Kategorier
Det Radikale Venstre i Randers kommune Politik

Byrådskandidat præsentation: Karin Blach

Formand Karin Blach løber gerne langt
Formand Karin Blach løber gerne langt

I Randers Radikale Venstres præsentation af byrådskandidater er vi kommet til nummer 7 i rækken.

I dag præsenteres Karin Blach. Karin er politisk set bedst kendt som formand for Radikale Venstre i Randers Kommune. Her har hun i ca. 4 år gjort et glimrende organisatorisk arbejde. Karin har i mange år  boet i Assentoft, hvor hendes 3 børn gik på den lokale folkeskole. Mens børnene gik på skolen i Asssentoft, investerede Karin tid i bestyrelsesarbejdet, ligesom hun ofte er set i Assentofthallerne. Karins mand Jacob gjorde i flere år et stort stykke trænerarbejde for Søndershald IF´s ungdomshold, og var i sin tid selv en hårdtskydende håndboldspiller.

Karin benytter gerne kommunens kulturtilbud, og ses af og til til håndboldkampe i Randers Hallen og fodboldkampe på stadion. I sin tid i Assentoft gik hun også gerne på barrikaderne for lokalsamfundet om nødvendigt; fx. i tiden omkring kommunalreformen, hvor Karin deltog særdels aktivt for at få Assentoft og omegn med i Randers Storkommune.

For et par år siden solgte familen Blach huset i Assentoft,  flyttede Karin og familien ind i Randers bys hjerte.Nu kan hun gå over til byrådsmøderne, som hun af og til deltager i som tilhører. Har også ind i mellem været suppleant for byrådsmedlem Mogens Nyholm ved møder, og deltaget i flere budgetforhandlinger.

I sin fritid løber Karin mange og gerne lange ture. Flere ½ marthon har hun deltaget i.

Kategorier
Det Radikale Venstre i Randers kommune Politik

Tour de Randers Kommune: Spentrup

Mogens kigger forbi Blichers sidste hvilested
Mogens kigger forbi Blichers sidste hvilested på Spentrup Kirkegård

Spentrup er blandt de fire største byer i storkommunen. Det forklarer selvfølgelig, hvorfor byen har høj status i kommuneplanen.

Byen var den største by i det gamle Purhus Kommune, i dag er der et indbyggertal på knap 2.500 indbyggere.

Byen er især kendt for digteren Steen Steensen Blicher, der jo i flere år var bosiddende på præstegården, og som døde i byen den 26 marts 1848.

I øvrigt er der en sjov relation mellem Blicher og Radikale Venstre. Blicher har jo skrevet sangen ”Jyden han er stærk og sej”. På Hohøj i Mariager er der rejst en sten, hvor sangen er indgraveret. Hohøjen er det sted Blicher kaldte til folkemøder i demokratiets spæde begyndelse. I dag ejes Hohøjen af Radikale Venstre, hvor der hvert år holdes Grundlovsmøder arrangeret af lokale Radikale Venstre; så Blicher ide med folkemøder på højen lever stadigvæk.

I Spentrup er der i øvrigt en fin lille mindestue for Blicher, lige ved siden af kirken.

Spentrup har selvfølgelig butiksliv og erhvervsliv, og et fint forenings og idrætsliv. Bemærkelsesværdigt er det, at byens volleybold hold på herresiden spiller i landets bedste række, og på kvindesiden er de også særdeles  pænt med. Ligeledes er det bemærkelsesværdigt, at byen har noget så sjældent som amerikansk fodbold på deres brede idrætsudbud. Hele to idrætshaller er der i kommunens fjerde største by. Og idræts- og foreningslivet lever på bedste vis.

Spentrup er et fint bevis på, at meget kan lade sig gøre, også uden for Randers by.

Ole sætter lup på kommunen
Ole sætter lup på kommunen
Kategorier
Det Radikale Venstre i Randers kommune Politik

Tour de Randers Kommune: Havndal og omegn

Havndal
Mogens Nyholm har taget plads foran Havndal Skole

I dag sættes  fokus på kommunens nordligste del. Vi er kommet til Havndal.

Havndal er en  en af kommunes større landsbyer. Før kommunalreformen hørte byen til Mariager Kommune. Ved kommunalreformens første udkast var det meningen byerne Havndal, Udbyneder, og Kastbjerg skulle med ind under Mariager Fjord kommune. Men den østlige del af Gl. Mariager kommune løsrev sig efter en folkeafstemning, borgerne selv krævede, og stemte sig med i Randers storkommune.

Havndal er kendetegnet ved et fantastisk stort sanmenhold, hvilket tydeligt ses, når byrådets politikere inviteres til møder. Altid er der fulde huse .

Havndal er en fin og aktiv landsby med eget kulturhus, idrætshal og anlæg, en top moderniseret Dagligbrugs og andet erhvervsliv ses også. En velfungerende idrætsforening er der i byen, og byen har en folkeskole, som borgerne forståeligt nok higer om. I Havndal og omegn er man bange for at skolen lukkes ved den af byrådet varslede skolereform. Radikale Venstre har i indeværende byrådsperiode  lovet byens borgere, at skolen ikke lukkes med stemmer fra Radikale Venstre. Vi ser Havndal Skole som en vigtig kulturinstitution og livsnerve for området. Vejen til skolen kan blive for lang siger borgerne i Havndal…Radikale Venstre kan følge de gode folk i Hanvdal & omegn i det standpunkt.

