Læserbrev i Randers Amtsavis den 12. december 2012, af næstformand Hans Toftdahl
I et kommunalt notat lægges der op til øget selvforvaltning på Den Grønne Gren. Som læge af profession, læste jeg en artikel herom i lørdagsavisen med stor forundring.
Grenen er et værested for mennesker med forskellige svære psykiske sygdomme, så som skizofreni, angstlidelser, og forskellige personlighedsforstyrrelser. Nu skal det professionelle personale på Grenen tyndes voldsomt ud, kan jeg forstå.
Så er det jeg tænker. Hvordan kan en lang hørringsrunde munde ud i et forslag om, at personer med ganske alvorlige psykiske sygdomme efter planen selv skal styre og vedligeholde stedet? Det virker som skrivebords tankegang.
Jeg vil opfordre Torben Rugholm til læse noget faglitteratur om de sygdomme, som Den Grønne Grens brugere lider af… efter endt læsning bør Torben Rugholm erkende, at planen om høj grad af selvstyre skrinlægges hurtigst muligt.
Mange af de her mennesker, det drejer sig om, har rigelige problemer med at stå op om morgenen, komme uden for en dør og være sammen med andremennesker.
Hvor selvforvaltning er et positivt ladet ord i mange sammenhænge for de fleste borgere i samfunds-fællesskabet, så gælder et ikke på samme måde for psykiske syge mennesker, som jo netop har brug for støtte og omsorg for at klare og begå sig i vores fællesskab.
Radikale Venstre forstår brugernes opråb og utryghed, og opfordrer til at Randers Kommune tillige gør Den Grønne Gren tidssvarende… det kan faktisk gøres til billige penge. Byrådet kan ikke være andet bekendt.
Den Grønne Gren er ganske vist ikke et prestigeprojekt, men det handler altså om nogle af kommunens mest sårbare borgere.