Kategorier
Politik

Fantasimillioner – del 2


På dagen før valgdagen er der gode grunde til igen at se på oppositionens måde at håndtere budgetarbejdet på – ikke i årets vedtagne budget, men ved budget 2025 – 2028.

Denne artikel handler om minianalysens data omkring venstrefløjens, SF-Randers` og Østbroens brug af fantasimillioner ved Budget 2025 – 2028. Forligskredsens, hvor Radikale Venstre er det ene af fire forligspartier, inddrages også.

Man kan kalde artiklen for en sammenfatning af Minianalysen, der læses her på hjemmesiden under Menuen Fantasimillioner. Alle økonomiske beløb her i analysen er hentet i de budgetter nævnte fire politiske grupperinger fremlagde ved 2. behandlingen af budgettet oktober måned år 2024.

DEFINITION: Med fantasipenge/fantasimillioner menes penge partierne/listerne anvender som finansiering i deres budgetter, men som i virkelighedens verden er urealistisk eller ikke gangbar.

I nedenstående data og analyse er det valgt ikke at medtage Klimabroen som fantasimillioner… selv om den i praktisk burde være med i afgrænsningen. Læs mere om afgrænsning i selve minianalysen under menuen Fantasimillioner her på hjemmesiden.

Nedenstående tabeller er alle i 1.000 kroner.


Først sættes den økonomiske lup på venstrefløjens fælles budgetforslag. Venstrefløjen, som består af Velfærdslisten, Enhedslisten og Beboerlisten.

Af nedenstående tabel ses, at det er betydelige fantasipenge venstrefløjen bruger i deres fremlagte fællesbudget. Hen over de fire år drejer det sig om i alt ca. 815 millioner. Det er et voldsomt stort beløb, der i den grad anskueliggør, hvordan det lykkedes venstrefløjens partiet at give velfærden et mega løft i deres budget, til trods for forvaltningen grundet kommunens økonomiske udfordringer rådede byrådet til at spare 125 millioner kroner årligt, i alle fire år.

Går man et spadestik dybere i venstrefløjens fremlagte fællesbudget indeholder det diverse urealistiske besparelser for store millionbeløb… dem redegøres der for i minianalysen, som du kan dykke ned i under menuen Fantasimillioner.

Nu til Østbroen.

ØSTBROEN bruger også håndtaget fantasimillioner i deres fremlagte budget.

Salg af kommunale bygninger for mere end 120 millioner kroner i perioden 2025 – 2028 er umuligt i den virkelige verden – det giver ikke likviditet i fornøden omfang. Administration og ledelse besparelserne hos listen er også totalt urealistiske. I sin budgettekst beder Østbroen forvaltningen om at udpege de ledere og administrative medarbejdere der skal afskediges – Østbroen vil ikke selv pege medarbejder grupperne ud… vel en indirekte indrømmelse af Østbroen bare “slår et slag i luften”, for at skaffe finansiering til opretholdelse af velfærd i deres budget.
I det har talmateriale er der lavet den afgrænsning, at det ikke er det fulde beløb under Administration og ledelse i de fire år, der betragtes som fantasipenge. 10 millioner kr. bliver stående hvert år, og bliver dermed defineret under realistiske besparelse i analysens beregninger; (selv om realismen ved dette klart kan diskuteres!).

P Huset må på budget-vedtagelses tidspunktet betragtes som værende en kendsgerning, og er derfor også fantasi. Det samme må siges om Østbroens besparelser vedrørende Flodbyen.

Østbroen benytter mindre fantasimillioner kroner end venstrefløjen. Ca. 345 millioner kroner fantasipenge ses i Østbroens samlede Budget 2025 – 2028. Rare penge til at undgå besparelser på velfærden i Buget 2025 – 2028; dog ikke realistiske i virkelighedens verden.

