Kategorier
Byrådet Politik

1. viceborgmester Mogens Nyholms talepapir

Omann og Buhl står sammen side om side - og løber gerne fra aftaler; trist.
Omann og Buhl står sammen side om side – og løber gerne fra aftaler; trist.

I aftes blev det så besluttet. De konservative, Beboerlisten og Velfærdslisten mister med øjeblikkelig virkning deres udvalgsformandsposter. Venstre tager selv alle tre poster.

Det fik byrådsmedlem Jens Lauersen til at sige, at det gør Venstre og Dansk Folkeparti ikke for politikkens skyld men ene og alene for pengenes skyld – udvalgsposterne er nemlig pænt aflønnet (Tilsammen 1,5 millioner kroner belønnes de tre V-udvalgsformand i resten af valgperioden).  Partiet blev betalt med på en borgmesterpost på valgnatten, men løber nu fra regningen, blev der også sagt; og tager selv kassen.

Det er nok en del af sandheden, men værst af alt er, at en aftale ikke længere er en aftale i Randers Byråd. Radikale Venstre  havde ikke i sin vildeste fantasi forstillet os, at Venstre – der selv kalder sig borgerlige – kunne/kan finde på at løbe fra aftaler. Det er altså ikke en borgerlig dyd at gøre. Havde Venstre gjort nærværende tiltag hvis Omann kunne miste borgmesterposten (han er jo fredet i følge lovens bogstav!)? Det havde Venstre næppe turdet!

Ligeledes er det fuldstændig ufatteligt Dansk Folkeparti lader sig forføre til at løbe fra aftaler for Venstres vindings skyld. Synd for borgerne i Randers dette her sker…der bliver ingen vindere, ud over de tre nye V-udvalgsformænd der belønnes med en pose penge. Det kan vise sig at blive en meget dyr regning at betale for Venstre og DF i tiden der kommer.

Læs den radikale 1. viceborgmester Mogens Nyholms talepapir ved byrådsmødet i aftes: TRYK HER

Red.

Kategorier
Det Radikale Venstre i Randers kommune Politik

Radikale mister mandater

Folketingsvalget er slut,  og stemmerne er talt op. Idag er der otte radikale folketingsmedlemmer, igår var der 17.

Morten Østergaard er nu det eneste folketingsmedlem i Østjylland Storkreds.

Kun et mandat skilte blå og rød blok. Nu ligger Statsminister-nøglen hos Lars Løkke Rasmussen,

Morten Østergård fik et valg der minder om Magrethe Vestagers første valg som formand
Morten Østergård fik et valg der minder om Magrethe Vestagers første valg som formand

og alt politisk erfaring må han bruge, hvis det skal lykkedes at lave en blå regering. Der er afgrunds forskel på LA og DF.

Vi radikale må op på hesten igen. Ved valget i 2011 fik vi 17 mandater, og dengang var det en fremgang på 8. Så vi kan sige vi skal starte forfra. Vi må op på hesten og lave et comeback ved næste landsvalg.

Red.

 

 

Kategorier
Byrådet Politik

Læs Mogens Nyholms om-konstituerings tale

 

Radikale løber ikke fra aftaler bekendtgjorde Mogens Nyholm ved byrådsmødet
Radikale løber ikke fra aftaler bekendtgjorde Mogens Nyholm ved byrådsmødet – her tagget i Gjerlev forrige lørdag

Ved mandagens byrådsmøde italesatte den radikale viceborgmester Mogens Nyholm, som varslet, at Venstre og Dansk folkeparti skal droppe planerne om en om-konstituering.

Nyholm sagde bl.a., at det handler om moral, anstændighed og respekt for aftalesystemet. Gode borgerlige dyder er på spil i den har sag. I talen redegjorde Mogens for, at hvis listerne ikke kan have udvalgsformandsposter, så er Venstre og Dansk Folkeparti heller ikke egnet til at have ministerposter. Læs Nyholms taleudkast: Tryk her

Om-konstitueringen blev videresendt til fornyet behandling med støtte af 16 af byrådets 31 medlemmer. Dele af socialdemokraterne undlod at stemme, mens øvrige partier og lister stemte imod – altså inklusiv Radikale Venstre.

Omkonstituerings forslaget kræver to byrådsbehandlinger. Næste byrådsmøde er om 14 dage, Radikale håber Venstre og DF har lyttet til de borgerlige ord de blev præsenteret for ved dagens byrådsmøde.

Red.

Kategorier
Byrådet Politik

Radikale løber ikke fra aftaler

Mogens Nyholm og radikale løber ikke fra aftaler
Mogens Nyholm og radikale løber ikke fra aftaler

Venstre og Dansk Folkeparti i Randers Kommune ønsker en om-konstituering. Tre udvalgsformænd fratages deres poster.

Radikale Venstre er et parti, hvor det at overholde indgåede aftaler er en meget vigtig del af vores politiske dna. Vi finder det centralt, at partier kan stole på indgåede aftaler overholdes. Hvis indgåede aftaler bliver en ligegyldighed, da vil Randers byråd få en fremtid hvor kaosisme tager overhånd.

At tro fjernelse af udvalgsformænd betyder fred og fordragelighed i fremtiden er naivt og nogle centrale byrådsmedlemmer vil komme til at fortryde dette i en ikke så fjern fremtid. Kræfter vil vækkes til live som ikke tjener nogles interesser, og i særdeleshed ikke borgernes.

På byrådsmødet på mandag vil vores 1. viceborgmester og byrådsmedlem Mogens Nyholm forsøge at italesætte at om-konstitueringen skrinlægges.

Red.

Kategorier
Det Radikale Venstre i Randers kommune Politik Skolestrukturdebat 2014

Jelved kom, så og sejrede.

Jelved bydes velkommen af Mogens Nyholm og lokale Camilla Trampedach
Jelved bydes velkommen af Mogens Nyholm og lokale Camilla Trampedach

Kulturminister og kirkeminister Marianne Jelved kom, så og sejrede i lørdags.

Jelved holdt et glimrende indlæg om demokrati og borgerinddragelse. Borgerne i Gjerlev og omegn og de udenbys tilhører lyttede intenst til den radikale ministers ord. Vel fordi de ikke føler de mødte borgerinddragelse under skoleprocessen. Efterfølgende kom der en byge af spørgsmål som Marianne Jelved svarede hudløst ærligt på. Hun sagde bl.a. at byrådspolitikerne bør give borgerne i Gjerlev lov til at købe skolen så de kan få en friskole. Huns forstod til fulde Gjerlev borgernes frustrationer over skoleprocessens forløb og mangel på inddragelse.

Læs mere om dagen i nedenstående link fra netavisen randersIdag, hvor der også er mulighed for at se et længere indslag på WEB-TV: Tryk her

Arrangementet blev gennemført i et samarbejde mellem Radikale Venstre i Randers Kommune og borgerne i Gjerlev. Nedenstående ses billede, hvor tre radikalere lytter til ordene fra vores minister. Det er fra højre: Hans Toftdahl, Morten Kjær Sørensen samt Tom Brøcher Jacobsen.

Forrest: Formand, næstformand (kommune) og folketingskandidat nordkredsen lytter.
Forrest: Formand, næstformand (kommune) og folketingskandidat nordkredsen lytter.

 

 

 

 

Kategorier
Det Radikale Venstre i Randers kommune

Vi mødes på lørdag i Gjerlev -se programmet her:

Marianne-Jelved-A4