Kategorier
Politik

17 årige og kørekort

Bestyrelsesmedlem for Radikale Venstre i Randers kommune Poul Rubach har et læserbrev i lokalpressen vedrørende regeringens aktuelle ide om kørekort til bil for 17 årige… hvor erfarne ikke længere behøver at være passager.

Rubach må siges at være ekspert på området, idet bestyrelsesmedlemmet har haft mærkatet kørerlærer i en del år.

Læs Rubachs indlæg TRYK HER

Rubach har også licens til motorcykler.
Kategorier
Politik

Miljøtilsyn og Nordic Waste

I dagens Randers Amtsavis ses et læserbrev af byrådsmedlem Mogens Nyholm. Indlægget handler om byrådet i mandags vedtog et nyt miljøtilsyn. Måske overraskende for nogen stemte Radikale imod en skærpelse. Hvorfor læses i læserbrevet, men i bund og grund giver det ændrede tilsyn ikke mere miljø… det er overskriften.

Læs læserbrevet: TRYK HER

Kategorier
Politik

Byrådsmøde på mandag

Den politiske sommerferie er forbi. Byrådet tager igen arbejdstøjet på.

Nu på mandag er der byrådsmøde. Den står på Nordic Waste… som sædvanlig fristes man til at tænke. Arkitekturpolitik skal behandles og meget mere. Listerne har som sædvanlig et hav af sager, og mødet får helt sikkert ikke behandlet alle punkter. I alt behandles knap 50 sager.

I øvrigt er der budgetseminar for byrådets partier nu på torsdag hvor lokalformand Søren Mikkelsen og byrådsmedlem Mogens Nyholm selvfølgelig kigger forbi. Det bliver absolut ikke en festforstilling.

Hvis du vil se dagsorden TRYK HER

Hvis du vil se byrådsmødet mandag live TRYK HER. Mødet begynder kl. 16.00.

Mandag indtager Radikale Venstre igen byrådssalen.

Kategorier
Politik

Randers byråd: Svære budgetforhandlinger i vente – lige om lidt


For første gang i mands minde er der intet rådighedsbeløb, når Randers byråd forhandler det kommende budget. Tvært imod er udgiftssiden 140 millioner kroner større en indtægtssiden. Alvorlige besparelser venter forude. Ja mere ⬇️ kan nævnes. Læs selv nedenstående skriv modtaget fra forvaltningen:

“I lighed med en del andre af landets kommuner kan det konstateres, at Randers Kommunes økonomi er særdeles presset – herunder at det aftalte løft i økonomiaftalen for 2025 slet ikke er tilstrækkeligt til at dække den økonomiske ubalance i vores budget.  

Der er mange elementer i det samlede regnestykke, men grundlæggende skyldes ubalancen særligt to store økonomiske udfordringer:

  • Kommunens udgifter til overførselsindkomster (kontanthjælp, førtidspension mv.). Som oplyst i forbindelse med regnskab 2023, så er kommunens andel af udgifterne til indkomstoverførsler på landsplan steget betydeligt. Da kommunerne under ét kompenseres for udgifterne, er det et økonomisk problem. Revurderingen af budgettet til indkomstoverførslerne viser en gennemsnitlig ubalance på mere end 50 mio. kr. årligt.  
  • Socialområdet mangler midler. Der er ubalance i socialområdets økonomi på gennemsnitligt 65 mio. kr. årligt. Ubalancen skyldes, at der er stigende behov for hjælp blandt borgere, som ifølge lovgivningen skal imødekommes – antallet af dyre sager på området er således stigende, ligesom de gennemsnitlige udgifter i sagerne også stiger. De stigende udgifter på det specialiserede socialområde er en tendens som ses på tværs af landet. Det blev i forbindelse med vedtagelsen af budgetproceduren for 2025-2028 besluttet, at der i forbindelse med de politiske forhandlinger om budget 2025-28 skal tages stilling til, hvorledes genopretningen af økonomien på socialområdet skal gennemføres.  

Der er også en række andre større ændringer på indtægtssiden, som påvirker det samlede resultat negativt – herunder forudsætningerne omkring refusionsindtægterne på landsplan, skatter, befolkningstal.

Når det hele lægges sammen, kan det konstateres, at den samlede økonomiske ubalance i gennemsnit, udgør ca. 140 mio. kr. årligt i 2025 og frem (inkl. ubalancen på socialområdet).  I dette indgår fuld udmøntning af de besluttede 0,5%-effektiviseringskrav i 2027 og 2028 samt de forslag til interne omprioriteringer som vi arbejder med på socialområdet, for at løse udfordringerne med merforbrug på området.

