk Folkeparti og de Konservative) fodrede hunden med dens egen hale.

Med udgangspunkt i Leif Gades udtalelser ved budgetdebatten, og ud fra avisreferatet den 12. december i sagen, kan det konstateres, at børneområdet igen fodres med sin egen hale. Tiltaget giver ikke børnene bedre forhold, og tiltaget må betegnes som rendyrket vælgerbedrag, og værre er at vores mindste børn bedrages.

Nu kan forældrebestyrelserne eller institutionslederne komme til at stå med aben i den sidste ende, og borgmesteren og budgetpartierne vil holde tomme skåletaler om julegaven på 8,5 millioner kroner til de mindste børn… penge som allerede var tilført området.

Julegaven er tom, kan lille ærlige Peter sige til sin mor og far.

Amtsavisen lederskribent efterlyser nye modeller på børnepasningsområdet. Radikales kommentar til budgetpartiernes udspil skal være, at man ikke får noget af ingenting.

En model kunne være mere ærlighed på de politiske gange, samt børnene tilføres flere rigtige penge, som gjort i Radikale Venstre fremlagte budget 2013-16; vores budget i øvrigt også langt mere økonomisk ansvarligt end budgetpartiernes.

I øvrigt var Radikale det eneste parti der kraftigt advarede mod indskrænkning af åbningstiderne under budgetdebatten i oktober måned.

Kategorier
Læserbreve

Forundringen er stor


Læserbrev i Randers Amtsavis den 12. december 2012, af næstformand Hans Toftdahl

I et kommunalt notat lægges der op til øget selvforvaltning på Den Grønne Gren. Som læge af profession, læste jeg en artikel herom i lørdagsavisen med stor forundring.

Grenen er et værested for mennesker med forskellige svære psykiske sygdomme, så som skizofreni, angstlidelser, og forskellige personlighedsforstyrrelser. Nu skal det professionelle personale på Grenen tyndes voldsomt ud, kan jeg forstå.

Så er det jeg tænker. Hvordan kan en lang hørringsrunde munde ud i et forslag om, at personer med ganske alvorlige psykiske sygdomme efter planen selv skal styre og vedligeholde stedet? Det virker som skrivebords tankegang.

Jeg vil opfordre Torben Rugholm til læse noget faglitteratur om de sygdomme, som Den Grønne Grens brugere lider af… efter endt læsning bør Torben Rugholm erkende, at planen om høj grad af selvstyre skrinlægges hurtigst muligt.

Mange af de her mennesker, det drejer sig om, har rigelige problemer med at stå op om morgenen, komme uden for en dør og være sammen med andremennesker.
Hvor selvforvaltning er et positivt ladet ord i mange sammenhænge for de fleste borgere i samfunds-fællesskabet, så gælder et ikke på samme måde for psykiske syge mennesker, som jo netop har brug for støtte og omsorg for at klare og begå sig i vores fællesskab.

Radikale Venstre forstår brugernes opråb og utryghed, og opfordrer til at Randers Kommune tillige gør Den Grønne Gren tidssvarende… det kan faktisk gøres til billige penge. Byrådet kan ikke være andet bekendt.

Den Grønne Gren er ganske vist ikke et prestigeprojekt, men det handler altså om nogle af kommunens mest sårbare borgere.

Kategorier
Læserbreve

Radikale er også bekymret på børnenes vegne

Læserbrev i savisen den 4. december 2012, af byrådsmedlem Mogens Nyholm

I weekenden modtog jeg/byrådet et opråb fra familien Vinther, der meget velargumenteret klager deres nød over de forringede vilkår for Randers-børnene, klager over de børnefamilie-uvenlige åbningstider, som budgetpartiernes politik påfører børnene og deres forældre. Jeg vil kort citere fra Mads S. Vinthers mail, hvilket jeg har fået lov til.:

Byrådsmedlem Mogens Nyholm og Radikale nøjes ikke med at tale børnenes sag, vi handler!

Det undrer os og mange af de andre børnefamilier vi kender, at kommunen kan bruge en kvart milliard på at lave et badeland som vil koste 12 mio. kr. om året i mange år, at der kan gives 6 mio. kr. til at Århus kan blive kulturhovedstad (Århus, ikke Randers), at Randers stadions tribune kan få ”højnet kvaliteten” med en renovering til 30 mio. kr. og der kan smides millionbeløb efter andre projekter der reelt set er ekstra luksus for kommunen og dejlige prestigeprojekter for politikerne, så I kan sige, det har vi lavet. Det undrer os ligeledes at staten har afsat 8,5 mio. kroner ekstra til Randers kommune netop til at højne ”kvaliteten” af daginstitutionsområdet i kommunen, men Randers kommune vælger derimod at forringe området yderligere” citat slut.

Citatet fra familien Vinther kunne sagtens have været en del af Radikale Venstres budgettale i oktober måned; ja citatet flugter næsten fuldstændigt. Radikale fremlagde jo vores eget budget 2013-2016, hvor børnenes hverdagsliv var foretrukket på bekostning af bl.a. de luksus-projekter Mads S. Vinther nævner i sit opråb.

Radikale Venstre er lige så bekymret på børnenes vegne, som familien Vinther og andre børneforældre giver udtryk for her i avisen. Derfor har Radikale, som det eneste byrådsparti, heller ikke været med i de seneste års budgetter, da der i de seneste år ikke er vist den nødvendige omtanke for de mindste børns pasning, de ældre børns skolegang, ligesom der mangler forståelse for at børnefamiliers hverdagsliv skal kunne hænge sammen.

Byrådsflertallets førte politik svigter ikke kun børnefamilierne, den er tillige erhvervs-uvenlig, gør skade på bosætningen i vores kommune, og værst af alt er den uvenlig overfor børnenes nutid og fremtid… det kan budgetpartierne simpelthen ikke være bekendt.

I krisetider er det utroligt vigtigt at byrådet bruger pengene med rettidig omhu og omtanke; det bliver de ikke i Randers Kommune – hullet i kommunekassen er også en del af den fortælling.