Kategorier
Byrådet Det Radikale Venstre i Randers kommune

Så er der næsten politisk sommerferie

Whistleblower ordning vedtages
Whistleblower ordning vedtages

Så blev whistleblowerordningen indført. En anordning hvor medarbejdere i Randers Kommune anonymt kan anmelde hvis lovgivning overtrædes eller der foregår grove forsømmelser. Radikale Venstre er positive stillet for at ordningen forsøges. Så må vi efterfølgende  se resultaterne derved og gøre en evaluering mht. ordningens fremtidige virke.

Radikale Venstre finder det også ok, hvis ordningen bruges til at forhindre politisk  kammerateri og nepotisme, som vi jo tidligere har oplevet her i Randers. Dog er det ikke aktuelt dags dato…

Vision 2021 er vedtaget. Radikale Venstre støtter Vision 2021, men kritiserede på det krafttigste, at klima, natur  og miljø ikke er en del af visionen. Radikale Venstre har tordnet mod dette i hele processen, men til døve øren. Igen kan vi konstatere Radikale Venstre er det mest grønne parti i Randers Byråd. Vi nøjes ikke med at tale, vi Radikale ønsker at handle for kommende generationers skyld.

En grøn bydel opstår i Randers Syd. Der er tænkt meget grønt i principplanen. Radikale Venstre foreslår, at vi gøre hele den nye bydel sprøjtefri – det vil vække opsigt i det ganske land, og vil til lige med være meget visionært.

Der er lavet en resultat revision for Jobcenteret. Revisionen og den dermed følgende analyse er kvantitativ. Kun tal og kurver. Radikale Venstre foreslog under debatten, at det kunne være formålstjenesteligt at dykke ned på visse forkusområder og lave kvalitative analyser. Få mere sustans og dybde i analyserne; og forståelse af hvad der går godt og hvad der går skidt – og handle derefter fremadrettet til gavn for vores bogere og kommunekasse.

Planstrategi 2014 blev vedtaget, og pejlmærker for kommunens planlægning er nu vedtaget. I planen er der bl.a. taget hensyn til by og land. Handelslivet prioriteres i Randers midtby og der skal fortsat være plads til butiksliv på landet. I denne plan nævnes natur og det grønne  – modsat i vsion 2021 – til Radikale Venstres  tilfredhed.

I næste uge holdes et mega kort ekstraordinært byrådsmøde, hvor eneste punkt på dagsordenen er Randersegnens Boligforening under konkurs; en sag der stadigvæk rumsterer, og det vil den gøre en rum tid endnu.

Første byrådsmøde efter sommerferien holdes den 1. september.

I morgen mandag den 23. juni holder 1. viceborgmester Mogens Nyholm båltale i Vorup nede ved dammen (Skanderborggade). Arrangementet begynder kl. 18.00. Læs mere her på siden  i morgen.

Red.

Kategorier
Byrådet Politik

Maraton byrådsmøde venter

Pilen peger på ferie for 1. viceborgmester Mogens Nyholm
Pilen peger ikke på ferie for 1. viceborgmester Mogens Nyholm

I morgen afholdes sidste ordinære byrådsmøde inden sommerferien. Og hvilket møde. En mega dagsorden venter de 31 byrådsmedlemmer; 38 sager i alt.  Mødet begynder kl. 16.00 og slutter vel tidligst kl. 22.00.

Flere spændende dagsordenpunkter behandles. De mest iøjnefaldende er: 1) Indførelse af whistleblowerordning,. 2. Vision 2021. 3. Debatoplæg til principplan for Randers Syd – plan for nyt byområde. 4. Resultat revision 2013 for  Jobcenteret. 5. Planstrategi 2014.

Senere i næste uge vil Radikale kommentarer kunne læses her på siden.

I øvrigt skal Radikale Mogens Nyholm snart konstitueres som fungerende borgmester. I uge 27, 30 og 31 fungerer Mogens Nyholm som borgmester i vores storkommune, da Claus Omann selvfølgelig har ret til ferie, ligesom alle andre borgere. Så pilen peger ikke på politisk ferie for Mogens Nyholm i hele juli måned.

Red.

Kategorier
Byrådet Politik

Økonomiske udfordringer venter forude

Budget 2015 bliver svært stof
Budget 2015 bliver svært stof

På mandagens byrådsmøde lagde Radikale Venstre ikke skjul på, at en svær tid er i vente for borgerne i Randers Kommune. Budget 2015 – 2018 bliver noget af en udfordring.

Under regnskab 2013`s behandling redegjorde Radikales byrådsmedlem og 1. viceborgmester Mogens Nyholm for økonomiens sande tilstand.

Kassebeholdningen er stadigvæk under pres, og aldrig i storkommunens historie har kommunen været så forgældet.

