Statsministeren har holdt sin nytårstale. Stor var spændingen. Var det et valgoplæg eller et oplæg til forsat regeringsarbejde. Vurderingen må være at det blev det sidste.
Vi kan se frem til at RS regeringssamarbejdet forsætter frem til lige før eller lige efter sommerferien.
Uanset hvornår folketingsvalget udskrives er Radikale Venstre i Randers Kommune klar til folketingsvalget. Vi stiller med vores viceborgmeter og byrådsmedlem Mogens Nyholm. Ingen tvivl om, at sætter alle vælgere i Randers Kommune som stemmer radikalt deres kryds ud for lokale Mogens Nyholm da får vi med sikkerhed et folketingsmedlem. Det er heller ingen tvivl om at det for Kronjylland og Djursland området vil have uvurderlig betydning med en lokal radikal repræsentant kommer på Tinge. Det vil give området mere indflydelse og indsigt i det landspolitiske arbejde og beslutninger.
Derfor en opfordring til at sætte X ud for vores lokale folketingskandidat: Mogens Nyholm. Det er meget vigtigt, da et kryds ud for partiet ikke er en garanti for lokal repræsentation.
MEN krydset skal som nævnt indledningsvis først sættes om nogle måneder, må vi formode.
Mogens Nyholm ved Havndal Skole, som nu desværre mister sin overbygning.
Byrådsmødet i aftes endte med en vedtagelse af fremlagte skoleudspil. Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti stod bag vedtagelsen.
Under behandlingen af sagen havde VAO travlt med at beskyde bla. Radikale Venstres udspil, men knap så travlt med at svare på spørgsmål stillet til dem, eller gøre sig overvejelser over den flove proces, hvor forvaltningen har markedsført forslaget, mens VAO byrådsmedlemmer har siddet i skyttegrave og lyttet med. Møde borgerne ville de ikke, heller ikke i går hvor kun et fåtal af borgere blev lukket ind i salen, hvor hele to vagter var hidkaldt for at holde styr på “mågernes” vingesus.
Radikale Venstre beklager vedtagelsen. Der er intet der tyder på at en god skole nu bliver bedre, tværtimod.
Vi fremlagde vores eget udspil, som visse folk i VAO øjensynligt har læst bedre end forældres høringssvar. Især faldt VAO over vores forslag om at gå fra klassetildeling til elevtildeling. Her gik VAO-flertallet i struben på radikale, og tordnede at det ville lukke de mindste skoler. Passer nu ikke, for i vores forslag gør vi den implicitte antagelse, at grundtilskud er en del af løsningen, som netop skal sikre levedygtige skoler hele vejen rundt.
Fem skoler lukker nu. Overbygningsskoler indføres, hvor især Sydbyen straffes med en mega-overbygningsskole. Og det til trods for al forskning viser, at det er det forkerte håndtag at gribe til. Suk og ak. Undersøgelser viser det vil gøre skolevæsenet dyrere og børnene lærer mindre!! Men det lukker flertallet øjnene for.
Ærgerligt VAO ikke læste og forstod forældrenes høringssvar, for så havde de droppet skoleudspillet. Forældrene serverede nemlig fantastiske høringssvar, der i den grad satte forvaltningens og Ernst & Youngs udspil fuldstændig skakmat, og viste en anden vej må følges.
Skoler lukkes, men de kan stadigvæk genopstå. Som Mogens Nyholm sagde i aftes, så skal de nu lukkede skoler selvfølgelig have muligheden for at blive til friskoler, hvis de vil. Det må være den danske model.
Da skolekvalitetsprocessen blev skudt i gang blev der talt om syv bærende principper. Vi kan konstatere, at det endte med at blive syv svævende principper. Ingen kurs, ingen retning ingen plan. Det hele endte med at blive et kludetæppe, hvor sognerådspolitik var den nål der slutteligt broderede det hele sammen.
Den 12. januar er en trist dag for vores børn og deres fremtid.
Forældrene i Sydbyen ses her ved borgermøde sidste år – nu tvinges deres børn til en overbygningsskole forældrene ikke ønsker for deres børn – trist og synd for børnene
Ved dagens byrådsmøde afgøres vores skolebørns fremtid. Forslag til ny skolestruktur vedtages endeligt.
