Kategorier
Det Radikale Venstre i Randers kommune Politik

Jullehygge er i december

Radikalt gode æbleskiver snart i vente
Radikalt gode æbleskiver snart i vente

Den 2. november annonceredes dato for julehygge her på sidsen. Det er IKKE i november der er julehygge, som der stod skrevet. Det er i december.

Klokkeslæt, sted og rigtige dato kan læses her på siden om kort tid.

Red.

Kategorier
Det Radikale Venstre i Randers kommune

Julehygge for Radikalere i Randers Kommune

Radikale Venstre  i Randers Kommune afholder to arrangementer i den kommende tid.

Den 22. november træder valg-styregruppen sammen for første gang . Eneste punkt på dagsordenen er kommunevalget 2017 (i november måned). Mødet er kun for gruppens medlemmer. Men deres arbejdes resultater og ideer vendes selvfølgelig med medlemmerne, når der afholdes kommunevalgs-seminar næste år.

Den 13. november afholdes der julehygge, hvor alle medlemmer er velkomne. Vi hygger, taler lidt politik og meddelelser gives. Mere herom læses senere her på siden.

Red.

 

Kategorier
Det Radikale Venstre i Randers kommune

Bestyrelsesmøde med vigtige beslutninger

Radikale medlemmer skal deltage i valgprogram formulering - nye medlemmer modtages gerne
Radikale medlemmer skal deltage i valgprogram formulering – nye medlemmer modtages gerne

I sidste uge afholdtes der bestyrelsesmøde og på mødet blev vigtige og gode beslutninger truffet.

Radikale Venstres bestyrelse besluttede bl.a. strategi vedr. valgforbund ved kommunevalget 2017. Næste år ønsker Kristendemokraterne at forsøge sig med Liberal Alliance. Så vores midterparti valgforbund ser ikke dagens lys. Ærgerligt, men vi takker for et godt samarbejde i gennem mere end 11 år. 11 år hvor valgforbundet har gjort en markant og god forskel.

Flere af byrådets partier/lister har på det seneste tilbudt et valgteknisk valgforbund (det vil sige aftalen er uforpligtende rent politisk). Disse potentialer arbejdes der nu videre med i tiden der kommer.

Bestyrelsen enedes også om at en valgstyregruppe dannes med henblik på at gøre Radikale Venstre større ved næste valg. Gruppen består indtil videre af: Formand Hans Toftdahl, Næstformand for kommune regi Morten Kjær Sørensen, bestyrelsesmedlem Karin Blach., samt Mogens Nyholm som repræsentant for byrådsgruppen.
Ydermere vil ungdommen blive repræsenteret, og der er reserveret en plads til en kommende byrådskandidat. Ligeledes vil personer kobles på ad hoc – sådan gjorde vi iøvrigt også ved sidste valg.

Bestyrelsen blev enig om proces mht. valgprogram, hvor der bl.a.  besluttedes at der holdes et valgseminar – en lørdag formiddag i januar eller februar måned – hvor alle medlemmer er velkomne. Alle medlemmer skal selvfølgelig have mulighed for at spille med.

Bestyrelsen drøftede også vejen der følges for at få sat et stærkt Radikalt hold til det forestående kommunevalg.

Inden juleferien afholdes et valgstyregruppemøde og et åben bestyrelsesmøde.

Dato for det åbne bestyrelsesmøde annonceres her på siden, når dato er endeligt  fastlagt.

HUSK alle medlemmer er meget  velkomne ved de åbne bestyrelsesmøder.

Red.

 

Kategorier
Byrådet Det Radikale Venstre i Randers kommune

Vores børn, vores fremtid

Nedenstående gives et overblik på forskellen mellem det budget Radikale Venstre fremlægger ved 2. behandlingen af budget 2017-2020 og DF-Venstres budgetforlig. I går kunne du læse vores budget mere detaljeret her på siden.

Læs artikel i netavisen randersIdag herom: Tryk her

Overskrift DF – Venstre forlig Radikale Venstre budget
Forskel i budget på området år 2017
Velfærdsområder: Mio. kr. i forskel  Mio. kr i forskel
Skolebørn (folkeskolen) 15
Daginstitutioner/mindre børn 2
Ældreområdet 4
Familieområdet (sårbare børn) 10
Handicappede kerneydelse 4
Psykologhjælp unge (Ungepakke) 1
Kultur 5
Natur 1
Anlæg:
Stamudstilling Ja Ja
Hal 4 – tilskuerkapacitet 4.000 tilskuere. Ja Nej
Sættes der penge af til Kulturhus vision Nej Ja
Handicaphus Ja Nej
Afsættes der penge til anlægsønsker foreninger Ja Ja
P Plads ved Hal/Stadion Ja ved Randers Hallen Ja ved Randers Stadion
Eksempel: +15 hos Radikale Venstre betyder, at der er 15 mio. kroner mere til skolebørn hos Radikale end i DF og V forlig
Kategorier
Det Radikale Venstre i Randers kommune

Mød Socialdemokraternes spidskandidat

Mød en socialdemokrat på tirsdag
Torben Hansen (A)

På tirsdag har medlemmer af Radikale Venstre og Kristendemokraterne i Randers Kommune mulighed for at møde socialdemokraternes bud på en  borgmester: Torben Hansen.

