Kategorier
Politik

God jul og på gensyn den 31. december

Alle ønskes radikal glædelig gul. Denne side opdateres ikke igen før den sidste dag før nytårsskiftet.

Den 31. december kommer der en artikel om året der gik… med fokus på hvad der skete den 18. og 19. november😊

Kategorier
Politik

Kultur og bestyrelser

Randers kommune er en fantastisk kulturkommune. Vi har både store og mindre kulturinstitutioner på vores kommunale kulturkort. Herligt.

Blandt de største kulturinstitutioner er Randers Teater, Værket og Randers Regnskov. Alle gør de en fremragende kulturindsats for vores kommunes borgere.
En parentes bemærkning, mulighederne for kulturtilbud bliver tillige stadig vigtigere når borgere vælger ny bopælskommune. En vigtig pointe når vi tænker kultur på den lange bane.

I de kommende fire år har Randers Regnskov politisk repræsentation fra Randers byråd. Radikale Venstre tænker, at det er en fin ide med direkte link fra Randers Byråd til vores store kulturinstitutioner. Det giver nemlig mulighed for gensidig forståelse og god dialog; til gavn for kvaliteten og bredden i de kulturtilbud vores borgere gives.

Det iagttages, desværre, at Randers Teater i de næste fire år ikke får denne direkte dialog med byrådsmedlemmer fra valggruppe 1. Den nye borgmester og hendes flertal fra de to politiske yder-fløje vælger en anden retning; ærgerligt. Ikke godt for Randers Teater, at teateret nu ikke får den direkte kontakt til valggruppe 1 i bestyrelsesarbejdet.

Heldigvis har valggruppe 2 sørget for, at Randers Teater får et byrådsmedlem i sin bestyrelse, og det er Venstres Claus Berggren.

Valggruppe 2 består af vi radikale, Venstre og Socialdemokratiet.

Slutteligt skal det nævnes, at Værkets bestyrelse er kommunens politiske udvalg på området.

Kategorier
Politik

Møder er fastlagt – her er B’s byrådshold – i udvidet form

I går blev mødekalender for Randers Byråd offentliggjort her på siden. I dag tjekker vi så Radikales holdopstilling.

Mogens Nyholm er vores byrådsmedlem, og repræsenterer Radikale Venstre ved alle byrådsmøder og i møderne i de stående udvalg; Økonomiudvalget og Social og beskæftigelsesudvalget. Fremmøde ved disse møder er er et borgerligt ombud. Altså der er mødepligt.

Byrådsmedlemmer kan blive syge, ligesom de kan blive ramt af pres på deres arbejde. I disse situationer kan en af Radikale Venstres suppleanter indkaldes. Her vil det sandsynligvis være Anne Bisgaard eller Poul Rubach der indkaldes, da de er henholdsvis 1. og 2. suppleant.

Til gengæld kan Anne og Poul ikke indkaldes hvis Mogens melder forfald til udvalgsmøder. Sker det er det byrådsmedlemmer fra valggruppe 2. der bliver suppleant. Altså et byrådsmedlem fra enten Venstre eller Socialdemokratiet. Egentlig urimeligt, men sådan har Folketinget skruet reglerne sammen. Urimeligt fordi de større partier selvfølgelig kan indkalde en suppleant fra eget parti… det burde alle partier kunne.

De fire top B-kandidater ved kommunevalget.
Mogens står her med tre B-suppleanter til Byrådet. Anne, Poul og Søren.
Kategorier
Politik

Så er byrådets mødekalender offentliggjort

Nu har forvaltningen fået mødekalender for år 2026 sat sammen. Nedenstående har du mulighed for at danne dig overblikket.

Som tidligere omtalt har Radikale Venstre plads i Økonomiudvalget og Social og beskæftigelsesudvalget… og så selvfølgelig i Randers Byråd.

Se mødekalender: TRYK HER

Kategorier
Politik

Sidste møde med det gamle byråd er holdt – her er det nye

I går afholdtes det sidste byrådsmøde i år 2025. Det betyder at næste byrådsmøde først afholdes i år 2026. Med andre ord bliver det første møde med det nye byråd.

Det nye byråd består af 15 genvalgte og 16 nyvalgte. Prøv selv at finde de 15 genvalgte og 16 nyvalgte… test din viden om lokalpolitik, smil.

Her er valgte 31 byrådspolitikere:

Kategorier
Politik

Årets sidste byrådsmøde mandag den 15. december

På mandag den 15. december holdes årets sidste byrådsmøde. Det begynder kl. 16.00. I øvrigt er det sidste byrådsmøde med det byråd som har ledet Randers kommune de seneste fire år.

Når mandagens byrådsmøde er slut siger vi farvel til hele 16 byrådsmedlemmer. Blandt disse er der flere markante politikere der siger farvel og tak. Her nævnes nogle af sværvægterne.

Steen Bundgaard, Socialdemokratiet.
Daniel Madie, det har repræsenteret Venstre og de konservative.
Bjarne Overmark, Beboerlisten (en liste der nu lukker og slukker)

Ovenstående byrådspolitikere har alle siddet i byrådet for storkommunen Randers lige siden begyndelsen … for snart 20 år siden. Fem kommunevalg har de deltaget i.

Jens Peter Hansen er den sidste der nævnes her. Tidligere Venstre og sluttede af med sin egen liste Frie Stemmer. Jens Peter har også siddet i byrådet i næsten 20 år. I øvrigt har Jens Peter og Steen begge siddet i Purhus byråd før sammenlægningen.

Det gamle byråd er snart fortid, det nye træder til.

Se byrådsmødet live TRYK HER

Læs dagsorden TRYK HER

Jens Peter Hansen, markant byrådsmedlem der takker af.