Desværre ser det ud til at fremlagte forslag vedtages med et flertal fra VAO. En god folkeskole i Randers bliver mindre god. Der er ingen evidens der viser det bliver bedre ved fremlagte… pilen peger i modsatte retning; bare spørg skolefolk i Findland og Sverige. De har prøvet overbygningsskoler og fortryder, og vender nu tilbage til 1-9 skoler, da de har erfaret børn lærer bedst i helhedsskoler (1-9 klasser).
Undersøgelser viser ligeledes at skolelukninger gør folkeskolen dyrere. Vi må forundres over flertallets fortsatte støtte af planen. Måske handler det om politisk tværhed og stædighed, fordi de ikke vil miste stolthed ved at indrømme deres fejlskøn. Taberne bliver især børnene. Medarbejdere bliver tillige kastet rundt i manegen. Hverken medarbejdere eller forældre er der lyttet til. Ja medarbejdere har forvaltningen nærmest giver mundkurv på.
Vi har set en proces som har været lukket på den flove måde…dagens beslutning er simpelthen trist og vi får absolut ikke Denmarks bedste folkeskole, som flertallet forsøger at bilde sig selv ind – eller forvaltningen har bildt dem ind.
Der er tid til kaos, og en mindre god skoledag for mange af kommunens børn. Enkelte skoler er ikke berørt af den nye skolestruktur, og det kan de prise sig lykkelig for. Radikale Venstre siger velbekomme og undskylder over for børnene.
Der snydes på vægten fra forvaltningens side – forældre har et berettiget krav på skoleprocessen går om
Forældrenes mange høringssvar er skønne spildte kræfter, da det aldrig har været forvaltningens ide, at lytte til høringssvarene; ledende politikere må også have kendt til den hemmelige plan. OG har ingen intentioner om at tage høringssvarene særlig alvorligt. De ændringer der er gjort handler synes at handle mere om hvem der bor hvor, end oprigtige justeringer i henhold til høringsprocessens mange fremragende forældre indspil – for læses høringssvarene i dybden må VAO planen droppes.
Ikke kun forældre må føle sig snydt. Det sammen må flere byrådsmedlemmer som vel i god tro antog, at skoleforhandlingerne i indeværende år var åbne og resultat ikke var givet på forhånd.
Værst af alt er dog. Den plan forvaltningen og ledende toppolitikere har fremlagt betyder følgende. 1. Eleverne lærer mindre. 2. Udgiften pr. elev bliver markant større 3. Flere forældre søger det private alternativ.
Radikale Venstre har jo just fremlagt vores skoleplan, hvor vi lytter til forskere og forældre, og gør det der virker. Læs mere TRYK HER
Mette Kjær, forældre i Nyvangskolen må føle sig snydt af forvaltningen – og det samme må flere byrådsmedlemmer
I går var der et TV indslag på TV 2 Østjylland, hvor Radikale sammen med de to lister og de konservative foreslår skolestrukturprocessen går om. Vores børn fortjener det bedre end det der gives af VAO. Årsag til fællesinitiativet vi tog i år forklares i TV indslaget.
Radikale Venstre er klar til at finde en anden vej på skoleområdet, hvis et byrådsflertal vil være med til det – det er vi til enhver tid.
Fredag den 12. december havde medlem af Radikale Venstre Bodil Hindsholm Hansen
et læserbrev i Randers Amtsavis vedr. skolestrukturdebatten. Læs indlægget: Tryk her
Nedenstående læses en radikal kommentar til forældrenes høringssvar til skolestruktur-udspillet.
Forældre sætter skoleforvaltningen skakmat:
Forældrene har nu fremlagt deres indsigelser vedr. skolestruktur udspillet. Forældrene sætter skoleforvaltningen fuldstændig skakmat.
Af nedenstående skrift udarbejdet på baggrund af forældrenes høringssvar fremgår, at det er lykkedes børnenes forældre at nedspille alle forvaltningens argumenter for en ny skolestruktur – og det med anderkendte forskeres støtte.