Ikke så langt fra Havndal ligger Udbyneder kirke, der er en af de længste landsbykirker; en utrolig flot og markant kirke. I området er tillige noget af det mest enestående natur i Randers storkommune, der er  bla. et fuglebesyttelsesområder; et Ramsar område.

Havndal har et indbyggertal  tæt på de 900 indbyggere.

 Red.

Ole sætter lup på kommunen
Ole sætter lup på kommunen
Kategorier
Det Radikale Venstre i Randers kommune Politik

Tour de Randers Kommune: Øster Tørslev omegn

Mogens udsigtstårn
Mogens Nyholm nyder udsigten med den fantastiske natur og fugleliv.

I radikales Tour de Randers Kommune er vi nået frem til Øster Tørslev, eller rettere til fugletårnet på pumpesationen ude ved Randers Fjord. Vi er i Øster Tørslevs baghave.

Øster Tørslev var jo den største by i det gamle Nørhald Kommune. Landsbyen er stadigvæk særdeles velfungerende med bl.a. skole, ældrecenter. idrætshal og en SPAR købmand i byens hjerte. I øvrigt er der efter storkommunens komme etableret en rundkørsel ved købmanden. Købmanden udvidede sin butik for år tilbage, så Øster Tørslev i dag har en moderne og tidssvarende butik.
I parentes bemærket er der nok ikke tvivl om, at de landsbybeboere, der værdsætter at have en købmand lokalt glædes over Radikale Venstre i Randers kommune  målrettet arbejdede for, og i samarbejde med landsniveauets politikere bidrog til Bilka Randers ikke bliver til noget ude i Paderup.

I dag er der 900 indbyggere i Øster Tørslev, og den er blandt de større byer i Randers Storkommune.

Fugletårnet, der ses på billedet, er beliggende ud til Randers Fjord. Den blev indviet i forrige valgperiode, hvor Radikale Mogens Nyholm deltog i åbningscermonien.  Aage V Jensen fondens gode støtte gjorde projektet muligt. Lokale grønne ildsjæle fik følgelig belønning for et rosværedigt forarbejde fra deres side.

Det kan klart anbefales at aflægge fugletårnet et besøg.

Ole sætter lup på kommunen
Ole sætter lup på kommunen

 

Kategorier
Det Radikale Venstre i Randers kommune Politik

Tour de Randers Kommune: Mellerup

Mogens MellerupI vores lille radikale  sommerudflugt ud i Randers Kommune er vi nu taget til Mellerup, eller rettere Mellerup Færgehavn. I dag sættes der lup på vores to færger.

På billedet ses Radokale Venstres borgmesterkandidat Mogens Nyholm. I baggrunden skimtes den lille hyggelige Voer-Mellerup færge, på vej med kunder over til til vores djurslandske nabokommune Norddjurs. Et fragtskib er på vej ud af fjorden med sin last skimtes også.

På Mellerup siden er der det meget lille hyggelige færgehus, hvor der er indrettet cafe, der har åbent i sommersæsonen.
I Randers har vi jo to færgehavne. En i Mellerup og en i Udbyhøj, der jo begge er vigtige forbindelser  for lokalforbefolkningerne, og bruges fint af turister i sommersæsonen.

Færgerne finanseres fortrinsvis ved brugerbetaling, og drives af Randers og Norddjurs kommuner i fællesskab.

Ole sætter lup på kommunen
Ole sætter lup på kommunen
Kategorier
Det Radikale Venstre i Randers kommune Politik

Sommer billedekavalkade – i dag Langå

Johanne lulturhusetI løbet af juli måned vil der blive lagt billeder ind, taget af vores egen fotograf Ole Jakobsen; Nr. 3 på vores byrådsliste. Billederne er selvfølgelig taget i anledning af det forestående kommunevalg til november. I kavalkaden bliver vi  ledt rundt i kommunen.

Begynder i Langaa, tager efter følgende til Mellerup, Øster Tørlev området, Havndal, Fårup, Randers by,  og slutter kavalkaden af der hvor vi begynder, nemlig i Langå.

Første billede er af  byrådskndidat Johanne Asmussen, taget i Langaa by ved kulturhust. Et kulturhus Radikale Venstre sloges indædt for i storkommunes første år. Det var jo sådan, at bl.a. Venstre og Socialdemokraterne ville sælge det gamle rådshus for højeste bud.
Radikale Venstre talte, som et af de få byrådspartier,  fra dag ét for, at Langå skulle have et kulturhus på stedet. Selvfølgelig skal storkommunens næststørsteby have et kulturhus… vi satte en dagsorden herfor, og det endte heldigvis lykkeligt, hvor Langå borgerne greb chancen på bedste vis.

Byrådskandidat Johanne Asmussen bor i LangÅ. Næste gang går turen til Mellerup!

Ole Jakobsen  sætter lup på kommunen
Ole sætter lup på kommunen