Nu sættes luppen på SF-Randers, der jo fremlagde sit eget Budget 2025 – 2028. Her ses fantasipenge for i alt 275 millioner kroner. Demografipenge og ekstraordinært finansierings tilskud er dem hvor fantasien løber mest løbsk. De penge ved SF ikke om vi vil få; her handler det om tro og håb fra SF-Randers` side. En lille skattestigning på 0,1%, hvor sanktion, modsat hos de tre venstrefløjslister, er fratrukket, er en del af SF-Randers` pengefremskaffelse til at undgå besparelser på diverse velfærdsområder – på budget-papiret i hver til fald.

SF-Randers samlede fantasipenge udgør ca. 275 millioner kroner, heraf udgør skattestigningen på ekstra 0,1 % de 115 millioner.


En parentes bemærkning. Ingen tvivl om den minimale skattestigning hos SF er mindre urealistisk, end venstrefløjens skattestigning på o,4% i 2025 og hele 1% i 2026 og frem; hvor end ikke den lovpligtige sanktion til staten er fratrukket, som hos SF. Østbroens salg af kommunale bygninger må også vurderes at være meget mere urealistisk i virkelighedens verden, end SFs 0,1 % skattestigning.

Slutteligt sættes fantasimillion-luppen på forligspartiernes budget, altså RV, A, V og C. Der iagttages, at de fire forligspartier har fantasipenge for i alt 27 millioner i det vedtagne budget. De fire forligspartier har nemlig budgetteret med et ekstraordinært finansierings tilskud i år 2026, som regeringen ikke havde givet løfte om at Randers kommune får… da forligsbudgettet blev vedtaget den 10. oktober sidste år.

Vi kan konstatere, at der er store forskelle på hvor mange fantasimillioner Venstrefløjen, Østbroen, SF-Randers og forligskredsen har benyttet sig af.

I morgen bliver der konkluderet på denne artikels data, her på hjemmesiden for Radikale Venstre i Randers kommune. Dog har vi allerede nu en klar fornemmelse af, hvordan visse politiske grupperinger formår at fastholde velfærden på et et meget attraktivt niveau – det handler om fantasipenge benyttes mm. Jf. minianalysen, det kan læses under menuen Fantasimillioner.

Fortsættelse følger i næste artikel. Gå til den, smil.

Kategorier
Politik

Fantasimillioner – del 1

Nedenstående stablede område diagram skal ses som en appetitvækker til et par artikler, der kan læses her på hjemmesiden på dagen før valgdagen – gå til næste artikel, og bliv klogere på hvad figuren handler om.

Kategorier
Politik

Borgmester og budgetter

I kommunevalgkampen er der seks politikere der kalder sig borgmesterkandidat. Det er:

Erik Bo Andersen, Østbroen
Niels-Jørgen Thomsen, Det Konservative Folkepart
Torben Hansen, Socialdemokratiet
Claus Berggren, Venstre
Rosa Yde Lykke, Socialistisk Folkeparti
Mogens Nyholm, Radikale Venstre

På et vælgermøde på FOA var den fra TV 2 kendte Randers borger Christian Degn ordstyrer. På vælgermødet stillede Christian Degn et meget interessant spørgsmål til folkesocialisten Rosa Yde Lykke. Christian Degn spurgte: Kan man godt være borgmester, når man sjældent er med i forligskredsen ved de årlige budgetter? – årets budgetter er der hvor den politiske indflydelse især ligger, og der hvor de klart største udfordringer findes for den til enhver tid siddende borgmester..

I nedenstående figur illustreres tydeligt hvad TV favoritten hentyder til i sit godt tænkte spørgsmål. Rosa Yde Lykke og Socialistisk Folkeparti har nemlig kun deltaget i et budget i denne valgperiode; et ud af i alt fire budgetter.