Modsat skoleforvaltningen har forældrene forskerne på deres side – og modsat skoleforvaltningen har de ikke betalt sig til resultaterne. Forældrene bruger den forskning der ligger. OG bruges uafhængig forskning, da må fremlagte skolestruktur udspil droppes – jo før desto bedre For vores børns skyld.
Fantastiske forældre
Vores skolebørns forældre formår med saglighed og stor viden at skyde skoleforvaltningens og Ernest & Youngs skolestrukturplan fuldstændig ned. Og det ved brug af meget anderkendte forskeres undersøgelser og resultater.
Læser tre-parti flertallet forældrenes fortræffelige indsats og indlæg, og tænker efter, bør skolestruktur-forslaget droppes.
Forældrenes høringssvar dokumenterer bl.a. – ved hjælp af forskernes resultater – følgende i deres høringssvar:
Enhedsskolen (1-9 klasse på den enkelte skole) skaber de bedste resultater
Udgifter i kommuner der lukker skoler er vokset væsentligt stærkere end i de øvrige skoler – indikerer, at det meget omdiskuterede provenu på 36 millioner må vurderes at være en illusion
Økonomisk gevinst ved skolenedlæggelser forsvinder, når man medregner transportomkostninger
Større problemer med pjæk, mistrivsel, manglende motivation i overbygningsskoler (skoler med 6-9 klasser)
Skoleforsker Frands Ørsted Andersen, Århus Universitet: Jeg har ikke kunnet finde et eneste forskningsbaseret studie, der dokumentererede fordele ved overbygningsskoler (overbygningsskoler som er kardinalpunkt i skoleudspillet!)
Finland og Sverige er gået bort fra overbygningsskoler, og satser nu på enhedsskolen – følgelig med klart bedre skoleresultater for deres skolebørn
Læringseffekt falder når skolestørrelse stiger (målt på antallet af elever pr. skoler)
Der er ingen evidens for, at en stor lærergruppe har bedre faglig sparing end en mindre, eller at der er problemer i forhold til rekruttering af lærere; som skoleforvaltningen ellers påstår i skoleudspil
Større sandsynlighed for elever begynder på en ungdomsuddannelse, hvis de har gået på en mindre skole
Linjefags kompetence øger ikke skolernes præstationer, og det gør større skoler heller ikke; som skoleforvaltningen ellers påstår i skoleudspil
Skjulte centraliseringsomkostninger skal medtages når der foretages skolenedlæggelser. Det gælder både for børn og forældre – dette er især gældende på landet
Forskning viser, at det ved skoleskift kan tage op til et år før elever har fundet sig tilrette i de nye omgivelser. Det går ud over deres læring, og 20 % af alle eleverne vil efter skoleskiftet opleve psykiske problemer
Svenske forskere har påvist, at elever fra mindre klasser ikke kun får bedre karakterer, men også en højere livsindkomst
Inklusionsopgaven bliver vanskeligere i større klasser, og flere elever må henvises til specialtilbud
Mange skoleskift er lig med tilbageslag i enhver positiv udvikling for specialklasseeleverne
Forholdsvis flere elever vælger privatskoler i kommuner der lukker skoler
Der har været i alt 351 høringssvar. Ca. 85 % af høringssvarene taler imod skolestruktur-udspillet!!
Hvis Buhl og Omann læser høringssvar vil de smide skoleplan i skraldespanden
Kære forældre, der har deltaget i høringsprocessen. Tak for indsatsen og tak for jeres demokratiske indspil.
I har begået et fantastisk flot stykke arbejde for jeres børn. I fremlægger den evidens, som skoleforvaltningen og Ernest & Young ikke formår.
Radikale Venstre i Randers Kommune håber 3-partiflertallet bestående af Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti ”tygger skråen en ekstra gang” og gør det eneste rigtige; nemlig lytter til Jer – for vores børns skyld. For I fremviser den evidens der skal til, for at byrådet kan træffe den rigtige beslutning på vores skolebørns vegne.
DEN PLAN SKAL SKYDES NED – HELLERE I DAG END I MORGEN!
Hvis du vil læse det tilhørende bilag (høringssvars citater): Tryk her