Kategorier
Byrådet Det Radikale Venstre i Randers kommune Politik Skolestrukturdebat 2014

Radikale begærer skolesag på byrådets dagsorden

Borgere i Gjerlev-Enslev har gode grunde til at læse kommunens korrespondance med Ernest & Youngs
Borgere i Gjerlev-Enslev har gode grunde til at læse kommunens korrespondance med Ernest & Youngs

PÅ Randers Byråds førstkommende byrådsmøde begærer Radikale Venstre nedenstående sag sat på byrådets dagsorden. Byrådsmødet afholdes mandag den 27. oktober.

Korrespondancen mellem kommunens forvaltning og Ernest & Young afslører, at  at forvaltningen i den grad har ført en “usynlig hånd” for at få resultater den bryder sig om. Gode grunde for skolebestyrelser til at se ekstra kritisk på skolerapportens konklusioner omkring “de såkaldte fordele”  ved forslag til fremtidig skolestruktur.

Sag på byrådets dagsorden:
I følge § 9 i Lov om kommunernes styrelse har ethvert medlem af kommunalbestyrelsen som led i varetagelsen af sit hverv ret til sags- og aktindsigt.

Radikale Venstre har anmodet borgmesteren og forvaltningen om at få de bagvedliggende beregninger og modeller til Ernest og Youngs rapport ”Vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers Kommune” og de dertil hørende bilag. Disse anmodninger er imidlertid blevet afvist af forvaltning og borgmester med henvisning til ar “Ernst og Young betragter disse værktøjer som forretningshemmeligheder”.

Radikale Venstre takker for, at vores ønske om at se korrespondance mellem forvaltning og Ernest & Young nu er imødekommet, og kan ses på kommunens hjemmeside.

I denne korrespondance fylder forskellige udgaver af EY’s rapport meget, men det fremgår også at forvaltningen og “øverste sted” har været en endog meget aktive medspillere i rapportens endelige    formuleringer. Herunder er det interessant at konstatere, at undladelsen af modregningen af de 8 mio.kr. besparelse ved større klasser, hvilket Radikale Venstre tidligere har påpeget er endirekte manipulation, blev rettet til på direkte initiativ fra forvaltningen.

Med denne meget aktive indsats i formuleringen af hvad der skulle stå i EY’s notat, er det svært at forstå, at man ikke har indsigt med hvordan konsulenterne har nået deres resultater, og derfor ikke kan fremlægge dem.

Det offentliggjorte materiale starter ultimo maj, og hvis der ikke har været nogen kontakt forud for dette tidspunkt, så er det ret fantastisk at EY allerede i 1. udgaven af 27. maj når frem til den næsten “korrekte” budgeteffekt på 32 mio.kr. !! Men det kan undre, at der ikke foreligger (eller i hvert fald ikke er offentliggjort) et referat af det møde, der blev afholdt om dette første udkast den 28. maj 2014.

Det kan også konstateres, at aftalen mellem konsulenter og forvaltningen først blev underskrevet da rapporten var færdig til aflevering!!

Radikale Venstre konstaterer også, at fremlæggelse af korrespondance stopper medio august, vi skal derfor anmode om at korrespondance mellem forvaltningen og Ernest & Young fra før ultimo maj samt fra medio august og frem til dags dato også fremlægges på kommunens hjemmeside.

På denne baggrund skal Radikale Venstre stille følgende spørgsmål:

1) Radikale Venstre skal anmode borgmesteren om at oplyse med hvilken hjemmel i Lov om kommunernes styrelse eller anden lovgivning han mener, at han kan afvise min anmodning om sags- og aktindsigt? Er private firmaers konkurrencehensyn nævnt i den pågældende lovgivning? Og står dette hensyn over hensynet til offentlighedens/kommunalbestyrelsens ret til indsigt i sagerne?

2) Med hvilken begrundelse har man indgået en aftale med et konsulentfirma, hvor man ikke sikrer sig, at have det fornødne datagrundlag tilgængeligt for en offentlig høring?

3) Hvorfor vil borgmesteren ikke anmode forvaltningen om at lave de fornødne beregninger?

4) Vil borgmesteren tage initiativ til, at korrespondance mellem forvaltningen og Ernest & Young fra før ultimo maj samt medio august og frem til dags dato også fremlægges på kommunens hjemmeside?

Da Radikale Venstre ikke mener, at der er hjemmel til at afvise det, vil jeg hermed endnu engang anmode om straks at få de bagvedliggende beregninger og modeller til Ernest og Youngs rapport ”Vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers Kommune” og de dertil hørende bilag udleveret.