Rosa gav et svar… ingen tvivl om det er et af de sværeste forsvar Rosa har haft i valgkampen 2025. Det spørgsmål trækker helt sikkert tænder på Rosa og co., billedlig talt. Hvad hun svarede, ja lad det ligge…
Østbroen har ikke været med i nogle budgetter overhovedet, derfor ingen søjle.

Kategorier
Politik

Mød Radikale Venstre på Rådhustorvet lørdag

I dag kan du møde Radikale Venstre nede ved Niels Ebbesen statuen.

Det er sidste lørdag før valget. Nærmest sidste arrangement før valgdagen. Vælgermøderne er forbi. Der har været rigtig mange vælgermøder for de radikale kandidater. Der er kun ét vælgermøde tilbage, og det er i Frimenighedskirken på Mariagervej – kl. 13.00 søndag.

Kun en del af byrådets partier er inviteret og flere af borgmesterkandidaterne er blandt deltagerne – også radikale Mogens Nyholm

I alt har 11 af vores byrådskandidater været ude at repræsentere Radikale Venstre. Anne Bisgaard, Jytte Juhl Wehlmann, Poul Rubach, Søren Mikkelsen og selvfølgelig Mogens Nyholm har været ude at slås for liste B’s synspunkter – valgprogrammet mm. kan læses her på hjemmesiden.

Vores vælgermøde på Den Skandinaviske Højskole torsdag gik rigtig godt. Her var det jo Anne Bisgaard der sad i panelet. Tidligere chefredaktør ved Randers Amtsavis Bjarne Hvirring var en kompetent ordstyrer.

Vores fælles kvinde-vælgermøde med Kristendemokraterne havde fornemt besøg. DR nyhederne sendte direkte herfra i deres 21.00 udsendelse, og fredag morgen var der indslag på P4 Østjylland. Altså, Anne Bisgaard fik sit digitale debut.

Håber vi ses på Rådhustorvet i dag – vi er der fra cirka 10.00 – 13.00.

Det store B vender tilbage til Randers midtby i dag
Kategorier
Politik

Så er sidste ungdomsuddannelse besøgt – i dag HF og VUC

Det har været fantastisk at kigge forbi ungdomsudannelserne. Radikale har været på besøg hos Tradium, Paderup Gymnasium, Statskolen og Randers HF & VUC to gange.

Eleverne har været et fantastisk bekendtskab. Positive, taget imod brochurer og de har været virkelig meget interesseret i at få information om valget. Fedt, som de selv vil sige.

Det allerbedste er, at næsten alle elever der er 18 år anførte, at de selvfølgelig vil stemme. Det glæder Radikale Venstre i Randers kommune meget. Vi tænker alle opstillede partier har samme holdning omkring dette.

I dag talte radikale med flere unge på Randers HF & VUC. Også i dag blev der taget billeder til brug for dagens artikel.

Nedenstående ses billeder af fire unge elever, der ser frem til valget…og vil stemme på tirsdag. De fire er som mange andre unge klar til at deltage i valget – bruge deres demokratiske stemme🇩🇰😀

Osama og Simon stemmer til kommunevalget👍

Sebastian og Christoffer stemmer til kommunevalget👍

Kategorier
Politik

Østbroen og fantasimillionerne


Sidste år lavede vi radikale analyse på oppositionens budgetter. Det gør vi radikale også i år. Sidste års analyse kan læses under menupunktet Fantasimillioner her på siden. Sidste år reagerede en borger på følgende vis, da han have læst Radikale Venstres budgetanalyse af bl.a. venstrefløjens og Østbroens budgetter. Sidste år kunne følgende citat læses:

En borger, som har haft en karriere indenfor den finansielle sektor, der har læst analysen har givet følgende ord med på vejen om analysen, citat: “Tak for interessante og bearbejdede materiale om listernes, herunder Østbroens finansiering af Randers kommune. Et materiale som jeg har været glad for at læse og et værk, som har givet mig mere indsigt i økonomien i Randers, i de kommende år.

