Kategorier
Det Radikale Venstre i Randers kommune Politik

Tour de Randers Kommune: Øster Tørslev omegn

Mogens udsigtstårn
Mogens Nyholm nyder udsigten med den fantastiske natur og fugleliv.

I radikales Tour de Randers Kommune er vi nået frem til Øster Tørslev, eller rettere til fugletårnet på pumpesationen ude ved Randers Fjord. Vi er i Øster Tørslevs baghave.

Øster Tørslev var jo den største by i det gamle Nørhald Kommune. Landsbyen er stadigvæk særdeles velfungerende med bl.a. skole, ældrecenter. idrætshal og en SPAR købmand i byens hjerte. I øvrigt er der efter storkommunens komme etableret en rundkørsel ved købmanden. Købmanden udvidede sin butik for år tilbage, så Øster Tørslev i dag har en moderne og tidssvarende butik.
I parentes bemærket er der nok ikke tvivl om, at de landsbybeboere, der værdsætter at have en købmand lokalt glædes over Radikale Venstre i Randers kommune  målrettet arbejdede for, og i samarbejde med landsniveauets politikere bidrog til Bilka Randers ikke bliver til noget ude i Paderup.

I dag er der 900 indbyggere i Øster Tørslev, og den er blandt de større byer i Randers Storkommune.

Fugletårnet, der ses på billedet, er beliggende ud til Randers Fjord. Den blev indviet i forrige valgperiode, hvor Radikale Mogens Nyholm deltog i åbningscermonien.  Aage V Jensen fondens gode støtte gjorde projektet muligt. Lokale grønne ildsjæle fik følgelig belønning for et rosværedigt forarbejde fra deres side.

Det kan klart anbefales at aflægge fugletårnet et besøg.

Ole sætter lup på kommunen
Ole sætter lup på kommunen