Kategorier
Byrådet Det Radikale Venstre i Randers kommune Politik Skolestrukturdebat 2014

Borgermøde i Ulvehøj Hallen i aften

Et øjebliksbillede fra borgermøde i Ommersysselhallen for leden
Et øjebliksbillede fra borgermøde i Ommersysselhallen for leden

I aften fortsætter striben af borgermøder vedr. fremlagte forslag til ny skolestruktur. Et forslag Dansk Folkeparti, Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og de konservative har ansvaret for.

Ikke desto mindre foregår møderne på den måde, at forvaltningen alene  skal stå til mål for fremlagte forslag og spørgsmål fra borgerne. Ovenstående partier har konstrueret borgermøderne således, at vi politikere IKKE må sige noget overhovedet.

Radikale Venstre i Randers Kommune mener mødeformen er under alt kritik, og en skamplet set fra en demokratisk synsvinkel. Vi opfordrer vedvarende   vores nye borgmester til at slippe partierne løs, så vi alle kan komme i rigtig dialog med forældre og andre skole interessenter. Skolefolket ønsker jo rigtige dialogmøder med partiernes topkandidater, og det gennem gode gammeldaws paneldebatter – og det skal de selvfølgelig have.

Radikale Venstre opfordrer også vores nye borgmester til at fremlægge anvendte modeller og talmateriale, som er anvendt til at lave skolestruktur rapporter. Indtil videre for døve øren, men vi fortsætter ufortrødent at få bagvedliggende modeller på bordet. Radikales viceborgmester Mogens Nyholm var på TV 2 Østjylland i søndags desangående, og du kan se og høre indslaget ved at: trykke her

Materialet er nødvendigt at kende til, for at lave en konstruktiv kritisk analyse af fremlaget skolerapport, for at vurdere om den “holder vand”. Radikale tvivler stærkt på at der frigives 36 millioner kroner ved gennemførelse af foreslåede skolestruktur.

Radikales viceborgmester Mogens Nyholm kommer selvfølgelig med på en lytter i aften – tale må han jo ikke. Det har et flertal uden om Radikale Venstre bestemt. Radikale Venstre mener ikke det hænger sammen at lukke Vorup Skole. Kapacitetsmæssigt og mht. skolevej vil der blive store problemer med en ren overbygning i Kristrup,m og en ren 0-6 klasses skole på Søndermarkskolen.

Følg Radikale Venstres arbejde i skolesagen her på siden. Vi opdaterer hver eneste uge.

Red.

 

 

Kategorier
Byrådet Det Radikale Venstre i Randers kommune Skolestrukturdebat 2014

Stor utilfredshed i Øster Tørslev Hallen i aftes

Mellem 250 og 300 borgere til skolemøde i aftes
Mellem 250 og 300 borgere til skolemøde i aftes

I aftes var der borgermøde vedr. den nye skolestruktur i Øster Tørslev Hallen. Masser af mennesker kiggede forbi. Især borgere fra Gjerlev-Enslev og Havndal området.

Gjerlev-Enslev skole er lukningstruet, mens Havndal mister deres ældste elever (7-9 klasse). var mødt talstærkt frem.

Meget velforberedte borgere mødte en forvaltning, som virkede mindre velforberedt, og til tider groggy. Kort fortalt kredsede Gjerlev borgerne om det faktum, at deres landsbyskole er en lokal livsnerve, mens Havndal bemærkede, at når de mister overbygningen, mindskes skolen elevtal markant, og om føje år så bliver det deres skole der lukkes.
Flere borgere angreb med rette  skolerapportens indholdsdel og påpegde fejl på fejl.

Efter embedsværkets fremlægggelse og svarrunde opfordrede borgerne partierne til at komme op på podiet. Radikale Venstre er selvfølgelig altud klar til at stå for mål for vores holdninger, og det var Mogens Nyholm også i går. MEN..

Mogens Nyholm og Bjarne Overmark fik sig en god skolesnak i aftes
Mogens Nyholm og Bjarne Overmark fik sig en god skolesnak i aftes

Byrådsmedlemmerne måtte ikke få ordet, det har et flertal nemlig besluttet i en fælles forståelse. Embedsmændene skal alene forsvare et oplæg, som Byrådet i sidste ende har ene ansvaret for. Rent demokratisk er det bedrøveligt at iagttage denne skueproces. Bedrøveligt at se Venstre, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Konsevative og Socialistisk Folkeparti ikke vil så til mål for deres udsendte skoleudspil, hvor fem skoler lukkes og flere mister deres overbygning.

Borgerne var højlydte utilfredse over politkere vælger at gå i flyverskjul. Radikale Venstre i Randers Kommune forstår deres raseri og frustration. Vores opfordring er, at alle partier tager den demokratiske fakkel i hånden, og møder borgene derude, hvor skoler lukkes eller omgrupperes – et levende og åbent demokrati stiller krav om politikere møder borgerne i en åben dialog i et panel – cafebord snak er en ommer.

