Radikale vil give fuglene i Doktorparken en chance
Ved dagens møde i Kultur og Fritidsudvalget stiller Radikale Venstre forslag om, at fuglevoliereret i Doktorparken reddes. Planen er ellers at det skal nedlægges i løbet af sommerferien.
Mange randrusianere har stor fornøjelse af parken, og når de slår tur omkring parken er et kig på fuglene en automatik for de fleste, især når børn er i følge med deres forældre eller bedsteforældre. Voliereret er en herlighedsværdi for børnene som de voksne.
Radikale Venstre håber den herlighed må fortsætte i mange år endnu, og gerne i samarbejde med Regnskoven Randers. Voliereret trænger til en kærlig hånd, og vil Regnskoven være med vil voliereret kunne fremtidssikres i mange år fremover.
Radikales viceborgmester truer med at blive hos os
I denne uge har vi kunnet læse at to socialdemokrater har forladt socialdemokratiet og med et fingerknips pludselig er blevet liberale.
Den radikale viceborgmester Mogens Nyholm kommentar til udviklingen er i den meget korte version: Jeg truer med at blive i Radikale Venstre. Jeg er socialliberal og vedbliver at være socialliberal.
Lørdag den 30. maj besøger Kultur og kirkeminister Marianne Jelved Gjerlev. Bag arrangementet står de gode borgere i Gjerlev og Radikale Venstre i Randers Kommune.
Marianne vil holde et oplæg med titlen: “Uden borgerinddragelse – intet demokrati”.
Mødet foregår på Gjerlev skoles idrætshal (en halv hal) og foregår i tidsrummet 13.30 – 16.00.
Programmet bliver således:
13.30: Velkomst ved Brugs-Martin (brugsmanden i Gjerlev)
13.35: Camilla Trampedach knytter indledende bemærkninger vedr. dagens emne (lokal forkæmper for bevarelse af Gjerlev skole)
13.50: Viceborgmester Mogens Nyholm tager over
14.00: Marianne Jelved går på talerstolen og holder oplæg – efterfulgt af spørgsmål fra salen
16.00: Afslutning ved formanden for Radikale Venstre i Randers Kommune Hans Toftdahl
Alle borgere i Randers Kommune er velkomne til at deltage i arrangement.
I indeværende uge har Randers igen været i negativ fokus. Igen er det VAO flertallets mangel på demokratisk forståelse der skriver overskrifterne.
Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti var meget tæt på at indgå en aftale, hvor Radikale Venstre, de konservative og listerne ville få frarøvet vores udvalgsformandsposter. Med andre ord VAO partier var klar til at bryde konstitueringsaftalen fra valgnatten, som er den mest hellige aftale inden for kommunalpolitik.
VAO begrundelse skulle være at der ikke er plads til meninger brydes i et demokrati – og så er det ikke engang sat på spidsen.
Torsdag/fredag opgave partierne deres forehavende, og godt for det. To gange i ugens forløb blev radikales 1. viceborgmester bedt om en kommentar af TV 2 Østjylland. Tirsdag kommenterer Mogens på rygterne om planerne for brud på konstitueringsaftalen, og fredag kommenterer han på at planerne om brud på konstitueringsaftalen droppes:
De seneste dage har lokalpressen beskæftiget sig med, at borgmesterpartiet Venstre påtænker at bryde konstitueringsaftalen.
Konstitueringsaftalen er den aftale, som på valgnatten gjorde Claus Omann Jensen, Venstre, til borgmester. Den er under alle omstændigheder sikret i fire år. Alle er med i aftalen undtagen SF.
At bryde konstitueringsaftalen svarer faktisk til, at en af parterne på arbejdsmarkedet bryder hovedaftalen. Så alvorligt kan sagen anskueliggøres. Man skal være meget naiv for at tro, at et brud på hovedaftalen indenfor arbejdsmarkedet vil skabe mere ro og bedre klima mellem arbejdsmarkedets parter. Det bør borgmesteren med hans erhvervsmæssige baggrund da kunne gennemskue.
I dagens Amtsavis udtaler Radikale Venstres 1. viceborgmester følgende konsekvenser ved et brud på denne hellige aftale: “Det vil skabe mistillid og mistro i en grad, der ikke tidligere er set. Det er det mest ulykkelige, der kan ske for Randers Kommune”. Lige så ulykkeligt som hvis arbejdsmarkedets parter ikke respekterer hovedaftalen… kaotiske tilstande bliver konsekvensen.
Radikale Venstre pegede på Omann på valgnatten, med den tro, at Venstre ved man hvor man har. Det siger partiet jo selv, lige som partiet jo altid plæderer for lov og orden. For partiet er ansvarlighed en dyd, og god moral italesætter partiet til alle tider.
Hvis det rigtigt det man hører på rygtebørsen kan det konstateres, at Venstre ved vi ikke hvor vi har, og vi kan ikke stole på partiet, når aftaler indgås. Det er da ikke et brand borgerlige vælgere bryder sig om?
En aftale er er en aftale. Det er god skik for alle byrådsmedlemmer, i nutid og fremtid. Brydes aftaler på må og få, vil det få uoprettelige negative konsekvenser for det lokalepolitiske arbejde i mange år frem i tiden.
Vores kulturminister vil gerne møde borgerne i Gjerlev
Sæt et fed kryds i din kalender den 30. maj. Der har Radikale Venstre nemlig et godt tilbud til dig. Kulturminister Marianne Jelved kigger forbi og holder et aktuelt oplæg.
Oplægget har titlen “Demokrati og medborgerskab”, og det foregår i Gjerlev skoles idrætshal. Seancen begynder kl. 13.30 og slutter kl. 16.00.
Der vil gives meget mere information her på siden i tiden der kommer. Arrangementet sker i samarbejde med de gode folk i Gjerlev og Enslev.
Altså sæt et kryds i kalenderen den 30 maj mellem 13.30 og 16.00!