I regnskab 2013 læses, at hvis ikke flere af de kommunale institutioner havde vist økonomisk mådehold, og har sparet op, da havde kommunenkassen været tømt, og Randers Kommune havde dags dato været under indenrigsministeriets administration. DET SIGER VIST ALT OM VORES KOMMUNES ØKONOMISKE UDFORDRINGER.
Vi må håbe et budget, hvor der kan skabes økonomisk og social balance, kan skrues sammen. Men det bliver svært stof.

I sagen om sportcollege ved Randers hallen kaldte Mogens Nyholm denne for en af de største skamskytter i hans tid som byrådsmedlem i storkommunens 8½ års levetid.

En skamskytte især skabt på grund af mangelende kompetencer i Randersegnens Boligforening. Havde byrådet kendt til boligforeningens mangel på professionalisme ville byrådsflertallet (forhåbentligt) aldrig have sagt Ja til dette sportcollege. Vi har jo med en boligforening at gøre, der for det første har spillet økonomisk fallit, og for det andet ikke efterfølger loves bogstaver. Forvaltningen har også lavet enkelte fodfejl, men største fejlkilde er boligforeningens manglende professionalisme.

Ideen om et sportscollege  for unge håbefulde idrætsudøvere er udmærket, men det er udførelsen og proces der giver prædikatet SKAMSKYTTE.

Radikale Venstre stemte Ja til den økonomiske redningsplan. Ikke af stor lyst, men fordi en løsning nødvendigvis må findes.

Red.

 

 

 

Kategorier
Byrådet Politik

Radikale Venstre sætter fokus på kommuneøkonomi

ØkonomiRadikale Venstre i Randers Kommune har en sag på byrådets dagsorden i morgen.

Radikale Venstre ønsker et eftersyn af økonomien og stiller derfor et forslag til byrådsbeslutning.  Det nye byråd fortjener at få en hurtig opdatering af økonomien.  

På kommende byrådsmøde handler Radikale Venstres ”Forslag til byrådsbeslutning” om, at byrådet anmoder borgmesteren om at få gennemført et eftersyn af Randers Kommunes økonomiske situation. Gennemsynet skal indeholde en  fyldestgørende vurdering af Randers Kommunes økonomi samt udsigterne for denne i de kommende år.

 Det er sund fornuft at vores nyvalgte byråd får en økonomisk opdatering af det skrøbelige og usikre budget 2014 – 2017; som , et flertal bestående af de konservative og socialdemokraterne har ansvaret for. Borgerne har også krav på offentlighed omkring dette vigtige aspekt, og den offentlighed gives bedst i byrådssalen, da  byrådsmøderne foregår for åbne døre og mikrofoner – modsat udvalgene, der jo foregår bag lukkede døre og gardiner.

Vigtigt er det også, at  nærværende opdatering/eftersyn af økonomien gøre det muligt for det nye byråd om nødvendigt at handle hurtigt på en eventuel ufordelagtig økonomisk udvikling.

Red.

Kategorier
Byrådet Det Radikale Venstre i Randers kommune Kommunalvalg 2013

Byråd trækker nu i arbejdstøjet

Randers gamle Rådhus.Om 14 dage holdes det første byrådsmøde i denne valgperiode. Posterne fordeltes således på valgnatten og dagene derefter. Tryk her

Som det kan læses i vedhæftede link har Radikale Venstre fået følgende poster: 1. viceborgmester, Udvalgsformandspost for Kultur og fritid.
Ydermere har vi en plads som menigt medlem i Børne- og skoleudvalget.

Ca. 1/3 af de nye byrådsmedlemmer er nyvalgte. For de statistik interesserede kan det ydermere nævnes, at fra storkommunens begyndelse i år 2007  er ca. 2/3 af byrådsmedlemmerne skiftet ud.

Det nye byråd har følgende sammensætning:

Socialdemokraterne 10 (-3)
Radikale Venstre 1 (uændret)
Konservative Folkeparti 1  (-1)
Dansk Folkeparti 3 (+1)
Socialistisk Folkeparti 1 (-1)
Venstre 11 (+2)
Beboerlisten 3 (+1)
Velfærdslisten 1 (+1)

( ) = ændring i forhold til forrrige kommunevalg.

Red.

Kategorier
Byrådet

Læserbrev: Randers økonomi forværret under nuværende borgmester

LæserbrevRanders og de øvrige store kommuner.

 Igennem mange år har de seks store kommuner (København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg og Randers.) lavet nøgletal, der sammenligner situationen i de 6 kommuner. I kraft af et stort arbejde fra de involverede medarbejdere har nøgletallene en kvalitet som gør at de giver en ganske præcis beskrivelse af situationen i de seks kommuner.

 Et sådant nøgletalshæfte er netop udkommet og indeholder en række interessante oplysninger.

 Vidste du f.eks.: Læs mere: Tryk her for at læse byrådsmedlem Mogens Nyholms indlæg.