Tidligere på året var Claus Omann (V)  på besøg hos vi to valgforbundspartnere KD og RV. Nu er det så liste A der kigger forbi.

I øvrigt bliver det sidste gang i denne omgang RV og KD laver arrangement sammen, da vi ikke indgår valgforbund ved næste kommunevalg.

Mødet foregår på Den Blå Paraply og begynder kl. 19.00

SES!

Red.

Kategorier
Det Radikale Venstre i Randers kommune Politik

Fantastisk hyggeligt B-havemøde

Snakken gik hele vejen rundt
Snakken gik hele vejen rundt

Efter Radikales havemøde i denne uge kan vi kun konstatere: Det er fantastisk hyggeligt at være Radikaler i Randers Kommune.

I netavisen Randersidag kan vi læse,z at lokale Venstre top har benyttet Randers Ugen til at “låne”  en skonnert og sejle ned langs Randers Fjord. Vel nærmest for at blive set derude i festugen.

Vi Radikale valgte at invitere både almindelige medlemmer og unge RU ere til pølsespisning og lidt at skylle ned med. Vi behøver ikke at blive set. Vi ville blot hygge os og tale lidt politik.

Mange Radikalere tog vel imod pølsetilbuddet – pølser som var indkøbt af formand HansToftdahl. Det var pølser med stor kvalitet , saft og kraft. Nøjagtig som vores lokalpolitik,fristes vi til at skrive.

Øl, vand og vin blev serveret, men ikke mere end alle kunne køre sikkert hjem. Tre unge fra RU mødte også frem, og fik tildelt det vi kaldte RU-bænken. Ny indmeldte medlemmer kiggede også forbi.

Formand Hans Toftdahl berettede om vores lokalpolitiske arbejde, hvor han bl.a. bemærkede at Radikale i Randers Kommune arbejder for ideen om “to kredse én kandidat” ved folketingsvalg. I dag skal Radikale i Randers Kommune vælge to kandidater og det gør det vanskeligt for Randers at få valgt vores folketingskandidater, da de to Randers kredse er blandt de mindste i Østjylland Storkreds.

Ellers berettede vores byrådsmedlem Mogens Nyholm kort om aktuel lokalpolitik, hvor han bl.a. kom ind på en aktuel debat man har kunnet læse på netavisen randesrIdag.  Net-avisen

Unge-e1471779710649-1024x768-rotated
På RU bænken ses Mathias, Rebekka og Astrid

har været til et åbent møde hvor Mogens deltog. På mødet blev Nyholm spurgt om hvordan samarbejdet i byrådet kan blive bedre. Nyholm svarede, at det bedste der kan ske er, at Venstre og Socialdemokraterne ikke får absolut flertal, som de har i dag. Altså at V og A reduceres til 15 mandater eller mindre. Derved kan de to partier ikke lukke sig inde bag lukkede rum og lave politiske aftaler uden at spørge øvrige partier…ved reducering af V og A bliver den demokratisk samtale klart bedre,; følgelig med bedre politiske beslutninger til gavn for vores borgere.
Læs nævnte artikel: Tryk her. Overskriften der ses i artiklen omkring en halvering af A og V er ikke Nyholms ord, men skal vel ses som avisens forsøg på at skærpe læsernes interesse.
Efterfølgende har bl.a. Torben Hansen fra socialdemokraterne og A. Buhl fra Venstre reageret noget mavesurt i netavisens spalter. Radikale i Randers Kommune fastholder dog, at det er skidt for lokaldemokratiet at vi har to så store og domminerende partier i vores byråd – vi håber vælgerne tager fat på denne problematik ved næste kommunevalg, så vi kan få et bedre og bredere samarbejde i Randers Byråd.
Som det ses på nedenstående billede deltog Golden retrieveren Hørup (opkaldt efter navnkundige Viggo Hørup, avisen Politikens grundlægger!) også i B-hyggen, og han hyggede sig tydeligvis også.
Ellers var der hyggesnak i størstedelen af tiden, og efter mad og drikke kunne radikalerne gå hjem; med en god oplevelser rigere.

Ualle-e1471779852667-1024x768-rotated
Hørup deltog også i hyggen – han var dog mest fokuseret på pølsebordet.

Som det ses på billederne var der rigtige gode snakke på kryds og tværs ved det Radikale havebord – vi blev ikke set derude i festugen, men havde en fantastisk aften:)

Red.