I beløbet er der ikke indregnet økonomiske konsekvenser af jordskredet ved Nordic Waste. Kommunen har modtaget en lånedispensation på op til 375 mio. kr., som kan finansiere kommunens udgifter forbundet med jordskredet. Optagelsen af lån vil dog betyde merudgifter til renter og afdrag i årene frem. Som en del af det samlede budgetmateriale vil direktionen udarbejde forslag til, hvorledes dette kan håndteres”. Slut fra forvaltnings skriv.

Hvordan skal pengene findes? Det er det store spørgsmål i tiden der kommer…

Randers byråd går en svær økonomisk fremtid i møde.
Kategorier
Politik

Nordic Wastes søsterselskab giver Nordic Waste skylden

Læs et læserbrev hvor radikale Mogens Nyholm bemærker, at Nordic Waste egen “famile” så at sige giver Nordic Waste al skyld for jordskredet i Ølst. Interesant iagttagelse, som SF Randers og især Beboerlisten og Enhedslisten bør tænke alvorligt over… de bruger jo mest tid på at give Randers kommune skyld.

Læserbrevet læses i dagens Randers Amtsavis og i Randers Netavis.

Læs læserbrevet TRYK HER

Kategorier
Politik

Status over Nordic Waste

I dag har Radikale Venstre og byrådet modtaget en sommerstatus fra forvaltningen om Nordic Waste. Nedenstående ses denne.

STAUS FRA FORVALTNING OM NW:
Fødevarestyrelsen har analyseret afgrøder: Ingen bekymrende fund

Som tidligere oplyst har Fødevarestyrelsen sendt resultaterne af analyser af prøver fra private haver ved Ølst til Randers Kommune. Og konklusionen er, at der ikke er nogle bekymrende fund i afgrøderne.

Åens liv er reddet og signalkrebs er ok

I foråret satte forvaltningen en faunaundersøgelse i gang, som viste, at smådyrslivet i Alling Å nedenfor Nordic Waste er i en god økologisk tilstand, og nu er resultaterne af undersøgelser af signalkrebs i Alling Å også klar. Forvaltningen har i dialog med Fødevarestyrelsen fået undersøgt fødevaresikkerheden ved signalkrebs i Alling Å efter jordskredet ved Nordic Waste. Der blev valgt fire lokaliteter for prøver: Opstrøms Nordic Waste, nedstrøms Motorvej E45, ved Clausholm slot, samt i Skørring Å. 

På baggrund af Fødevarestyrelsen anbefalinger, er der undersøgt for tungmetaller, PCB, PFAS m.m. i signalkrebs stammende fra Alling Å. Undersøgelsen viser, at grænseværdierne for at kunne markedsføre krebsene som fødevarer er overholdt for alle de undersøgte stoffer på alle lokaliteter på nær et enkelt resultat for bly på målestation 2, som er nedstrøms Motorvej E45.  

Da der ikke er overskridelser for nogle af de andre målte stoffer på station 2 og ingen overskridelser af grænseværdierne overhovedet på de andre målestationer, vurderes det, at Nordic Waste jordskredet ikke har påvirket signalkrebsene i Alling Å. 

Den forhøjede målte koncentration af bly er ikke den helt store overraskelse, fordi målestation 2 ligger tæt på motorvejen og bly i en meget lang årrække blev tilsat benzinen. Den høje koncentration af bly kan derfor stamme fra dengang, hvor der var bly tilsat i benzinen.

Fødevarestyrelsen oplyser, at bly er en af de kontaminanter, hvor der er national fokus på at reducere eksponeringen, samt at det forhøjede indhold i krebsehalerne af bly på målestation 2 er bekymrende i forhold til borgere, som hyppigt skulle indtage signalkrebs fra denne lokalitet. 

Nu vil forvaltningen derfor høre Fødevarestyrelsen, om der skal udstedes forbud mod at fange signalkrebs ved målestation 2 pga. blyindholdet.  

Status på skadestedet

Arbejdet på skadestedet ved Nordic Waste er gået støt fremad i sommerferien, selvom vejret også har været en anledning til udfordringer. Her er den aktuelle status.

