Kategorier
Politik

Radikale Mogens Nyholm har haft et læserbrev i Din Avis, hvor han kommenterer på Østbroens såkaldte Kaj-kant forslag, der jo var på byrådets dagsorden i mandags.

Læs læserbrev TRYK HER

Læs dagsordenspunkt TRYK HER

Kategorier
Politik

Byrådsmøde på mandag

Mandag den 31. marts er der igen byrådsmøde. Byrådsmødet begynder kl. 16.00. Knap 30 sager ses på mandagens dagsorden.

Se liveTV TRYK HER

Læs dagsordenen TRYK HER

Kategorier
Politik

Generalforsamling får besøg af kommunaldirektøren og direktøren for børneområdet

Den 23. april er der generalforsamling i vores partifælleskab.

Sidste år havde vi besøg af Radikale Venstres politiske leder Martin Lidegaard. I år er det kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt og direktør for Børn og Skole Carsten Otte der kigger forbi.

Besøget af de to gæster giver B medlemmerne mulighed for at få en dugfrisk status på børn og skoleområdet; hvor det jo ikke er en hemmelighed at specialundervisningen har radikales opmærksomhed; hvilket fremgik i vores budgettale i oktober måned sidste år.

Alle medlemmer er velkomne til generalforsamlingen. Klokkeslæt og sted oplyses i nær fremtid.

Kategorier
Politik

Positiv Megafon meningsmåling

En dugfrisk Megafon meningsmåling er godt nyt for Radikale Venstre. Fremgang spores, og giver grund til optimisme.

I Megafon målingen gives Radikale Venstre 5,7 % af stemmerne, hvis der var folketingsvalg nu. En fremgang på knap 2 % i forhold til det seneste folketingsvalg. I seneste Voxmeter måling bekræftes den positive tendens.

Godt nyt for de radikale både lokalt og på landsplan.

Nærlæs meningsmåling TRYK HER

Politiske leder for B Martin Lidegaard kan glædes over en positiv Megafon måling.
Kategorier
Politik

Generalforsamling lige om lidt

Datoen for årets generalforsamling er sat. Det bliver onsdag den 23. april.

Sted er ikke fastsat, ligesom årets gæst ikke kendes endnu. Sidste år var gæsten vores politiske leder for folketingsgruppen Martin Lidegaard.

Martin kigger ikke forbi i år. Det er ganske vist. Mere om årets generalforsamling vil kunne læses her på hjemmesiden i tiden der kommer.

Minde fra sidste års generalforsamling.
Kategorier
Politik

Rosa og SF vil rose byrådsmedlemmer – er der noget nyt i det?

Rosa Lykke Yde (SF-Randers) har sat sig for at gøre, hvad hun kan for at forbedre tonen i den randrusianske byrådspolitik. Det går i første omgang ud over Liberal Alliance… kan læses i Amtsavisen. Er der noget nyt i det? Ikke for Radikale Venstre i Randers kommune.

Rosa Lykke Yde ønsker, at vi byrådspartier skal rose hinanden. Rose hinanden? Radikale Venstre har i hele storkommunens historie givet masser af ros til byrådets partier og lister. Måske SF tænker, at de ikke selv har været så gode til det med ros… er det den konklusion Rosa og kammeraterne er kommet frem til, ja det ved kun Rosa og co.

Hvis man lytter til SFs budgettale ved det seneste budget 2025 – 2028, så vil man kunne konstatere, at SF-Randers` indlæg vel var det klart mest negative og ikke-rosende indlæg, som blev holdt ved 2. behandlingen af budgettet (10. oktober 2024)
Korte citater fra SF budgettalen: “Katastrofekurs, manglende kvalitet, sjusk og dårlig dømmekraft, vred over det menneskesyn, klapjagten er sat ind, det er en skændsel”…ja mange flere massive negative ord fra SF-budgettalen kunne citeres.

Ikke et eneste positiv ladet ord eller sætning høres i SFs budgettale den 10 oktober sidste år. Ikke et eneste.

Radikale giver gerne ros. Forleden roste lokalformand Søren Mikkelsen bl.a. Venstre, Socialdemokratiet og SF, fordi de sammen med os tog ansvar omkring optagelse af det såkaldte Nordic Waste lån. Se læserbrev TRYK HER.
I byrådssalen giver radikale også gerne ros til politiske modstandere/medspillere, og det har vi gjort i hele storkommunens levetid. Ris gives også i ny og næ, hvis nogle har gjort sig fortjent til det; set ud fra radikal optik. Det er jo også en del af politik. For nogen tid siden offentliggjorde vi eksempelvis en minianalyse af budget 2025 – 2028, hvor SFs og listernes budgetforslag kigges på med en kritisk lup; og uansvarlig økonomisk kurs indeholdende fantasimillioner kroner kunne følgelig dokumenteres. Læs Minianalyse TRYK HER

I øvrigt vurderer vi radikale, at SF-Randers overdriver byrådets negative tone. Ofte har byrådsmedlem Mogens Nyholm talt med tilhørere i pauserne ved byrådsmøder, som nærmest med en blanding af skuffelse og forbavselse i stemmen erklærer, at byrådets tone er langt mere positiv end dets omdømme. Tankevækkende. Man kan vel godt få den tanke, uden at være negativ, om SFs positiv tone-strategi mest af alt handler om at ride på en overdreven negativ bølge i omverdenen til egen profilering til det kommende kommunevalg… under alle omstændigheder, når man lytter til tonen i SFs og Rosas budgettale oktober 2024 er det på sin vis et stort paradoks, at SF-Randers nu mener de skal være fanebærer for bedre tone i Randers Byråd.

Som nævnt. For Radikale Venstre er der ikke noget nyt i at rose andre byrådsmedlemmer og partier når de fortjener det… velkommen i rose-klubben SF-Randers, sagt med et smil på læben. Ros for SF fordi de nu åbenbart vil være mere bevidste omkring positiv kritik og fremtoning.

Nedenstående live-optagelse med radikale Mogens Nyholm er et eksempel på tonen vel er ok, og i indlægget italesætter radikale faktisk ros og den gode tone, som SF gør i pressen lige nu… i øvrigt blev byrådsmødet holdt den 27. januar i år. Måske SF har ladet sig inspirere af ordene… sagt med en drilletone. Bemærk også radikale i live-optagelsen tager forvaltningen i forsvar… det kan SF måske lære lidt af på visse stræk. Her har partiet absolut ikke styrkeposition.