I øvrigt er skolespillet også en klar ommer. Læs mere her på siden i tiden der kommer.

Red

Kategorier
Byrådet Det Radikale Venstre i Randers kommune Politik

Budget 2015 – 2018 vedtaget – uden om Radikale Venstre

Hvad fejer borgmesteren under gulvtæppet?
Nyhuus sætter fortsat retningen i Randers Kommune, desværre

I fredags vedtog et  flertal bestående af Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Venstre kommende års budget. Konservative Folkeprati valgte at bryde den fælles forståelse og står udenfor forliget. En overbevisende argumentation herfor har K endnu ikke givet.

Vi kan konsatere, at kursen i Randers Kommune groft sagt er rimeligt uændret under den nye borgmester – det liberale parti vælger at lytte mest til det parti som havde borgmesterposten i sidste valgperiode – socialdemokratiet.

Ærgerligt er det især, at Venstre  tillod socialdemokratrene at sammenkæde budget og skolestruktur forslaget; og dermed holder  Radikale Venstre udenfor budgetforliget – glemt er det vi reddede Venstre, da budgetprocedure blev vedtaget. Trist er det, at socialdemokratiets hovsa politik nu fortsætter. Med os i forligskredsen var en anden og  mere fremtidssikret kurs blevet lagt

I nær fremtid vil der på nærværende side blive kommenteret  yderligere på budgetttet indhold og retning.

Red.

Kategorier
Byrådet Det Radikale Venstre i Randers kommune

Radikale i Randers arbejder med eget budget

Radikalt budget på vej
Radikalt budget på vej

I dag mødes flertallet af byrådets partier for at tale budget. Radikale Venstre er reelt ikke inviteret, idet borgmesteren og forligspartierne ikke vil have de partier med, som er i opposition til deres skolestruktur udspil. Trist, udemokratisk, men desværre sandt.

I stedet har Radikale Venstre påbeyndt arbejdet med at lave eget budgetudspil. Hvordan det bliver skruet sammen vil du om føje tid  kunne læse mere om her på siden.

Der er mega-udfordinger til det nye budget, hvor det især vil drejer sig om konsolidering af økonomien; vi er jo i tiden efter Nyhuus økonomiske ledelse. Der er ikke råd til megen gavebod. Skal der gives gaver, skal der ompriroteres.

Radikale Venstre har meddelt borgmesteren, at vi gerne møder frem til de svære forhandlinger, hvis budgetkredsen ønsker det. Det eneste vi kræver er, at sammenkædningen mellem budget og skolestruktur udkast fjernes fuldstændigt. Sagt mere direkte, at den såkaldte “fælles forståelse” på skolestrukturområdet ikke er en del af endelige  budgetaftale.

Så kære borgmester. Ring bare – vi er klar under de rette konditioner!

Red.

Kategorier
Byrådet Politik

Radikale nok ikke med i budget 2015 -2018

Byrådssalen var godt besøgt i går
Byrådssalen var godt besøgt i går

Ved førstebehandlingen af kommende års budget gjorde Radikale Venstre det klart, at vi ikke deltager i budgetforhandlinger, når flertallet kræver at partier kun kan være med, hvis man bakker om om varslede skolelukninger mm. Som Mogens Nyholm udtrykte, så er sandsynligheden for Radikal deltagelse lige så lille som sandsynlighedne for at statsministeren udskriver valg i 2014.

Radikale Venstre er enig med budgetfleratllet i at besparelser er nødvendige, og tager gerne et økonomisk ansvar for at finde pengene… men der SKAL være vandtætte skotter mellem budget og skolestruktur aftalen. Bliver der det, da  er vi klar til at sætte os til forhandlingsbordet med kort varsel.

Mogens Nyholm påpegde, at han finder det uhørt med denne sammenkædning. Det svarer til Folketinget stillede krav om, at kun partier der er med i f.eks. skolereform eller trafikforliget må deltage i finanslovsforhandlingerne. Det vil selvfølgelig ikke ske i dette professionelle fora. Desværre ser det ud til Venstre gør alt for at tækkes Socialdemokraterne.,.. lader sig spænde for deres vogn. Dette ses tydeligt i borgmesterens forsøg på at tale Randers Kommune økonomi op, mere end godt er ved gårsdagens møde. Sandhenden er jo, at kommunens økonomiske trængler skyldes jo til en vis grad den økonomiske førelse i tiden under liste A.

Der er jo gode grunde til sparekniven er fundet frem, og det ved borgmesteren (erhvervsmanden!)  forhåbentlig godt i sit dybeste indre.

Kommer radikale ikke med i budgetforliget fremsætter vi vores eget budget, så Radikale visioner og vej anskueliggøres ad den vej.

I øvrigt var byrådssalen overfyldt i går. FOA havde iscenesat protester imod varslede  besparelser på ældreområdet.

Red.