Såfremt de mange tal – og jeg har ikke grund til at tro andet – er valide, er det skræmmende læsning og perspektiverne er rystende” citat slut.

Borgeren og tidligere medarbejder indenfor den finansielle sektor Peder Vagn Poulsen gentager gerne ordene i år.


Radikale Venstre går til valg på: “Fremtidens Randers kommune. Det er os alle.

Vi ser gerne brede budgetforlig i fremtidens Randers kommune i næste valgperiode. Skal den ambition kunne lade sig gøre er der ikke nogen tvivl om, at Østbroen fremover må justere deres økonomiske politik. For når man læser deres budgetforslag for årets budget, så kan det kun konstateres, at man ikke kan indgå i et stort budgetforlig med Østbroen, hvis listen forsat tror man kan budgettere med fantasipenge i den grad som listen gør i årets budget og sidste års budget (se menu Fantasimillioner her på siden). I alt 683 millioner fantasi-kroner i Budget 2026 – 2029 fremgår det af nedenstående analyse.
Ovenstående opfordring skal ses som en venlig ment tanke intet andet.

Altså. Hvis Østbroen vil med i fremtidige budgetter må de billedlig talt kravle ned af det træ de har siddet i – Radikale Venstre håber de gør det… for helhedens skyld.

Læs nedenstående analyse:

Østbroen fremlægger den 9. oktober år 2025 deres bud på budget 2026 – 2029. Radikale Venstre har lavet en kort analyse på Østbroens budgetforslag.

Sidste år lavede Radikale Venstre et faktatjek af Østbroens væsentligste finansieringskilder. I faktatjekket var det finansieringen bag Østbroens budget 2025 – 2028 der blev analyseret.

I analysen blev brugen af fantasipenge anskueliggjort. Med fantasipenge menes finansierings-tiltag i budgettet, der reelt ikke er realistisk i den virkelige verden.

Sidste år benyttede Østbroen sig af knap 625.000.000 fantasi-kroner, og i år benytter Østbroen sig af 683.000.000 fantasi-kroner. En stigning på knap 10 procent. Klart så mange fantasimillioner kroner gør, at Østbroen i sit budget kan indlægge mærkbare velfærds forbedringer og skrue pænt meget op for anlæggene i deres (igen meget urealistiske) budget, sammenlignet med forligskredsens budget.

KORT TALANALYSE AF ØSTBROEN BUDGET 2026 – 2029

Nedenstående ses figur 1 og 2. De to figurer viser Østbroens brug af fantasimillioner. Det skal bemærkes, at listens forslag om at droppe solnedgangsklausulen med hensyn til 0,2 procentskatte stigningen er ok, og ikke medtages som fantasimillioner kroner i denne analyse.

I figur 1 ses at der er syv overordnede grupper af fantasipenge. Det er
Administration, Reduktion af ejendomsportefølje, Klimabro, Ledelseslag 1-5 og komm. P-hus Brotoften, Sygefravær inv model, Flodbyen. I figuren fremgår hvor mange fantasimillioner de enkelte grupper udgør i hvert af de fire år.
I figur 2 ses samlede fantasipenge i hvert af de fire budget år.

Af de to figurer ses, at Østbroen som nævnt ovenstående i alt bruger ca. 683 fantasimillioner i deres budget 2026 – 2029.
Nedenstående er der tilføjet en figur 3, hvor Østbroens brug af fantasimillioner kroner sammenlignes med budgetkredsens.

Figur 1: Syv overordnede grupper af fantasipenge.

Figur 2: samlede fantasipenge i hvert af de fire budgetår

Af figur 3 sammenlignes brugen af fantasikroner hos henholdsvis Østbroen og forligskredsen i deres Budget 2026 – 2029. Østbroen benytter sig af 683.000.000 fantasikroner, mens forligskredsen må vurderes at have 4.600.000 kroner, der må benævnes fantasipenge. Altså forligskredsens brug af fantasipenge udgør ca. 0,7% af Østbroens.

