Kategorier
Politik

Ny Nordic Waste undersøgelse på vej

På byrådsmødet i mandags vedtog Randers Byråd en ny undersøgelse om Nordic Waste. Radikale Venstre valgte at stemme ja, ikke ubetinget, men blot betinget.

Venstre og venstrefløjen er faddere til undersøgelse nummer 2. Nummer 1 er undersøgelsen begået af advokat Jacob Brandt, ekspert i miljøret. Undersøgelse findes længere nede på denne hjemmeside.

Kategorier
Politik

Måske en uvildig undersøgelse om Nordic Waste er på vej


Venstre i Randers kommune er gået sammen med byrådets venstrefløj, og diverse løs-gængere samt de konservative og DF om at stille forslag om en uvildig undersøgelse. Bl.a. borgmesterpartiet og vi radikale er ikke blevet spurgt. På Randers Netavis gennem- gås sagen indgående i tre artikler her til aften. I en af artiklerne udtaler radikale Mogens Nyholm nedenstående citat: Radikale:

Radikale: Er det rettidig omhu?
Også 2. Viceborgmester Mogens Nyholm fra Radikale Venstre er kritisk over det kommende forslag.

– Claus Berggren fra Venstre i Randers Kommune har ikke spurgt Radikale Venstre, om vi vil være med til en uvildig undersøgelse. Venstre vil åbenlyst hellere “lege” med Beboerlisten, Velfærdslisten, SF og Enhedslisten, siger Mogens Nyholm.

– Radikale Venstres stillingtagen tages med udgangspunkt i kvaliteten af venstrefløjens og Venstres forslag til uvildig undersøgelse, og om det er rettidig omhu, at det gennemføres på den korte bane, lyder meldingen.

Mogens Nyholm forudser allerede nu en problematik, som, han mener, kan diskuteres.

– Er Venstre og Co.’s forslag uvildigt nok, når det er Randers kommunes Borgerrådgiver, der skal stå for at gennemføre undersøgelsen? Er der den store forskel på om en undersøgelse udføres af kommunens Borgerrådgiver på vegne af et byrådsflertal, og så den interne undersøgelse, der blev udført for nyligt af den uafhængige professionelle advokat Jacob Brandt fra Codex Advokater? Det er en tanke værd, mener Mogens Nyholm.

– Radikale vil se konstruktiv kritisk på Venstre og venstrefløjens forslag til uvildig undersøgelse før vi tager endelig stilling til forslaget. Måske stiller vi et modforslag, slutter han.

Hvis du vil læse hele artiklen i Randers Netavis TRYK HER

Venstres 1. Viceborgmester Claus Berggren er gået sammen med venstrefløjen i kravet om en uvildig undersøgelse om Nordic Waste – liste A og B vil han ikke lege med.

Kategorier
Politik

Politisk task force nedsat – case Nordic Waste

Randers byråd nedsætter en krise taskforce.
Mandag begyndte en ny-nedsat taskforce sit arbejde. Task forcen skal arbejde med krise-håndtering og ideer omkring Nordic Waste.

Det radikale Byrådsmedlem Mogens Nyholm er en del af holdet. Første møde i går frembragte ikke det store omkring dets virke og videre arbejde. Lidt tanker og ideer blev iscenesat, også vi radikale iscenesatte ideer til det videre arbejde. Mere om dette arbejde vil løbende kunne læses her på siden.

Radikale Venstre håber det bliver en givtig fora til gavn for kommunens borgere. Hvor resultater og løsninger står over de tre P`er: Partipolitisk Presse Promovering.


Nu i Task Force omkring Nordic Waste
Kategorier
Politik

Pressemøde om case Nordic Waste

I dag afholdt Randers kommune pressemøde om Nordic Waste. På mødet deltog foruden borgmesteren, kommunaldirektøren og advokat Jacob Brandt, der er ekspert i miljøret. Mogens Nyholm, byrådsmedlem for Radikale Venstre deltog på pressemødet som tilskuer.


Miljøretsadvokaten har begået en uvildig rapport om case Nordic Waste, hvor virksomhedens og kommunens roller og ansvar analyseres og vurderes.

Overskriften på konklusionen er, at Nordic Waste har et Objektivt ansvar for det hændte. Kort fortalt… hvad det betyder kan du læse i både advokatens og kommunaldirektørens indlæg – tjek nedenstående links.

På pressemødet oplevedes en meget professionel advokat, en ærlig og velforberedt kommunaldirektør.

Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt mødte landspressen i dag


Mødet blev indledt af borgmesteren, som bl.a. udmeldte, at kommunen nu vil arbejde for, at der ikke længere gives tilladelser til at drive virksomhed på Nordic Wastes arealet – området skal omdannes til et attraktivt område for borgere og natur, om muligt. Radikale Venstre i Randers kommune bifalder de tanker, og vil støtte dem i vores byrådsarbejde.

Hvis du vil læse advokatens redegørelse TRYK NEDENSTÅENDE

Hvis du vil læse kommunaldirektørens indlæg TRYK NEDENSTÅENDE

Tak til dem, der i døgndrift knokler på Nordic Wastes arealer, for at redde natur, målsatte vandområder, og knokler på vegne af Ølsts bys borgere og kommunen.
Kategorier
Politik

Byrådmøde mandag

Mandag den 29. januar afholdes årets første byrådsmøde.

Du kan se året første byråds møde ved at TRYK HER

Det er en omfattende dagorden. I alt er der 48 dagsordenspunkter. TRYK HER, hvis du vil have et overblik over de punkter Randers Byråd skal drøfte.

Et punkt har national interesse, nemlig dagsordens-punktet om Nordic Waste; hvor der bl.a. læses status vedrørende økonomisk afrapportering og om en indgået samarbejdsaftale mellem Randers kommune og Miljøstyrelsen. TRYK HER for direkte adgang til netop den sag.

Mødet begynder som altid kl. 16.00.

Et sted her var Gammel Aarhusvejs forløb… indtil medio december 2023
Kategorier
Politik

Radikale i Randers kommune melder fra til lørdags-møde

Radikale Venstre i Randers kommune har efter moden overvejelse valgt at melde fra til et politisk møde; nu på lørdag.

Mødet er arrangeret af Socialistisk Folkeparti. Ideen med mødet er en midtvejs-evaluering af byrådets arbejde siden kommunevalget 2021. Alle valgte byrådspartier og lister er inviteret.

For nogen tid siden efterlyste SFs ledelse tilmeldinger. Dengang opfordrede vi radikale SF til at mødet aflyses… hvis kun en mindre del af byrådets partier og lister deltager.

I går erfarede vi så. at ca. halvdelen af partierne ikke deltager. Derfor giver det ikke mening at midtvejsmødet afholdes. Derfor har Radikale Venstre i Randers kommune dags dato meddelt SF, at vi ikke deltager. En beslutning foretaget i enighed af formandsskabet og byrådsmedlem Mogens Nyholm.

Ideen med mødet er ok, men tilmeldingstallene lave niveau dumper ideens gennemførelse.

Formand Søren Mikkelsen , (yderst th.) og næstformand Dan Løvkvist (nr. 3 fh.)er enige i, at Midtvejsmødet på lørdag grundet svigtende tilmeldinger ikke længere giver mening.