Vold rundt om matriklen

Nu er 80 procent af volden rundt om skadestedet færdig. Det gælder helt fra starten af den eksisterende gamle vold og frem til vejen op gennem området. Volden skal holde al regnvand, der er faldet og falder på Nordic Waste overflader inde på området, hvor det opsamles og renses. Samtidig er mængden af ren jord på volden blevet kontrolleret for, at der minimum er 60 centimeter ren jord øverst. Og på langt det meste af volden er der op til 1 meter ren jord. Dermed er det også sikret, at den overfladenedbør, som vil løbe ned til området uden for volden, ikke kommer i kontakt med Nordic Waste jord. Den rene jord, som er gravet væk for at gøre plads til en ny Alling Å er anvendt i volden.  Volden vil blive tilsået med enggræsarter.

Ny Alling Å

Før sommerferien blev der lavet en række forundersøgelser for at undersøge muligheden for at lave en ny underføring af en Alling Å, under Gl. Århusvej. Selve arbejdet med underføringen blev igangsat i sommerferieperioden, men undervejs blev arbejdet udfordret af dels megen regn, dels af at der kom et stort tryk af vand nedefra. For at fjerne vandtrykket blev der etableret et større sugespidsanlæg med ca. 40 sugespidser, som holder gravehullet tørt.

Onsdag d. 7. august blev rørene til at føre åen under den kommende Gl. Århusvej, lagt i. Røret vil blive dækket til, ligesom arbejdet går med at lægge grus og sten ind i røret til en ny åbund i røret igangsættes. Vandløbsbunden inde i rørene kommer til at ligge cirka 5 meter nede under en kommende vej. 

Selve opgaven med at grave ud til en ny å er også godt i gang.

Sprinkling med regnvand fungerer

Hen over sommeren er der lavet forsøg med at bruge en selvkørende landbrugs-vandingsmaskine til at vande på området. Der anvendes overfladevandet fra området, som dels er opsamlet i de små søer i skreddet og i bassiner for foden af skreddet. Ved at anvende vandet til sprinkling kan græsset, som er er blevet sået få dækket sit vandbehov. Projektet har været succesfuldt, og nu arbejdes der med design af en permanent og mere automatiseret løsning på en større del af området.

19 bassiner fangede forurening, og de fleste er nu ved at være renset op.

Det er hen over sommeren gået godt med at nedlægge bassiner, som har været anvendt til overfladevand ved Nordic Waste. Som tidligere fortalt er der i forbindelse med afværgeforanstaltningerne ved Nordic Waste anlagt i alt 19 bassiner for at håndtere regnvandet, der løb ned over Nordic Waste arealerne og tog forurening med sig. Bassinerne er brugt til det overfladevand, som blev forurenet. Og efterhånden som der er lavet ’vandveje’ inde på området er bassinernes opgave slut. Kommunen foretager analyser af slam og bassinbund for at kunne sikre og dokumentere, at der ikke efterlades en jordforurening.

De 4 bassiner syd for Ølst der anvendes direkte i renseprocessen, vil også blive fjernet, når hele renseanlægget flyttes til sin endelige placering i siloerne oven for i skreddet.

Tilbage vil være et nyanlagt stort bassin vest for Gl. Århusvej ved indkørslen til Nordic Waste. Det skal fungere som vandreservoir ved nedbørshændelser, og fra dette bassin vil vandet blive pumpet til renseanlægget for slutrensning.

Regnvandsbassiner ryddet op

Regnvandsbassinerne som tilhører Vandmiljø Randers, på Engelsholmvej og Danish Crown vej er tømt og er ved at blive reetableret. 

Tømning af bassinet på Gl. Århusvej gik i gang onsdag 7. august. Vandet vil blive kørt til renseanlægget i Ølst, hvor vandet for-renses inden det slutbehandles på det centrale renseanlæg i Randers. Herefter bliver dette bassin også reetableret.

Dermed kan Randers Kommune aflevere de lånte spildevandsbassiner tilbage til Vandmiljø Randers.

Bassinet på Virkevangen i Assentoft rummer kun regnvand som er faldet i området, og det vand vil blive ledt i en nærliggende grøft når det muligt. Bassinet forventes at blive liggende i området i en længere periode som en ekstra sikkerhed ved ekstreme regnhændelser. 

Jord i Tirstrup

Da jordskredet bevægede sig hurtigst, kørte Randers Kommune cirka 5000 lastvogne jord til Forsvarets arealer i Tirstrup. Nu er jorden flyttet, og der er udtaget jordprøver. Området skal nu efterlades pænt og nydeligt, som da kommunen fik lov at låne det af Forsvaret.