I år har forvaltningen indlagt et Ekstraordinært finansieringstilskud i basisbudgettet i de tre overslagsår; på 26,6 millioner kroner årligt i hvert af de tre overslagsår. Sidste var dette tilskud ikke indlagt i basisbudgettets overslagsår – men nu vurderer forvaltningen det er ansvarligt at gøre. Forligskredsens lægger uden argumenter 4,6 mio. oveni det finansieringstilskud indlagt i basisbudgettet 2036 – 2029… derfor lidt fantasi her.

Nb. Østbroen har i en mail til forvaltningen stillet skarpt på ekstra renteindtægter hos forligskredsens budget på ca. 7 mio. kroner. Udgangspunktet er at renteindtægters prognoser er baseret på renteforventninger, altså skøn. Kan derfor ikke defineres klart som fantasipenge. Gør vi det alligevel vil forligskredsen fantasipenge (12 mio. kr.) udgør blot 1,8% af Østbroens brug af fantasimillioner.

Figur 3: brug af fantasikroner hos Østbroen og forligskredsen i deres Budget 2026 – 2029

Lidt fakta:
Østbro-anlægsprojektet er en kendsgerning, penge kan derfor ikke bruges til finansiering i et budgetudspil ( 269 mio. kr.).
At spare massivt på administration er ikke muligt ( 54 mio. kr.)
Investeringsmodel sygefravær tanker uden reelt indhold (35 mio. kr.)
Salg af kommunale ejendomme som finansierings kilde er ikke-realistisk (98 mio. kr.). Kommunale mursten kan ikke sælges så hurtigt…frigive penge så hurtigt. Hvad med udgifter til leje af bygninger efterfølgende… hvor ses de i Østbroens budgetforslag? SES ikke.
Flodbyen droppes, ikke realistisk i forhold til kontrakter mm. (59,5 mio. kr.)
P-hus Brotoften er langt fremme i planlægningen, og kan ikke stoppes (30 mio. kr.)
Ledelseslag og kommunikations afdeling besparelser er anselige beløb… er ikke muligt i den virkelige verden (138 mio. kr.)

Østbroens Budget 2026 – 2029 er ikke sund fornuft, som listen selv mener – det var deres Budget 2025 – 2028 heller ikke.

Med god vilje kan man vurdere, at en lille del af besparelserne hos Administration samt hos Ledelseslag og Komm. kan lade sig gøre… men Østbroen skyder laangt over målet på de to poster (og bekymrer sig slet ikke om negative følgevirkninger, hvis besparelserne gennemføres). Flere argumenter der bidrager til at atomisere Østbroens budget findes i Analysen 2025 – 2028, da det er samme set up Østbroen benytter i Budget 2026 – 2029… derfor kan en række argumenter genbruges. Se evt. menuen Fantasimillioner her på siden.

Gentager. Østbroens mange fantasimillioner giver selvfølgelig et kæmpe råderum til en stor stigning i anlæg og forbedringer af velfærden til borgerne. Men de må vurderes, at være ikke-realistiske at gennemføre – disse urealistiske velfærds og anlægs-tiltag i Østbro- budgettet kunne så listes her. Det udelades… det kan læseren selv vurdere ved at dykke ned i Østbroens Budget 2026 – 2029.

Hvis du vil have et indblik i Østbroens budgets indhold TRYK HER

Ligesom ved Budget 2025 – 2028 analysen kan det konteres, at Østbroen ikke holdes uden for budgetforhandlingerne, som deres byrådskandidater og medlemmer gerne påstår. Listen er deres egen værste fjende med hensyn til den manglende indflydelse… med hensyn til de ikke i de fire år har siddet med ved bordet hvor ting besluttes.

I år kiggede var de inde at vende der forhandlinger foregår, men manglede modet da det blev alvor.